En forsinket efterårsferie på vestkysten

Med mit hjerte i den ene hånd og sårbarheden i den anden

Sidst jeg datede en fyr kan jeg huske, at jeg tænkte: “Jeg er lige så bange for, at han ikke vil mig, som at jeg finder ud af at jeg ikke vil ham”.  For det er jo netop den situation, som jeg har været i flere gange før, at enten han eller jeg ikke har lyst til at det skal blive til mere.  Jeg synes virkelig ikke, at alt det her med dating er særlig nemt, men jeg prøver at stole på processen, og så håbe at det en dag lykkedes mig at få en kæreste. 🙂

Man kan jo ikke altid vide om man vil hinanden lige meget -og hvad man lægger i relationen. I sådan en position vil alle nok have en angst for at blive afvist, for der er jo ikke noget værre end, hvis ens følelser ikke bliver gengældt. Man står jo bare der med sit hjerte i den ene hånd og sårbarheden i den anden. Det kræver mod, at turde at elske – og lige nu tør jeg næsten ikke..

Jeg synes virkelig at det er angstprovokerende at give sig hen til et andet menneske. Jeg synes, at det er svært at åbne mig op og bare vise alt jeg er. Jeg har ret svært ved at være i, at man bare ‘ser  hvad der sker’,  fordi jeg kan ikke åbne mig, hvis jeg ikke ved at det er et menneske jeg kan stole på. Når jeg ser én, så er det meget svært for mig bare at slappe af i det, og bare nyde tiden sammen. Jeg er typen der overanalysere alt hvad der bliver gjort, sagt eller skrevet – eller manglen på samme. Jeg overtænker så meget, at det faktisk kan sætte mig i en position der ikke er særlig rar at være i, fordi det piner mig så meget at jeg ikke ved, hvor vi har hinanden henne. Jeg bliver ofte så fokuseret på om ‘han’ vil mig, at jeg fuldstændig glemmer mine egne følelser.  Jeg tror jeg er blevet lidt kærlighedsdestruktiv – og konstant spænder ben for mig selv. Jeg synes virkelig, at dette er svært at skrive, for det er virkelig noget der fylder enormt meget. Mine veninder siger også til mig, at jeg ikke altid har mig selv med i det hele, og de nærmest ikke kan kende mig nogle gange.

Jeg tror, at jeg med tiden har fået lidt kærlighedsangst. Vi har nok alle oplevet at få knust vores hjerter – eller slå et lille skår af skuffelse. Derfor er det lidt en  udfordring for mig, at jeg har nogle tidligere dårlige oplevelser, som jeg har svært ved ikke at tage med mig i mødet med en ny mand.  Jeg tror, at det er mange ting jeg selv kan arbejde med, men jeg tror også at det handler om de mænd jeg har mødt. Jeg har jo nok bare ikke mødt den ‘rigtige’ endnu. Jeg håber i hvert fald, at jeg kan møde en som ikke får mig til at tvivle, og hvor jeg bare kan give mig hundrede procent hen, uden at være bange for at miste fodfæstet.
Jeg er ikke utålmodig, for jeg tror ikke man kan forcere kærligheden. 🙂


10 kommentarer

  • Kathrine

    Hvor er det bare godt skrevet. Jeg er lige gået fra min kæreste igennem de sidste 2,5 år… det er mit fjerde længere forhold på 8 år og jeg kan 100 procent sætte mig ind i det du skriver i indlægget.
    Du får mig til at holde modet oppe og tro på, at kærligheden findes derude. Tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Katrine.
      Du er aldrig alene <3 🙂

      Måske du skal bruge lidt tid på at finde ud af hvem du er nu, når du ikke har en kæreste!
      Kærligheden skal nok finde din vej!
      KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er en sat dame, på 8. år og tænker, at hvis jeg nu (28 år gammel) røg tilbage på singlemarkedet, ville jeg ikke vide, hvad ben jeg skulle stå på. Virkelig. Jeg er jo helt helt bagud – dating.dk var ligesom det der fandtes, da jeg var 19 og ingen kæreste havde. Jeg synes I er så seje, jer der kaster jer ud i det der internet-snak og derefter dates ude i den rigtige verden – personligt ville jeg slet ikke vide, hvor jeg skulle starte eller slutte 🙂

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej med dig! 🙂

      Ja, det er altså ikke så nemt at være single i dag <3
      Men man møder dem nok ikke i Netto – så det er jo ofte i internetverdenen at der bliver skabt en relation, så man kan mødes i det virkelige liv.

      Dejligt at du fandt dig en sød kæreste:)

      KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Af hjertet tak fordi du har vist mig at jeg ikke er alene!
    Jeg går med de samme tanker og jeg tror også at jeg har fået kærlighedsangst. Så snart en fyr kommer tæt på skubber jeg ham væk fordi jeg er bange for at han også vil såre mig.
    Jeg tror at jeg passer på mig selv men ærlig talt så tror jeg at jeg gør mig selv en bjørnetjeneste.
    Jeg vil efter at have læst dit skriv også tænke på at jeg bare ikke har mødt ham endnu. Og jeg vil også kæmpe med at give mere af mig selv selvom det er svært.
    Det giver mig mod at vide at jeg ikke er alene om dette!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Maria <3
      Du er aldrig alene! <3
      Jeg håber at du finder kærligheden – <3
      Og ja, man bliver nødt til at vise hvem man er, så de også kan forelske sig i alt hvad vi er.
      Vi skal ikke være på en bestemt måde, vi skal bare være os selv.

      KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Kære Maya (og jer andre, som går med samme tanker),
    Jeg håber jeg kan tilbyde lidt “kærlighedsvisdom”, da jeg virkelig kan relatere til det, du skriver om.
    Jeg (nu 27) var utroligt sent ude med min første “rigtige” kæreste. Vi fandt sammen da jeg var 24, og efter et 3 år langt venskab. Førhen havde jeg datet lidt, og mit første rigtige crush fik jeg først et år forinden min første kæreste, da jeg var 23. Jeg var så sent ude, har jeg sidenhen realiseret, fordi jeg var absolut rædselslagen for at blive afvist. Nå, men det blev jeg også. Mit første crush (som jeg blev skrupskørforelsket i) friendzonede mig efter et par måneder. Jeg var heartbroken, men jeg kom op på hesten igen efter lidt tid, datede lidt på Tinder, men kunne aldrig helt finde fodfæste i det. Jeg havde svært ved at connecte med mænd, hvor jeg viste, at vi kun mødtes for at se hinanden an. Efter dating i et års tid fandt jeg helt ud af det blå sammen med min første kæreste og ven igennem 3 år. og det varede i første omgang et halvt års tid. Så blev jeg afvist igen. Han var ikke “klar” til en kæreste. Efter et halvt år fandt vi sammen igen, men ikke rigtig, og sådan var det lidt frem og tilbage indtil jeg for min egen sundheds skyld sagde stop.
    Jeg var blevet afvist af ham gang på gang, og alligevel fandt vi sammen igen, gang på gang, indtil jeg tog beslutningen om at jeg fortjente bedre.
    Efter min første kæreste datede jeg igen, primært på Tinder, og et par igennem vennekreds, og jeg kunne igen ikke rigtig finde min plads i det. Jeg synes det var sjovt at møde nye mænd, men jeg kunne bare ikke slappe af. Jeg vidste jo, at vi kun mødtes for at finde enten kærlighed eller sex, og det gjorde presset enormt.
    Det gik der et halvt års akavet dating med, indtil jeg bravt besluttede mig for at holde op med at lede, holde op med at date for en periode. Prøve at finde mig selv igen, som jeg egentlig følte jeg havde mistet lidt hen ad vejen imellem alle de mænd. Jeg havde været så optaget af at finde en kæreste, og så angst over at blive afvist, at jeg ikke kunne genkende mig selv mere.
    Samme dag som jeg havde taget den beslutning var det som om jeg følte mig meget lettere. Jeg kunnte trække vejret. Den selv samme aften var jeg til et bestyrelsesmøde i min universitetsalumneforening, og jeg kunne fokusere på de mennesker omkring mig i stedet for hele tiden at tjekke om “ham der jeg datede nu” overhovedet havde skrevet tilbage eller overanylisere en date for nogle dage siden. Jeg kunne fokusere på nuet.
    Efter mødet var vi 7 som blev til lidt social øl, og som aften skred hen, blev 7 til 5, 5 til 3.. 3 til 2. Til sidst var det mig og ham der et par årgange over mig som sad tilbage på en hyggelig bar i København. Ham der som jeg egentlig aldrig havde kigget en ekstra gang efter.

    Det er snart 2 år siden. Det er ren kliché, men jeg så det slet ikke komme. Vi flyttede sammen i Maj i år. Jeg havde forinden ikke skænket ham en tanke eller et ekstra blik, men lige pludselig ramte det også begge på samme tid. Det føltes rigtigt, på ingen måde forceret, og det tog den tid, det skulle tage.
    Jeg tænker, at min pointe med min historie er, at vi er vores bedste jeg når vi passer på os selv og ikke forventer noget af andre.
    Jeg håber i piger kan bruge min historie, at det kan hjælpe lidt til at slippe den fiksering på at finde kærligheden, som jeg selv havde svært med.
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Josefine, tak for at dele din historie<3 , den tror jeg mange kan få glæde af.
      Og måske er det også som man siger, at han kommer når man stopper med at lede – og måske også på et sted, hvor man slet ikke havde tænkt på at lede… 🙂
      Jeg tror det er så rigtigt at man skal finde sig selv i det, det kunne jeg godt trænge til efter 2,5 år med dating… Jeg læste også en dag at vi kun kan connecte med andre, i den dybde man kan connecte med sig selv 🙂

      Tak for din dejlige kommentar, jeg må prøve at tro mere på at det skal lykkedes for mig, også selvom jeg ikke aktivt leder.
      Tak fordi du gav dig tid til at dele din historie. 🙂
      Knus og kram!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Hej Maya.
    Jeg kan virkelig nikke genkendende til meget af det du skriver. Jeg er 36 år og været single lidt over 2 år. Jeg vil SÅ gerne kærligheden, men det lykkes bare ikke. Har brugt Tinder on and off….og ak ja, nu er jeg så på igen. Jeg prøver virkelig at leve i nuet, men det er svært. Jeg er træt af evigheds dating og de samme spørgsmål på en cafe date. Der går efterhånden også meget længere tid i mellem datene….
    Tak for dit indlæg, nu føler jeg mig ikke helt alene om alle de følelser og frustrationer.
    Bedste hilsner Tine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Tine <3
      tror der er rigtig mange som os! Men ja, jeg synes en del har skrevet, at man skal prøve at kigge andre steder end tinder… turde at spørge hvis man ser en i det virkelige liv! Har du hørt podcastet: hvorfor har jeg ikke en kæreste?

      Håber du finder kærligheden <3
      KH

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En forsinket efterårsferie på vestkysten