4 x efterårsretter - comfyfood

Kikærtepandekager med græskar


Man kan vel næsten sige ‘traditionen tro’ får i en vegetarisk opskrift på ‘meatfree monday’. Det prøver jeg at have her på bloggen når det kan lade sig gøre. Jeg spiser vegetarisk et par dage i ugen, uden egentligt at tænke så meget over det længere.

I fredags var jeg i Silkeborg for at besøge søde Julie Bruun ,vi spiste disse kikærte pandekager til frokosten, og så lavede vi også nogle små efterårskager, som jeg deler en opskrift på snarest.  Det var nogle rigtige hyggelige timer , hvor vi lavede mad og snakkede. Jeg savner at have Julie boende i Århus, hvor vi ofte lavede mad og havde kontordage sammen, men så må jeg tage turen til silkeborg noget oftere.

Kikærtepandekager med græskar
(4 personer)
Kikærtepandekager:
(8-10 små pandekager)
3 dl kikærtemel
2 dl vand
3 æg
0,5 tsk salt
1 spsk olie + olie til stegning
evt. krydderier fx. spidskommen, chiliflager, peber.

Pisk først mel og vand sammen – så der ikke er nogen klumper. Brug gerne en elpisker.
Tilsæt æg, salt og olie og pisk yderligere.
Tilsæt evt. lidt krydderier, da pandekagerne ellers ikke smager af så meget i sig selv. 🙂
Steg pandekagerne på panden, til de er lidt gyldne på begge sider.  Pandekagerne tager ikke så meget farve, som almindelige pandekager.
Lav fyldet imens.

Græskar Fyld:
2 spsk olie
3-400 g hokkaido græskar
2 tsk kokossukker (kan undlades)
1 tsk karrypasta
1 tsk salt.
Evt. ekstra krydderier.
1 ds. kikærter

Skær græskar i små stykker.
På en pande svitser du græskar i olie – sammen med kokossukker, karrypasta og krydderier.
Dræn kikærterne for vand, og kom dem på panden. Lad det svitse under omrøring, så det ikke brænder på.

Frisk fyld:
Avocado
Tomater
Friske krydderurter
Eller hvad du nu lige har 🙂

Brug et af disse links, når du alligevel shopper træningstøj mm. online: www.sportmaster.dk / www.sport24.dk / www.intersport.dk / www.unisport.dk Så støtter du bloggen og det er en stor hjælp, tak. <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

4 x efterårsretter - comfyfood