Mayadroem ~ Lækkert glutenfrit nøddebrød

2014-04-15 13.54.20

Da jeg ikke spiser traditionelt rugbrød havde jeg brug for at lave et alternativ. Jeg skal nemlig til en påskefrokost og fordi jeg ikke har lyst til at være mere besværlig end jeg i forvejen er, så tager jeg mit eget brød med.  Derfor eksperimenterede jeg i går med et lækkert nøddebrød. Det er lidt som stenalderbrødet som I måske kender, men jeg har tilsat lidt ekstra ingredienser.  Resultatet blev super godt og derfor vil jeg gerne dele det med jer.  Det smager ikke som rugbrød men det er en fin erstatning for mig, når det nu skal være. 🙂

1 brød
100 g mandler
3 spsk chia frø
100 g solsikkekerner
100g hørfrø
50 g boghvedemel
1 spsk Fiberhusk
1,5 spsk skyr
En knivspids salt
2 spsk olie
1 tsk bagepulver
3 æg
Vand

Først hakker du mandlerne. Jeg lod dem være hele da jeg ønskede et rustikt brød.
Bland alle ingredienserne sammen og rør grundigt rundt.
Tilsæt lidt vand, hvis konsistensen er for tyk.
Kom det i en rugbrødsform med bagepapir.
Bag det ved 160 grader i cirka 50-60 minutter.
Lad det køle af før du skærer det i skiver. Det kan godt fryses.

Knus M. <3
2014-04-15 13.56.43

3 Comments
  1. MAYA – jeg liker alle dine opskrifter her på bloglovin. Du laver så mange lækre sager altså – Det er jo nemmere du laver en kogebog 🙂

  2. Hej Maya
    Har fuldt din process lidt i at spise glutenfrit, og har også selv forsøgt at holde mig fra det i en periode via Fodmap (hvis du kender til den diæt). Der opdagede jeg bl.a. at min mave slet ikke kunne tåle nødder – bøvler du slet ikke med det?
    Tak for en inspirerende blog. Kh. Christina

Leave a Reply

Your email address will not be published.