Ondt i maven - Endelig har jeg fundet noget, som virker for mig!

Ondt i maven – hvad kan du gøre?

Jeg er helt overvældet over responsen på mit indlæg igår vedr. mine mavesmerter (læs: her).  At have ondt i maven skal ikke være et tabu, for det er jo noget virkelig mange døjer med. Jeg tror faktisk aldrig, at jeg har haft så mange åbninger på et indlæg fra Instagram, så det siger også noget om hvor udbredt problemet er.

Jeg ville ønske, at jeg bare havde løsningen, således at ingen skulle have ondt i maven.
Jeg tror, at jeg langt om længe har fundet ud af, hvordan jeg skal spise for at have færre smerter og en bedre fordøjelse. Budskabet med mit indlæg igår var, at du skal være nysgerrig på, om du kan se et mønster i, hvornår DIN mave reagerer fx. ved at føre en “mave-dagbog”.

Jeg vil derfor følge op med et indlæg, hvor jeg kommer med tips til en sund fordøjelse på et mere generelt plan.
Generelt er mavesmerter og fordøjelsesgener et meget stort område at tage fat i, for der er så stor forskel på, hvilken type af problemer man har. Nogen døjer med oppustethed, mavesmerter, diarré eller forstoppelse – og løsningen på de forskellige problemer, er ikke den samme. Ingen mennesker er jo ens, men jeg synes det kunne være ret interessant, hvis nogen af jer ville byde ind med, hvad der har hjulpet for jer i kommentarfeltet. Jeg håber, at noget i dette indlæg kan hjælpe dig – og hvis ikke, så må du fortsætte med at være nysgerrig på, at blive din maves bedste ven.

Mave i balance
♡ Spis maden langsomt
♡  Gode toiletvaner – Det skal ikke forhastes, eller udskydes i timevis.
♡ Hver opmærksom på at stress og humør kan påvirke din mave
♡  Bevægelse er vigtigt for en sund fordøjelse – både decideret motion, men også daglig bevægelse fx. gåture.
♡ Antallet af måltider; nogle har det bedst med flere små måltider – og andre har det bedst med at give maven ‘ro’ et par timer efter hvert måltid.

Spis/drik mere af: 
♡Masser af grøntsager
♡ En kost rig på kostfibre og fuldkornsprodukter – evt. tilskud af FiberHusk eller lign.
♡ Evt. syrnede mælkeprodukter eller mælkesyrebakterier
♡ Frugt, Bær, fisk, nødder og frø
♡  Drik rigeligt med vand

Spis/drik lidt mindre af:
Det er her du skal være nysgerrig, men måske noget af dette kan hjælpe dig: 

♡ Junkfood, sukker og lign
♡ Produkter med kunstige sødemidler fx. tyggegummi
♡ Sodavand, energidrikke & alkohol
♡ For nogen kan det hjælpe at skære ned på rødt kød
♡ Store mængder RÅ grøntsager og frugt (især det tørrede) kan drille nogle maver.. Der er også grøntsager som fx. løg, hvidløg, og svampe, som kan få nogle maver til at reagerer.
♡  For nogen kan det hjælpe at skære ned på mælkeprodukter & gluten.  Hvis du ikke har problemer med mælk/gluten så skal du helt sikkert beholde det i din kost (!!) , for der er MANGE sunde produkter som fx. rugbrød og knækbrød, som man vil ‘gå glip’ af. I første omgang bør du undersøges for allergi, hvis du har mistanke herom , men selvom tests viser negativ, så kan du stadig være “intolerant” – og derfor have en mave som reagerer, hvis du spiser det store mængder.  Start evt. med én af tingene – og se hvordan du reagerer.

Brug et af disse links, når du alligevel shopper træningstøj mm. online: www.sportmaster.dk / www.sport24.dk / www.intersport.dk / www.unisport.dk Så støtter du bloggen og det er en stor hjælp, tak. <3

1 kommentar

  • Amalie

    Hej Maya 🙂
    Jeg har også rigtig mange problemer med min mave og har for et par uger siden også fået konstateret IBS. For mig har det hjulpet at tage pebermyntekapsler 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ondt i maven - Endelig har jeg fundet noget, som virker for mig!