Hvordan har dine venner og familie taget din beslutning om at flytte til udlandet?

Den svære ventetid inden afrejse

Jeg har hele tiden gerne ville involvere jer så meget som muligt i denne proces. At skulle rejse ud i verdenen på ubestemt tid – er jo ikke noget man bare gør. Jeg er jo lidt i venteposition lige nu, hvor jeg venter på at jeg kan pakke min kuffert og tage afsted – og jeg synes, at denne ventetid er ret svær at tackle…
Jeg kom allerede hjem fra Costa Rica d. 7 marts – og jeg rejser først til Portugal 7 juli. Det betyder at jeg har 4 måneder, hvor jeg stadig skal have en hverdag til at fungere – og hvor der også er mange praktiske ting som fylder. For mig havde det nok været nemmere, hvis jeg bare kunne have taget afsted med det samme efter, at jeg kom hjem fra Costa Rica, måske også fordi jeg er en person som godt kan lide at handle hurtigt, jeg er ikke så tålmodig.

Jeg flytter fra Aarhus i starten af juni og inden da skal jeg have afsluttet alle mine klienter og afsluttet det kapitel på fineste vis <3. Derefter har jeg en måned, hvor jeg ikke har noget ‘hjem’  inden afrejse, men jeg skal nok primært være på Fanø og i Aarhus, så jeg kan bruge en masse tid på familie og veninder.
Jeg kunne jo godt tage afsted noget før, men det har også været vigtigt for mig at det ikke blev “forhastet” – og med hovedet under armen, for det kunne også godt ligne mig…Jeg ville gerne have god tid til at afslutte arbejdsopgaver og træningsforløb med klienter, ikke stresse (for meget) over flytningen, og have god tid til at sige farvel til mine mennesker. <3

Ydermere var det vigtigt for mig at jeg kom “godt fra start” – og derfor har jeg booket en uge på Lapoint i Portugal, hvor der er et par kendte ansigter, blandt andet en svensk pige som jeg mødte i Costa Rica. Så da hun skrev, at hun havde booket den uge, så vidste jeg at det måtte være der min rejse skulle starte. Derudover har jeg som tidligere skrevet også fundet et værelse, som jeg kunne leje hos en sød dansk pige i Ericeira. Det betyder derfor, at jeg fra midt i juli til 1 september har et sted at bo. Det har hjulpet mig en del at jeg nu har en start destination, afrejsedato og flybillet. Alligevel kører tankerne hele tiden rundt, for hvad kommer der til at ske ? Er det den rigtige beslutning? Bliver jeg gladere? Fortryder jeg?

Jeg har jo kun styr på de første 2 måneder, men det føles faktisk okay, for jeg vil jo også gerne opleve den ‘totale frihed’ til at kunne gøre præcis hvad jeg vil.  Til efteråret tror jeg, at jeg vil tage nogle måneder til Asien – måske starte på Bali. Så når jeg tænker på mit kommende udlandseventyr, så er det sommeren i Portugal, 6 måneder (+/-) rejse uden for Europa, og så komme tilbage til Europa til foråret. Det lyder som en god plan i mit hoved, men jeg aner jo ikke hvad der sker.  Jeg er jo ikke engang taget afsted endnu! 🙂

Jeg rejser jo ud med tanke på, at det ikke er sikkert at jeg kommer hjem igen. Jeg bliver dog nødt til at rejse lidt rundt for at finde ud af, hvor jeg gerne vil bosætte mig. Jeg vil ikke bo i udlandet for hver en pris, det skal være fordi det virkelig giver MENING for mig at blive. Så selvom jeg drømmer om at bo i udlandet, så er det ikke noget jeg tænker så meget på lige nu. Lige nu ser jeg det som en LANG rejse på ubestemt tid.
“Ubestemt tid” – er lidt svært at forholde sig til.  Mine veninder ‘retter’ mig også hvis jeg siger HVIS jeg kommer hjem til NÅR jeg kommer hjem. En veninde sagde også at hun tænker på det som om jeg er afsted i 1 år, fordi hun ikke kan bære tanken om, hvis jeg ikke kommer hjem. Det er måske også den tidshorisont som jeg fortæller til mig selv, selvom jeg håber og tror på at det bliver længere.

Lige nu er mit liv jo som det “plejer” – og alligevel er alt forandret, og det er nok det som gør det lidt svært at være i.  Jeg prøver på bedst mulige måde at være til stede, og ikke bare tænke denne periode som en transit til hvad der skal ske. Jeg vil så gerne have det bedste ud af disse måneder. Jeg forsøger blandt andet at mærke endnu mere efter; der skal være mindre burde/skal – og mere hvad jeg har lyst til. Jeg prøver blandt andet at have endnu mere tid med veninder/familie, fordi det er virkelig noget som har stor værdi for mig i min hverdag. Derudover forsøger jeg at træne de fleste dage og gå lange ture, da det giver mig ro i mit hovede.

Der er så mange blandede følelser omkring min afrejse. Jeg tror grundlæggende at jeg har truffet den rigtige beslutning, de fleste dage bliver jeg bekræftet i at det er rigtigt, men der er også dage hvor jeg bliver i tvivl. Jeg bliver i tvivl når jeg krammer mine veninder, når jeg bruger tid med min familie, når jeg kigger på min mormor på snart 90, når jeg kysser mine veninders babyers kinder og leger med deres lidt større børn – de vokser med lynets hast. Der er SÅ meget jeg kommer til at gå glip af, og det skræmmer mig. At jeg ikke er tæt på, når min familie og veninder har brug for mig. At jeg ikke ser deres børn vokse og udvikle sig. At jeg kun kan være til stede på FaceTime og ikke i fysisk form til at give et kram.

Jeg prøver at forholde mig positiv, men nogle dage bliver det hele også bare for meget. Jeg er jo virkelig spændt og glad for at jeg skal afsted, men det er også bare ekstremt angstprovokerende. Det kan nemt komme til at lyde som om det hele er “let” fordi nu har jeg taget beslutningen, men det er jo først nu at det i virkeligheden bliver svært – og måske endnu sværere når jeg er taget afsted. Som jeg også sagde til en veninde forleden: “Selvom jeg ringer hjem grædende hver dag i 14dage, så skal du sige til mig, at jeg skal blive!”.

På den ene side føles det som om der er evigheder til at jeg skal afsted, men på den anden side går tiden ekstremt stærkt. Jeg har 1 måned tilbage i Aarhus, den by som jeg altid havde drømt om at bo i, og som har været mit hjem i 5 år. 1 måned tilbage i den lejlighed som har betydet så meget for mig. 1 måned tilbage tilbage som personlig træner, et job der har betydet så meget for mig. 1 måned tilbage, hvor jeg bor i gåafstand til mange af mine aller bedste veninder. 1 måned tilbage med det liv jeg kender…
Om lidt er alt forandret – og jeg ved allerede nu, at jeg kommer til at savne det hele som det var. Det er jo så komfortabelt at være i den hverdag man kender og jo egentligt er glad for. Jeg vidste godt, at jeg ville vænne mig til min hverdag så snart jeg var hjemme, hvilket også var derfor at jeg hurtigt sagde min lejlighed op og handlede på de følelser jeg havde. Jeg havde ikke lyst til at skulle ombestemme mig – jeg havde brug for at “bordet fangede”. For man skal ikke bare gå og være “mellem-tilfreds” , vi er selv ansvarlige for at skabe vores virkelighed – og det liv vi drømmer om. <3

2 kommentarer

  • Anne

    Hej Maya,
    Jeg håber ikke, det er et for personligt/grænseoverskridende spørgsmål, men du lader selvfølgelig bare være med at svare, hvis det krydser grænsen, men hvordan finansierer du opholdet? har du sparet op på forhånd, tager du det som det kommer og får et arbejde, mens du er afsted?

    Jeg synes det lyder som et VILDT spændende eventyr og ville ønske jeg kunne gøre noget lignende engang! ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Anne 🙂

      Jeg kommer ikke til sådan helt at svare på hvad jeg har sparet op – men da det var en ‘hurtig’ beslutning, så har jeg ikke sparet op i flere måneder. Jeg har til at jeg kan klare mig nogle måneder – men jeg er afhængig af at jeg finder arbejde på et tidspunkt 🙂 …
      Jeg har en indtjening fra min blog/instagram, bog og app mens jeg er væk – men det er svært at sige hvor meget det er. <3
      Derudover kommer jeg nok til at tilbyde online kost- og træningsvejledning 🙂

      Men det er meningen at jeg vil finde noget job undervejs 🙂

      KH Maya

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvordan har dine venner og familie taget din beslutning om at flytte til udlandet?