Om eksamen, sommerferie og at flytte til en ny by!

Skærmbillede 2013-07-30 kl. 20.23.04JUHUUUU – Endelig er det sommerferie, hvilket jeg har helt indtil 25. august. SKØNT!
I mandags var jeg oppe til min modul 7 eksamen på sygeplejestudiet, hvor jeg fik et flot 12 tal. Jeg havde på trods af travlhed forberedt mig så godt jeg kunne, prioriteringer er vigtigt.   Jeg har haft en meget travl periode med blandt andet flytning og flere blogevents mm. (dem skal jeg nok skrive om snart).  Efter sommerferien venter modul 6 og 8 , som er praktikker – og derfor har jeg taget et beslutning om for første gang siden jeg var 14 år,  at holde en “fri”-sommer uden arbejde.   

På lørdag flytter vi til Aarhus min kæreste og jeg.  Vi har fundet en skøn lejlighed på Frederiksbjerg og jeg glæder mig så sindssygt meget til at flytte op til Aarhus.  Der sker nu lidt mere end her i fiskerbyen! 🙂  …
Når vi flytter derop har vi en uges tid til, at komme lidt på plads inden, at jeg tager på sommerlejr med et par søde børn.
Jeg skal være instruktør på Pluscamps “Champcamp” som er en lejr for buttede og overvægtige børn, som skal lære om et sundt syn på sundhed.  Vi skal lave en masse sport fx. cirkeltræning, crossfit, yoga,”battle”, boldspil mm.   Derudover skal vi forsøge at formidle sundhed i “børnehøjde” ved blandt andet, at inddrage børnene i madlavningen. Jeg glæder mig helt vildt meget til, at gøre en forskel for disse børn og give dem succes oplevelser.  Der er i øvrigt stadig et par ledige pladser så hvis det lyder som noget for dig og du er mellem 10-16 år,  så læs mere her. 

Når jeg komme hjem fra Camp har vi ikke nogle vilde planer. Vi håber på fantastisk sommervejr,  så det slet ikke bliver nødvendigt at rejse nogle steder.  Sagen er den,  at vi pga. flytning har valgt ikke,  at prioritere rejser i vores budget.  Den erkendelse har været meget svær. Jeg ELSKER at rejse og jeg plejer at være på sommerferie hver sommer.  Selvom jeg har været rejseguide for Star Tour har jeg på ingen måde fået nok af charter, sol, pool, strand og all inclusive hoteller, tværtimod.
Egentligt er det lidt irriterende,  at vi ikke har bankbogen fuld af penge for nu har vi jo 1,5 måneds sommerferie og kunne rejse rundt.
Jeg føler at der er så meget af verdenen, som jeg ikke har set endnu. Jeg drømmer særligt om at komme til asien.  Desuden banker mit hjerte for Mallorca og spanien generelt – og selvom jeg har boet et halvt år på øen, som ikke er større end fyn, så har jeg ikke fået nok.  Jeg håber faktisk at jeg på et tidspunkt kan flytte permanent til Mallorca et par måneder og arbejde som sygeplejerske – drømme har jeg nok af, det er vigtigt at drømme, hvilket jeg jo også mener med min blogtitel”Mayasdrømme” 🙂 …

Sommeren skal altså gå med at lærer Aarhus at kende. Jeg kender selvfølgelig en del til Aarhus, men det er jo på en anden måde end når man pludseligt bor der.   Det overordnede tema for min sommerferie er derfor “Turist i egen by”, hvilket jeg glæder mig til. Hvis I har nogle forslag til, hvor vi skal tage hen i Aarhus så må i endelig komme med lidt insider tips også med restauranter, caféer mm.  🙂
Derudover har jeg planer om minimum én tur til hovedstaden, hvor jeg skal medvirke i en lidt sjov artikel og tilhørende “fotoshoot”, men det må jeg desværre ikke fortælle jer om endnu. Det har som sådan ikke så meget med bloggen at gøre, men mere mig selv som privatperson.
Ydermere skal jeg tilbringe en del af sommeren på Fanø hos mine forældre, det er jo virkelig også et skønt sted at holde ferie med smuk natur og 15 km bred sandstand.
Sommeren skal selvfølgelig også gå med en masse træning i løbeskoene og i Fitness World.  Både med min kæreste, veninder og instagramveninder.
Jeg glæder mig meget 🙂 !!
Dette var lige en update på mit liv og min sommer 🙂 …

Lad det blive en skøn lang sommer med mange solskinstimer, lune sommeraftener med hvidvin ved åen, lækker mad og grillaftener, badeture, smil, venindehygge, kys og massere af kærlighed! <3

God sommer til Jer! <3

Insider tips til Aarhus?
Hvad skal I bruge sommeren på? 

Skal I ud at rejse? 

Knus Maya<3
Skærmbillede 2013-07-31 kl. 10.59.25
Skærmbillede 2013-07-31 kl. 10.57.25
Skærmbillede 2013-07-31 kl. 10.40.14
Skærmbillede 2013-07-31 kl. 10.53.01
Billeder fra Alanya 2013. 

19 Comments
  1. Jeg vil gerne hjælpe dig med at lære Aarhus bedre at kende, hvis du har tid og lyst. 🙂 Du må endelig bare skrive. (jeg er i samme situation som dig, og har også prioriteret rejser fra pga. flytning, så jeg er stort set i byen sommeren over) 😉

  2. Jeg har et par tips til spisesteder og butikker.

    Spisesteder:
    Café Ganefryd – Økologisk, vegetarisk og lækkert mad til en overkommelig pris.
    Café Glad – Økologisk mad til SU-venlige priser. De laver de bedste salater i Aarhus efter min mening. De giver rabat ved fremvisning af Fitness World kort 😉
    Street Coffee – Den BEDSTE kaffe i Aarhus! Bedre end Baresso og Starbucks!
    Misto – Lækker is, smoothies, friskpresset juice m.m.
    Sigfreds Kaffebar – De bager de bedste grovboller i byen.
    Nr 24 – Økologisk bager. De bager glutenfrit brød/boller/kager! Prøv det 🙂

    Butikker:
    Ren Kost – Hyggelig helsekost.
    Ganefryd – De bager en masse lækre sager! Glutenfrit brød/boller/kager, kikærtebøffer, stenalderbrød, deres berømte “dadelsnack” mm.

    Held og lykke 🙂

  3. Super inspirerede træningsblog 🙂
    Har selv været oppe til modul 7 eksamen på sygeplejerskestudiet og fik også 12, sikke seje vi er:-) håber du også får et godt halvt år i psykiatrien og hjemmeplejen;)

  4. Hej Maya 🙂

    Du kan godt glæde dig til Århus – Det er en lækker lækker by 🙂

    Lidt insidertips til Århus:

    – Gode løberuter: Tangkrogen+Mindeparken, Brabrandsøen og Trøjborg skoven

    – Ander gode trænings muligheder: TRX på Standbaren eller gratis udendørs yoga i Trøjborgskoven

    – Hold øje med “Zulu Sommerbio” og “Stella Polaris” – Begge gode gratis arrangementer

    – Cafe Broges, Cafe Stiften og Café Glad er gode steder til salat

    – Misto er fantastisk til is (Mener endda de har glutenfri vafler). De laver sorbet sødet med Stevia, avocado sorbet osv. Er virkelig lækkert

    – Til efteråret er der en del løb i Århus, der er ret hyggelige at deltage i 🙂

    Der er langt mere, men nu har du de vigtigste 🙂

    God flytning og ferie

  5. Hej 😉
    Af hen nysgerrighed bliver jeg nødt til lige at spørge hvor du skal i praktik henne? altså inden for hvad?
    Knus Laura 😀

        1. Det ved jeg ikke endnu:)
          Egentligt skulle jeg i sundhedsplejen, men jeg har jo søgt om at blive overflyttet til Aarhus hvis jeg kan få en plads 🙂 !

  6. Råbar! Super lækker rawfood, og så er der vildt hyggeligt om sommeren, hvor man kan sidde på tæpper udenfor.
    Ellers er jeg også stor fan af café GLAD, som flere andre nævner, ligesom Ganefryd er et sikkert hit.
    Ellers kan du også prøve at gå ind på Sidsel og Lasses blog – de har mange anmeldelser fra lækre spisesteder!
    Håber du falder godt til i Aarhus. Har selv boet der hele mit liv, ind til for to år siden, hvor jeg rykkede til KBH. Men elsker at komme “hjem” – Aarhus har bare noget helt særligt over sig!

    1. Vi bor lige 2 minutter fra Glad – kan nærmest se derover – så lækkert! 🙂 …
      Tak for dine fine tips 🙂
      Knus maya

Leave a Reply

Your email address will not be published.