Rejse, flytning - og en "ikke-plan"

At sætte kærligheden på hold?

I juli 2016 gik min ekskæreste og jeg fra hinanden og derfor nærmer jeg mig nu 3 år som single. Jeg har været selvstændig lige så længe arbejdsmæssigt, og det har egentligt passet ret godt sammen, fordi jeg i perioder har arbejdet meget mere end, hvad jeg ville byde en kæreste. Til sommer fylder jeg 29 og det har nok også været medvirkende til, at jeg har følt at jeg ‘burde’ finde en kæreste.  Når jeg ser tilbage kan jeg sagtens se, hvorfor dem jeg har datet ikke blev min kæreste. Jeg kan se, at jeg gav ting liv, som aldrig burde have haft en chance, og jeg kan se at jeg gik så meget på kompromis, at jeg endte med at gå på kompromis med mig selv. Jeg vil ikke sige, at der var noget “galt” med de mænd som jeg har datet, eller at det ikke var gode mennesker – vi var bare ikke det rigtige match.  Men nok om forliste dates, for det er egentligt ikke det, jeg ville skrive om i dag, men i stedet om at fravælge dates, i hvert fald for en stund 🙂

Jeg har jo besluttet at jeg vil rejse til udlandet på ubestemt tid til sommer. Det føles som “mit livs mulighed” at rejse afsted nu, fordi jeg hverken har kæreste, hus, hund eller et ‘fast’ arbejde. Jeg bliver nødt til at forfølge min drøm – og jeg glæder mig uendeligt meget. Så derfor har jeg valgt at sætte kærligheden på hold, fordi jeg ikke har lyst til at skulle møde en i Danmark nu. Det ‘værste’ der kunne ske, var jo at jeg mødte en mand nu – og alle mine rejseplaner ville gå i vasken. Det skulle ikke undre mig om det selvfølgelig skete, fordi der måske er noget rigtigt i at kærligheden kommer, når man ikke kigger efter den. Jeg har dog lovet mig selv, at jeg rejser afsted uanset hvad. Hvis det skulle ske så er han forhåbentligt typen der enten siger: “Jeg tager med” – eller “Jeg venter på dig”.

Jeg føler virkelig at jeg investeret så meget af mig selv – og brugt så meget tid og energi på ‘dating-projektet’, at det faktisk føles meget tiltrængt med denne pause. Jeg synes helt ærligt at det har været ret ‘hårdt’ og ‘forstyrrende’. Hvis jeg kunne lave det om, så ville jeg ikke have forceret kærligheden så meget.
Så nu vil jeg prøve at have en anden tilgang til dating; stole mere processen – og tro på at det nok skal komme. Så selvom jeg måske aldersmæssigt snart ‘burde’ finde en kæreste, få børn osv – så tager jeg den altså lidt med ro. Jeg værdsætter at jeg nu har muligheden for at tage ud og se verdenen på egen hånd, og så må jeg se – om jeg møder en i lufthavnsgaten.

Jeg håber på, at jeg finder mit ‘happy place’ – så jeg kan kan finde ud af, hvad der gør mig glad. Jeg tror på, at vi kun kan connecte med andre i det omfang vi  kan connecte med os selv. Jeg er altså nødt til at have det godt – og elske mit liv og mig selv, førend jeg kan elske et andet menneske.

Jeg vil nu koncentrere mig om, at færdiggøre mit arbejde i Danmark – og bruge alt overskydende tid på mine veninder og familie. Snart tager jeg afsted med en one way ticket  og jeg er helt sikker på, at det er noget som kommer til at udvikle mig som menneske. Jeg vil ikke rejse verdenen rundt for at finde en kæreste, men for at finde kærlighed til mig selv. At finde kærligheden er altså ikke formålet med min rejse, men jeg forestiller mig og imødekommer at det kan ske. 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rejse, flytning - og en "ikke-plan"