Min favorit grød

Quinoagryde med sød kartoffel


Meatfree monday, YEY! – I dag vil jeg gerne dele opskriften på denne quinoagryde, som er super nem at lave.  For nogle uger siden var Quinoa på tilbud til ingen penge – og derfor fik jeg købt 10-15 poser, men nu skal jeg snart flytte – og derfor må jeg tænkte lidt kreativt så jeg kan få brugt det meste af det. Denne ret er en nem hverdagsret, som kan bruges til forskellige ting fx. spises som den er – men også bruges til fyld i pandekager osv.  Quinoa indeholder meget protein, og derfor kan retten nemt spises uden kød. Ydermere indeholder Quinoa mange vitaminer og mineraler – og indeholder alle de essentielle fedtsyrer.

Quinoagryde
(4 personer)
1 stort løg
evt frisk chili.
olie
Krydderier: Karry, Paprika, Spidskommen og chili
2 gulerødder
2 små søde kartofler
220 g røde linser
180 g sort quinoa
Vand (ca. 0,5 liter )
1 grøntsagsbouillon
1 ds. hakket tomat
1 lille ds. majs.
Saften fra 1 citron
Saften fra 1 lime
salt og peber
Topping: Persille

Start med at svitse løg i olie, sammen med krydderier.
Tilsæt fintsnittet gulerødder og kartofler – og lad det stege lidt.
Tilsæt røde linser og quinoa
Tilsæt ca. 0,5 liter vand og bouillon (du skal nok tilsætte mere undervejs).
Tilsæt dernæst hakket tomat.
Lad gryden simre ca. 25 minutter til gulerødder mm. er møre.
Tilsæt majs.
Inden servering tilsæt presset citrussaft og smag til med salt og peber.


 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min favorit grød