Mayadroem ~ Løbetur med overskud

2014-05-16 13.10.16

I dag var jeg ude på en 15 k løbetur på Fanø, hvor mine forældre bor. Jeg planlægger næsten altid de lange ture på øen, da jeg nyder naturen og jeg kender øen ud og ind. Det er jo ikke verdens største ø, og der er derfor kun 13 km i mellem byens to største øer.  Jeg er opvokset på Fanø og har derfor et stort tilhørsforhold til øen.  Jeg elsker at komme væk fra byens larm også ud i naturen, det giver mig en meget bedre løbsoplevelse.  Her slipper jeg også for lyskryds og rundkørsler for det har vi ikke her.

Dagens løbetur var ugens lange tur på 15 kilometer. I dag var det vigtigt for mig,  at få en god oplevelse ud af det, da jeg på en måde var begyndt at tvivle på mig selv.  Jeg valgte i dag at løbe efter min puls, hvilket kan være en god indikator for, hvordan kroppen har det.  Min puls har siden halvmarathon været lidt for høj i forhold til inden.  Jeg valgte i derfor, at min puls ikke måtte komme over 160 – og jeg endte med at have løbet med en gennemsnitspuls på 159- Mission completed. Det betød at jeg løb med et tempo som var lidt langsommere end normalt. Det er vigtigt, at mine lange løbeture foregår i et roligt tempo så kroppen ikke belastes for meget.  I dag var min mor sød at cykle med ved siden af, med vand og energigels. Jeg drak vand ved 5km, 7,5km og 10km og tog en energigel ved 7,5 km. Det fungerede meget godt.  Jeg havde holdt hviledag i går og spist en god morgenmad så jeg følte at jeg havde ret god energi.   Det var først de sidste 2-3 km, hvor jeg havde svært ved at holde tempoet, men jeg kom da hjem 🙂 … Jeg havde planlagt ruten så jeg løb 7,5 km i en retning også hjem igen.  Psykisk betyder det faktisk en del,  at man ikke skal tænke særlig meget over ruten og så bare lade det ene skridt tage det andet.  Jeg havde overskud til at snakke undervejs og endda lave lidt sjov. Det var dejligt.
Løbeturen blev altså præcis 15 k på 1.30, hvilket er et rigtig godt udgangspunkt. Jeg vil gerne løbe 15 km en gang om ugen nu for at forberede mig til halvmarathon.   Jeg har også været ude på en 10km og en 5km denne uge.  Alt afhængig af hvordan benene har dét, overvejer jeg en lille tur på søndag.
Nu står den på familiehygge hele weekenden. Jeg håber at I får en god weekend! 🙂

Træner du med din familie? 
Træner du op til halvmarathon?
Hvad er det længste du har løbet ?

Knus M. <3
2014-05-16 13.09.09
2014-05-16 13.09.47

4 Comments
  1. Dejligt at du har haft en opturs-løbetur selv om starten var lidt hård.. det betyder virkelig meget.. Når jeg har de løbeture kan jeg være helt “høj” på energien hele dagen.. også selvom jeg kun er 1.56cm 😀 Haha.. okay dårlig joke.
    Det længste jeg har løbet er 10km sidste år, to gange.. Jeg vil utrolig gerne løbe længere – halvmarathon – men også gerne hurtigere.. Lidt ligesom du selv skrev i et af dine tidligere indlæg.. og man kan jo altså ikke det hele på en gang..
    Lige pt har jeg ikke besluttet mig for, hvad jeg helst vil med mit løb, men jeg tænker at det nok kommer lige pludselig.. indtil videre er jeg i hvert fald tilmeldt kbhs kvindeløb i juni og skal løbe 10km der igen 🙂 Senest 🙂

  2. Jeg skal løbe halv marathon d. 14 september og er lige så stille ved at træne stille og roligt op.
    jeg har siddet lidt og læst om energigels og kan simpelthen ikke helt finde ud af hvilken slags der er bedst.
    hvilken energigels bruger du ?

    1. Hej MIchell 🙂
      Det bedste du kan gøre er nok at prøve så mange du kan komme afsted med 🙂 ..
      Jeg foretrækker high 5 med sommerbær – smagsmæssigt.
      Isogels er dog smarte fordi man ik behøver at drikke vand til 🙂
      Der er dog også kommet nogle nye på markedet som jeg ikke har prøvet endnu 🙂 … Jeg ville nok gå ned i en fysisk butik og købe lidt af hver 🙂 – vi reagerer meget forskelligt på dem. Brug god tid på at eksperimentere og find ud af hvilken energidrik de serverer til løbet.
      Knus M.

Leave a Reply

Your email address will not be published.