Costa Rica

Hvad universet vil lære mig¨

Jeg er lige nu i Costa Rica, hvor jeg er på surf camp. Rejser giver mig mere plads til at reflektere, fordi man kan zoome ud på en anden måde, når man forlader sin hverdag derhjemme.
Jeg er på denne rejse sammen med Matilde, som du sikkert kender. Vi kendte kun hinanden perifert fra blogverdenen og har mødtes et par gange inden, men vi er virkelig kommet hinanden nært. Det er så skønt. Vi har mange gode snakke om alt, hvad der lige rører sig i vores liv – og jeg havde faktisk ikke troet at samtaler kunne få en sådan dybde på så kort tid. Noget af det Matilde og jeg blandt andet har talt om er det med at vi altid kan lære noget, af de situationer eller udfordringer der opstår. At universet forsøger at lære os noget.  Ting sker – og det er op til os selv at finde meningen i dét. Selvfølgelig sker forfærdelige ting som død og sygdom, som kan være nærmest umuligt at finde meningen i, så der er mere tale om de mindre ting i vores hverdag.Det har på en måde ændret vores mindset en lille smule på denne tur, for i stedet for at blive frustrerede over problemer etc, så prøver vi at analysere os frem til, hvad det er vi skal tage med os hjem.

Jeg har fx. i mange år været ekstremt angst for løse hunde – og her i Costa Rica er der hundrede vis af løse hunde på stranden. Først var jeg nærmest helt panisk, men pludseligt kan jeg se at alle de her hunde er for at “kurere” denne angst. For hundene er så glade; de løber rundt og leger, og de tigger om at blive nusset bag deres øre.. Og pludseligt stod jeg der – og nussede en sød hund bag ørene, dét troede jeg aldrig at jeg ville kunne gøre.

Vi havde i dag ikke Wifi i 7 timer – og igen tror vi på, at det var universets måde at fortælle os på, at det var på tide at være lidt offline (noget vi faktisk også har forsøgt på)  – men også, at verdenen stadig står selvom vi ikke havde mulighed for at svare tilbage.

Selve rejsen herhen var jo lidt af en dagsrejse – ja faktisk var det næsten 2 døgn vi brugte på at transportere os fra København til Costa Rica. Jeg sov ikke hele vejen – og heller ikke natten før. Jeg havde været meget bekymret for at jeg ikke kunne sove – og jeg tror faktisk at min egen angst blokerede for at det kunne lade sig gøre. Jeg tænker, at det fremover kommer til at sætte mange ting i perspektiv, fordi dette var den hårdeste rejse i mit liv  og jeg er ofte bekymret for at jeg ikke får nok søvn.. Så kan jeg lige tænke tilbage på dengang jeg ikke sov i 2 døgn, og selvom jeg var ved at gå op i limingen – så overlevede jeg…
Jeg prioriterer min søvn meget højt, hvilket jeg heller ikke ser noget galt med som sådan, men ofte tænker jeg nok lidt for meget over dét.  Hvis jeg hernede kan stå op kl 5.15 for at hoppe direkte i bølgerne for at surfe, så kan jeg jo også godt stå op før 08. derhjemme (..).

Selvom det måske er 3 små hverdagseksempler, så har det virkelig gjort en forskel for min tur. Jeg tror på at vores tanker har virkelig stor betydning for vores følelser – og for de handlinger vi foretager. Så med det rigtige mindset kan vi jo afgjort ændre den måde vi ser verdenen på. Jeg vil i hvert fald være bevidst om, at se på udfordringer som mulighed for læring, udvikling eller perspektiv.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Costa Rica