Muligheder opstår, når man er klar til at gribe dem!

28 år, single og uden børn

Jeg har haft besøg af en veninde i weekenden, hvilket har været virkelig skønt. Vi har haft mange gode snakke mens vi har tullet rundt i Århus eller været i min lejlighed. Der er virkelig noget fantastisk ved engang imellem at have lidt længere tid sammen med sine veninder, fordi man når lidt dybere ned i lagene end bare “Det går fint”.  Et af vores samtaleemner denne weekend var det med at være single i sluttyverne, hvilket der ikke så mange i min omgangskreds som er. De fleste af mine veninder har hus, hund og nogle skønne børn. Jeg elsker at være en del af deres liv – og jeg stornyder min titel som ‘veninde-moster’.  Jeg havde da nok tidligere troet og drømt om, at det var sådan livet skulle se ud for mig, nu når jeg nærmer mig de 30..

Jeg er dog ikke ulykkelig over, hvordan min hverdag er i stedet for.  Jeg er 28 år, selvstændig, single, har ikke nogen børn og så står jeg med et ben på vej til i udlandet- men det betyder jo ikke at mit liv ikke er godt.  Jeg er jo utrolig glad for min frihed – og jeg er sindssygt begejstret for, at jeg nu har muligheden for at tage ud og se verdenen. Jeg står overfor mit livs eventyr, jeg skal jo nok nå det hele. Jeg håber – og tror på, at jeg nok skal møde mit livs kærlighed, når den tid kommer, men jeg har ikke lyst til at forcere det.   Jeg kan helt ærligt ikke mærke æggestokkene sitre i kroppen – og der er jo heller ingen der ved, om jeg ender med at få børn, selvom jeg da nok stadig drømmer om min egen familie.

Jeg oplever virkelig at det i samfundet er forventeligt, at man i min alder burde have sig en mand.  Det er  så nemt at føle at man ikke passer ind, at man burde gå på flere dates, at man burde finde en kæreste og at man da har travlt for uret tikker jo.. Jeg ved ikke helt hvorfor vi får det “pres” – om det er samfundet, biologien, eller at vi blot sammenligner os med andre?

Jeg ved i hvert fald, at det virkelig er noget som jeg selv  har oplevet, altså at jeg har ‘travlt’ fordi jeg er 28 år – og stadig single. Jeg føler, at jeg allerede på første date skal tage stilling til om det har potentiale til at blive seriøst og inden for kort tid skal vi vide hvor vi er følelsesmæssigt. Ja -i hvert fald inden 3 måneder, man vil jo så nødigt spilde tiden….
Problemet er jo blandt andet at det her tidspres gør, at man kan ende med at tage en forkert beslutning. Jeg har måske afskrevet noget for hurtigt, fordi jeg ikke har haft tid til at se om det kunne udvikle sig. Omvendt har jeg måske også andre gange givet noget liv der ikke burde have haft dét, fordi man jo altså snart “burde” finde en kæreste… Og gå på kompromis skal man jo eftersigende også! (…).  Jeg leder ikke efter den perfekte mand, men den perfekte mand for mig.

Jeg  har dog besluttet at jeg ikke længere vil “stresse” over at skulle finde en kæreste. Jeg vil slappe af – og stole på processen. Jeg vil ikke forcere noget, dét skal føles helt naturligt og være det helt rigtige. Jeg er kun 28 – og jeg mener stadig at jeg tålmodigt har tid til at vente på, at jeg møder den der er rigtig for mig. Det er jo ikke sikkert at jeg kommer til at leve et liv med hus, børn og mand, men hvis ikke,  så kan jeg godt have et meningsfuldt liv alligevel. Jeg vil ikke føle at jeg er i en “venteposition” og at jeg først kan blive lykkelig når jeg får dét liv. Jeg synes oprigtigt, at jeg er et rigtig spændende sted i mit liv lige nu – og nyder de muligheder jeg har. Så må vi se, hvad fremtiden bringer. <3

Har I nogle tanker at byde ind med? <3

4 kommentarer

  • Cathrine

    Altså jeg er 31, snart 32, single og ingen job! Jeg føler om nogen presset, men jeg har også besluttet at jeg ikke vil lade mig stresse og leve mit liv istedet og nyde de muligheder det giver.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Meget interessant indlæg du har skrevet. Jeg oplever også presset nogle perioder mere end andre. Jeg er selv sidst i mine 20’ere og har dog en kæreste MEN presset mht at få børn!!! såsom: “Nåe hvornår skal I så have børn?” Man er lidt blank i ansigtet når man ikke ved det. Pt prioritere vi at se lidt af verdenen og børn er bare ikke lige nu. Eller kommentarer “Så kan I se hvordan det er at have børn – glæd jer” “Nåe hvornår planlægger I så at få børn” På en eller anden måde synes jeg det er et lidt følsomt emne, tænk nu hvis man ikke kan få børn. Selvom man er sidst i 20’erne kan man være vidt forskelligt steder i livet og der er så mange nye måder at leve på. Tænker lidt det er et pres vi er opvokset med, som måske er ved at blive forældet men som stadig florer i forhold til vores generation.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anita

    Jeg kan så nemt tilskrive mig alt det du skriver i dit indlæg. Dog er jeg lige fyldt 30 og ikke på vej ud i verden, men har netop landet det job jeg drømmer om. Men det er vidst også forskellen.. 😉
    Jeg har aldrig rigtig drømt om at skulle have børn, hvilket jeg sjældent møder forståelse for når jeg fortæller det, hvis jeg bliver spurgt om jeg ikke snart skal finde en mand og have nogle børn. Måske det ændrer sig den dag jeg finder den mand, der er perfekt for mig, det skal jeg ikke kunne afvise. Men lige nu er det ikke hvad jeg drømmer om. Forventningerne fra andre er der dog i allerhøjeste grad alligevel.
    Og selvfølgelig drømmer jeg om på et tidspunkt at finde en mand jeg kan dele livet med og at finde et dejligt sted at bo sammen med denne mand. Det er bare ikke sket endnu og det sker nok ikke hurtigere ved at jeg bliver spurgt om det med jævne mellemrum..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa

    Jeg har det på samme måde! Jeg er 29 år, men føler ikke helt, jeg er klar til at få børn endnu, selvom jeg biologisk set ‘burde’. Der er så mange ting og steder, jeg gerne vil se og opleve. Lige nu bor jeg i San Diego, hvor jeg har boet siden august. Er på udlandsophold og læser to semestre herovre, så jeg kommer til DK igen engang i juni. Jeg elsker at være her, og jeg er overhovedet ikke klar til at komme hjem. Min ældste veninde har netop fået et barn, som jeg glæder mig så meget til at møde, men jeg føler selv, jeg er et andet sted lige nu. Jeg har i øvrigt heller ikke en kæreste og har ikke haft det i over 6 år 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Muligheder opstår, når man er klar til at gribe dem!