10 ønsker til efteråret

Ondt i maven – Endelig har jeg fundet noget, som virker for mig!

At tale om fordøjelse og ondt i maven, bør ikke være noget tabu at tale om, for det er et problem for mange. Jeg har skrevet om emnet flere gange her på bloggen, og jeg har også et helt kapitel i min bog Et sundt år, der omhandler en sund fordøjelse.
Jeg skriver dette indlæg med et budskab om, at hvis du døjer med problemer med din mave, så bør du være nysgerrig på, at finde ud af hvad din mave reagerer på – og hvad der hjælper for dig. Jeg kommer i dette indlæg ind på, hvad der hjælper for mig, men det er jo ikke sikkert at din mave reagerer på det samme.

Jeg har altid haft en ‘sart mave’, og haft problemer siden jeg var barn. Jeg har ikke ‘bare’ haft lidt ondt i maven indimellem,  det har været flere gange om ugen, og noget der kunne vare i timevis. Det har gjort at jeg sjældent gik i stramt tøj eller jeans, fordi min mave kunne puste sig op som en ballon på ingen tid. At være oppustet har været en af de største gener, men det har været mavesmerterne som har været nærmest invaliderende i perioder. Jeg har virkelig virkelig haft det dårligt, og jeg har ofte måtte hen og ligge ned når jeg har været nogle steder, eller melde afbud til diverse arrangementer.

Jeg er udredt og allergitestet for alverden, men ingen undersøgelser har kunne give noget svar. Men blot fordi man ikke er allergisk, så kan man alligevel godt, have en mave der reagerer uhensigtsmæssigt på noget af det man spiser. Jeg har fået kastet diagnosen “IBS” i nakken, men den kan man i min optik ikke bruge til så meget, da det jo lidt er en skraldespandsdiagnose, når man ikke kan finde andre forklaringer… Til IBS anbefaler man blandt andet FODMAP diæten, som er en udelukkelsesdiæt, hvor man skal finde ud af hvad man reagerer på. Det er i min optik også en meget ekstrem diæt, som for mig virkede for restriktiv til at det kunne lade sig gøre for mig.  Jeg oplevede,  at der er meget med høje fodmap’s som jeg godt kunne spise, så for mig har det ikke helt givet mening. Men det kunne godt være, at den hurtigere havde fået mig i mål, fordi det havde været meget mere systematisk!

Jeg har dog i årenes løb været meget nysgerrig overfor at finde ud af, hvad min mave reagerer på, men det har været enormt ugennemskueligt. Jeg har udelukket alt fra æbler, svinekød, sukker – og løg, bare for at nævne et par eksempler.
For nogen år siden forsøgte jeg med en glutenfri diæt, som hjalp meget, men jeg havde stadig ofte meget ondt i maven. Jeg droppede at leve glutenfrit, fordi det var meget omstændigt, og fordi jeg ikke følte at jeg kom helt i mål alligevel.
For 1-2 år siden begyndte jeg at skære ned på mælkeprodukter, og det oplevede jeg også en stor bedring af. Jeg skiftede mælk og smør ud først med laktosefri produkter, og senere med plantebaserede produkter. Det hjalp rigtig meget, men alligevel havde jeg ofte ondt i maven..
For snart en måned siden, besluttede jeg mig for at teste det af med både gluten og mælk – og endelig oplevede jeg at det hjalp på min mave. Jeg forstår ikke, at jeg ikke har testet det af med begge dele på samme tid noget før.

Jeg er gået fra at have ondt i maven ca. 3-4 x om ugen til 0 x gange om ugen. Jeg kan simpelthen ikke huske, at jeg nogensinde har haft det så godt,  i så lang en periode! Jeg mærker også, hvordan jeg lige så langsomt får mere energi – og at min hud også er blevet pænere. Selvfølgelig kan det også bare være, at jeg er inde i en god periode, men jeg tror nu på, at det virkelig hjælper.

Jeg har nok neglegeret, hvor dårligt jeg har haft det – og hvor mange smerter jeg har haft. Inderst inde tror jeg også at jeg godt vidste at gluten og mælkeprodukter var mit problem, men jeg ville ikke rigtigt indse det. Jeg ville for det første helst ikke undvære de ting i min kost,og jeg har ikke lyst til at fremstå “restriktiv” eller “fanatisk” – og jeg har på ingen måde lyst til at være til besvær når jeg er ude.  Men uanset, hvor meget jeg ville ønske at det var anderledes, så kan jeg ikke rigtigt lukke øjnene for det – og slet ikke efter at jeg har oplevet hvor godt jeg har haft det de sidste par uger. Så nu fortsætter jeg lige et par uger, hvor jeg virkelig giver det en chance, for den slags tager altså også lidt tid.

Jeg har talt meget med min læge om mine problemstillinger, og konklusionen er også fra hendes side, at selvom jeg ikke har en allergidiagnose, så er det meget tydeligt at jeg har en meget sart mave.  Eftersom jeg har oplevet så stor bedring ved ikke at indtage gluten & mælk, så anbefaler hun også at jeg forsøger at minimere indtaget.  Min læge understreger, at det ikke er farligt for mig at indtage det, fordi jeg ikke har cøliaki eller er allergisk for mælk.  Jeg har også oplevet, at jeg sagtens kan spise en lille mængde, men jeg skal lige finde ud af i hvilken dosis jeg kan indtage uden at jeg reagerer på dét. Indimellem kommer jeg også til bare at spise, hvad jeg har lyst til, og så må jeg se om det er værd at få ondt i maven over. Jeg tror det kommer til at tage mig noget tid, at finde balancen for mig selv.

Foruden gluten og mælk, som dette indlæg hovedsageligt har handlet om, så er der også andre ting som har betydning. Det aller vigtigste er at jeg minimerer stress i hverdagen, bevæger mig dagligt – og hvis ikke at jeg træner, så går jeg som minimum en lang tur. Derudover er det vigtigt med masser af vand, og så forsøger jeg at skrue lidt ned på de kulsyreholdige drikke.  Måske kan jeg skrive endnu et indlæg, hvor jeg uddyber min kost mm.  I må rigtig gerne stille spørgsmål. <3
Og husk, at bare fordi at dette har hjulpet for mig, så er det ikke sikkert, at det er det som er jeres problem, så hver nysgerrig!! Ingen skal have ondt i maven ofte. 🙂

Brug et af disse links, når du alligevel shopper træningstøj mm. online: www.sportmaster.dk / www.sport24.dk / www.intersport.dk / www.unisport.dk Så støtter du bloggen og det er en stor hjælp, tak. <3

20 kommentarer

  • Christina

    Hej Maja,
    Dejligt indlæg! Jeg døjer selv med min mave og har fået konstateret irritabel tyktarm ligesom halvdelen af befolkningen. Jeg har dog ikke smerter hver uge, men har problemer med fordøjelsen. Jeg tror, jeg vil teste det i nogle uger – så tak for tip☺️👍🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Christina 🙂
      Øv at du også bøvler med maven! 🙁 .. Men ja, det er godt nok meget udbredt!
      Jeg skal ikke kunne sige om det er løsningen for dig, men måske du kan prøve. Måske starte med mælkeprodukter, også senere gluten…
      For det er også en meget omstændig omvæltning, så håber det næsten ikke for dig <3

      Men sæt dig godt ind i dét og hver opmærksom på at få nok kulhydrater fra fx. kartofler og ris 🙂
      KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirstine

    Hej Maja
    Jeg har samme problem og har været meget plaget af ondt i maven i mange år. Jeg reagerer stærkt på hvede og sukker i store mængder. Det hjælper dog at skære meget ned i mængden som jeg indtager, ønsker heller ikke at være restriktiv. Har du nogen erfaring med probiotika tilskud som hjælp til fordøjelsen? Nogle steder anbefales det at prøve når man har IBS men jeg synes at det er svært om det gavner.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Kirstine 🙂

      Jeg har også prøvet forskellige probiotika tilskud, jeg synes ikke rigtigt at jeg kan mærke forskel på min mave uanset hvilke jeg tager… 🙂
      Men jeg tror da at det kan være godt at tage… 🙂

      KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej Maya
    Dejligt at høre, du har fundet noget, som virker for dig – det er virkelig ikke rart med en mave, der bare ikke samarbejder. Jeg oplever selv, at min mave rumler helt vildt, hvis jeg ikke spiser laktosefri mælkeprodukter – selvom jeg ikke er allergiker. Derudover har jeg skåret kød fra firbenede fra min kost – både, fordi jeg slet ikke har lyst til at spise det mere, og fordi jeg ville afprøve en mere vegetarisk inspireret kost. Det har også hjulpet mig væsentligt. Stress er roden til alt ondt, og ligesom dig oplever jeg, at et minimalt stressniveau gør min mave glad 🙂
    Du må meget gerne dele mere om din kost – dine opskrifter ser altid så lækre ud 😉
    Knus Anne <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Anne 🙂
      Træls du også har lidt problemer med maven, det er der godt nok mange der har 🙁 ..
      Ja, jeg spiser også sjældent rødt kød, det sys jeg også min mave har ret svært ved… 🙂

      Måske jeg skulle prøve at lave nogle indlæg om hvad jeg spiser på en almindelig dag, men det er slevfølgelig meget forskelligt. 🙂
      God dag!
      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    Hej Maya. Jeg ved lige nøjagtig hvordan du har det. Har selv i mange år døjet med ondt i maven og oppustet mave. Kunne gå i flere dage uden toiletbesøg. Har også ofte måtte ligge mig og opgive at knappe min bukser fordi maven var så udspilet og det gjorde forbandet ondt. Jeg fik taget en vegatest og begyndte derefter en vitamin- og kosttilskud kur. Det har hjulpet mig og i dag er det yderst sjældent jeg døjer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Lisbeth, træls du også døjer med maven 🙁 ..
      Dejligt at du har fundet noget som hjælper for dig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Hej Maya
    Dejligt indlæg som inspiration. Jeg døjer selv frygteligt med lignende symptomer. Synes bestemt det kunne være rart at høre hvad du spiser, og særligt når du undgår de “hypede” protein produkter, som skyr, hytteost mv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Katrine :), jeg skal prøve at uddybe min kost i et andet indlæg 🙂

      Men i stedet for skyr spiser jeg soyayoghurt(den fra alpro med lime er fantastisk) – eller bruger mandelmælk/havremælk 🙂
      I stedet for proteinbarer vælger jeg ofte nøddebarer eller dadelkugler..
      Hytteost spiser jeg ikke for det er jeg ikke så vild med 🙂

      Jeg tænker over at spise rigtig mad med gode proteiner 🙂

      Jeg er nok ikke så protein fokuseret på den måde… Sys også hypen er ved at falde lidt til ro igen. for vi får nemt vores protein uden at skulle tænke over skyr mm. i hvert måltid 🙂

      KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Hej Maya
    Jeg har også fået konstateret irritabeltyktarm, og har det ligesom dig, at det er lidt en skraldespands placering. Mine store problemer ligger særligt i hvide produkter som franskbrød og pasta herudover tænker jeg, at mælk også har en stor påvirkning, og så har slik og andre usunde ting også en stor påvirkning. Mit problem er bare, at jeg ikke kan lade være. Jeg elsker det, og spiser det alt for meget, hvilket resultere med, at hver gang jeg har spist et måltid skal jeg gerne ned og ligge i 1-2 timer. Har du nogle redskaber til, hvordan man kan lade være med at spise? Hvordan jeg kan minde mig selv om den smerte der kommer efterfølgende? For det er helt klart ikke smerten værd, men det smager jo godt i øjeblikket 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Ida 🙂
      Sikke et godt spørgsmål! Men jeg tror bare, at jeg prøver at finde nogle lækre ting som jeg godt kan spise 🙂
      Fx. kan jeg godt spise vingummi og skum slik og bolsjer som regel – så det spiser jeg som fredagssnolder. 🙂 Derudover er der også en del chips som er uden gluten og mælk! 🙂
      Derudover tror jeg bare, at jeg er blevet god til at se mulighederne… I stedet for alm. pasta spiser jeg bønnepasta, linsepasta , kikærtepasa og hvad der nu ellers findes af sjove pastatyper 🙂 ….
      Brød har jeg ikke rigtigt fundet en erstatning for.. Men jeg spiser lidt glutenfrit knækbrød – men ellers holder jeg mig til kartofler og ris som kulhydratkilder, også prøver jeg at gøre det lækkert, fx. ovnbagte kartofler eller lavet lidt til pommes 🙂
      Jeg sys det kan virke at skrive dagbog over hvordan man reagerer..

      Jeg tror det kunne være en idé at holde dig fra det, som du ved du reagerer på i en periode, og så virkelig mærke hvor meget bedre du får dét. Det skal være motivationen for at lade være! :-*
      Det er spild af tid at skulle ligge ned 2 timer (men jeg kender det!) – tænk på alt det du kan lave når du ikke har ondt maven <3

      Men ja, ellers finde ud af hvor små doser man kan tåle uden at få ondt i maven, og så VIRKELIG nyde det!! 🙂

      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Hej Maya! Jeg skriver af ren nysgerrighed – kan nemlig ikke helt greje, hvad din hensigt er med dette indlæg 😅Tænker, at du gerne vil dele dine positive erfaringer med os læsere 😉Dog understreger du til sidst i teksten, at det ikke er sikkert, andre oplever det samme som dig, hvis de udelukker laktose og gluten 🤔Har du gjort dig overvejelser om, det kan have negative konsekvenser, at du spreder et budskab om, at laktose og gluten kan være dårligt for fordøjelsen? 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Karoline:)
      Ja, det har jeg gjort mig mange overvejelser om… 🙂
      Og som jeg flere gange i indlægget understreger (også i overskriften!) så skriver jeg at jeg har fundet ud af hvad der virker for mig! –
      Og som jeg tydeliggøre ikke mindre end 2 gange – så er budskabet at man skal være nysgerrig på, hvad ens mave reagerer på 🙂 …

      Jeg skriver lidt sekundært at jeg har fundet ud af at mælk og gluten giver mig ondt i maven … men at det ikke er sikkert at det er sådan for alle andre? For det ved jeg at det ikke er!
      Mit budskab er langt fra at få alle tol at udelukke det fra deres kost… slet ikke hvis der ikke er nogen grund til det 🙂 …
      Jeg skriver også , at jeg ville ønske det var anderledes for mig… og jeg ønsker ikke at medvirke til et negativt fokus på gluten/mælk, beklager hvis det var sådan du forstod det 🙂

      Jeg er kostvejleder og sygeplejerske, så jeg er klar over at der ikke er ernæringsmæssige årsager til at udelukke det fra kosten. Jeg anbefaler også det til alle mine klienter – og der er masser af sunde fødevarer som indeholder gluten fx rugbrød og fuldkornsprodukter- … og det kan jeg så skrive om en anden dag – at gluten ikke er roden til alt ondt generelt set 🙂

      Jeg ved ikke hvor meget du har læst med min blog, men hvis du har, så ved du også at jeg ikke vil være restriktiv med min kost , jeg er ikke kulhydrat forskrækket eller ligende – tværtimod… jeg gør virkelig meget for at være et godt forbillede 🙂 ..

      men jeg var nødt til at skrive dette indlæg og som jeg kan se på antallet af visninger , så er der behov for at tale mere om maveproblemer 🙂 .. Hvorfor jeg også har henvist til min bog , hvor der er er helt kapitel … 🙂

      Men nej – gluten og mælk skal ikke sættes i skammekrogen overhovedet. 🙂
      Og det kan du også se på mine opskrifter at jeg ikke gør:) – men jeg er oprigtigt ked af, hvis du mener at dette indlæg kan have “negative” konsekvenser – men så må jeg uddybe det i endnu et indlæg :)!

      Men selvfølgelig er jeg nødt til at understrege at det ikke er løsningen for alle / så ingen bliver skuffede 😕 For der kan være så mange andre ting i kost eller levemåde generelt som giver ondt i maven 🙂

      Hmm, håber at en lille uddybning kunne hjælpe 🙂 .. men tak for din kommentar, synes det er fint at du stiller spørgsmålstegn, for det er vigtigt at være lidt skeptisk for hvad der bliver skrevet 🙂 ..

      Kh Maya

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline

      Tak for dit svar! Jeg tror egentlig, vi tænker ret ens, og jeg ved, at du har en videnskabelig tilgang til kost. Jeg er blot bekymret for den generelle tendens, at mange skærer gluten og laktose ud af kosten, selvom der intet belæg er for dette. Det medfører en vis skepsis overfor alle, der “promoverer” gluten-/laktosefri diæter 🙉😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Karoline 🙂 – Dejligt at du forstod mit budskab. Jeg tror også vi er meget enige.. jeg tror faktisk at jeg er lige så bekymret som du ér 🙂 – Og faktisk har jeg ikke nævnt det før nu på bloggen, selvom jeg ikke har indtaget mælk i over 1 år, fordi jeg netop reflekterede en del over, hvilken betydning det kunne have, at jeg skrev dét – men jeg håber du forstår at det ikke handler om ‘sundhed’ at jeg udelukker dét, men fordi min mave freaker helt ud 🙂 .. Endda får is og fløde mig til at kaste op 🙁 ..
      Men ingen af delene skal sættes i skammekrogen! – og jeg ville så meget ønske at min mave var lige så meget med på at spise dét 🙂

      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Det kunne være interessant at finde ud af om der er lavet studier der siger noget om kombinationen af gluten og laktose. Jeg selv får absurd ondt i maven af for mange mejeriprodukter. Kan spise ost af og til som det eneste. Men jeg har heller ikke fået mejeriprodukter som mælk og yoghurt som barn af den simple årsag jeg ikke brød mig om det. Jeg har prøvet her som voksen at øve lig i at spise skyr og yoghurt. Og der fandt jeg ud af det ikke er noget for mig 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Louise 🙂
      Ja det synes jeg også kunne være spændende, men jeg hørt at mange har problemer med indtag af begge dele 🙂

      Jeg er vokset op med et glas mælk til aftensmaden osv. men har nærmest altid haft ondt i maven..
      Men når jeg spiser/drikker det hver dag så har jeg det bare semidårligt altid, men hvis jeg så holder mig fra det en periode, så går min mave helt amok, det er nok meget naturligt… 🙂

      KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • annette

    Hej Maya.
    Jeg har en fordøjelse, der virker til at minde om din. Jeg har også fået min fordøjelse udredt i både offentlig og privat regi, uden at det kom noget ud af det. Jeg lever nu gluten, sukker og mælkefrit og det har hjulpet enormt. Det er Ok, at leve uden mælk og gluten. Men det, der er mest irriterende, at jeg ikke rigtig kan spise kage og is. Jeg får simpelhen så ondt i maven af det. Så det er blevet nemmere at holde sig fra og nyde lækkert frugt, nødder og mørk chokolade i stedet for og så eksperimentere jeg del med sukkerfrie kager og is – og lykkes egentlig OK med det, hvis jeg selv skal sige det 🙂
    Begge mine børn kan heller ikke tåle mælkeprodukter, da de får voldsomt ondt i ørene så. Så det er ikke det store problem her at leve mælkefrit 🙂 Kh. A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Anette 🙂
      Træls at du også skal bøvle med maven, det er der godt nok mange der gør :(. ..
      Har du forsøgt dig med nogle kager uden mælk, gluten og sukker? – Der burde ligge flere her på bloggen som er okay <3 Jeg eksperimentere meget med forskellige meltyper fx. majsmel og rismel 🙂 ..

      Jeg sys heller ikke det svært herhjemme, men det er noget andet når man er ude, men små mængder går også an til mig ! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 ønsker til efteråret