Spicy Thai Kylling

I dag vil jeg gerne dele opskriften på en gryderet med kylling, men som har meget mere smag end bare en typisk “kylling i karry”. Jeg synes nemlig godt, at det kan blive lidt kedeligt..  Og med masser af hvidløg, ingefær og krydderier, så er der masser af smag i denne ret! 🙂 …

Spicy Thai Kylling
(4 personer)

Marinering:
500 g kyllingfileter
2 dl yoghurt. (Jeg brugte en soya yoghurt, hvilket fungerede fint! 🙂 )
3 fed hvidløg
Et stykke ingefær (ca. 2 cm)
2 spsk tomatpuré
1 tsk karry
1 tsk paprika
1 tsk chiliflager
0,5 tsk spidskommen
1 tsk gurkemeje
0,5 tsk kanel (evt. lidt mere)
0,5 tsk salt
Saften fra 1 lime
Saft fra 1/2 citron

Sovs:
1 spsk olie til stegning
1-2 løg
2 fed hvidløg
et stykke ingefær
1 tsk paprika
0,5 tsk gurkemeje
1 spsk tomatpuré
1 dl vand
1 dl kokosmælk (eller fløde) (kan evt. undlades)
2 peberfrugter

Diverse:
Ris
Lime frugt
Peanuts
persille/koriander

Skær kylling i mindre stykker.
Rør marinaden sammen ved at blande yoghurt med krydderier og diverse.
Kom det hele i en skål eller pose.
Lad det trække på køl i 1-2 timer. (Gerne længere)
I en gryde svitser du løg, hvidløg, ingefær med krydderier.
Tilsæt tomatpure.
Kom kylling og marinade i gryden og lad det svitse ved relativ høj varme under omrøring.
Efter ca. 5-10 minutter tilsætter du vand, kokosmælk og peberfrugter i tern og lader det simre 10 min.
Ris koges efter anvisningen.
Server retten med ris, lime og peanuts.
Pres evt. lidt limesaft på retten når du skal spise den! ?

1 Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.