Kære mave: Lad os blive gode venner!

10665062_10152700270866745_8147757801019106647_n

Wow, tak for jeres respons til mit sidste indlæg.  Det var dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste, som går med de problemstillinger.  Jeg blev faktisk lidt chokeret over at “vi” er så mange,  som hver eneste dag skal døje med ondt i maven, oppustethed og energimangel.    Mange af jer pointerede min ærlighed – og ja – det er et meget ærligt og måske tabubelagt emne, men ikke desto mindre mener jeg, at det er vigtigt at turde tale om.    Jeg læser til sygeplejerske – Så det tror jeg er en del af forklaringen på min åbenhed. Ikke desto mindre irriterer det mig også med min baggrund at jeg ikke kan blive klog på den mave.  Altså – vi vil jo gerne have at kroppen opfører sig præcis som der står i bøgerne, men sådan er det bare ikke altid.   På mit studie lærer jeg meget om kroppen- herunder fx. fordøjelse, ernæring, sygdomslære mm.  og derfor ville jeg ønske at jeg selv kunne finde løsningen på mine problemer.

 Jeg ville ønske,  at jeg i dette indlæg så kunne komme med løsningen på alle vores problemer, men det kan jeg desværre ikke.
Jeg ved at flere fandt ud af at de havde glutenallergi, dengang jeg gjorde opmærksom på, at jeg ikke tolererede gluten så godt . Jeg følte virkelig,  at jeg gjorde en forskel, derfor ville jeg ønske,  at jeg kunne gøre det samme nu – men jeg lover jer at så snart jeg ved hvad der er “galt” med mig – så vil jeg også fortælle jer om det.
Problemet er nok at jeg helst ikke vil være ved, at der er noget, som er unormalt – og den erkendelse har faktisk været svær, selvom det åbenlyst.

Jeg går jo generelt meget op i den “Sunde balance” – og at have en mave i balance er virkelig også utroligt vigtigt.  Der er mange forskellige ting som skal være i balance fx. syre-base balancen, vitaminer & mineraler og kostfibre – bare for at nævne nogle parametre.  Derudover skal vi spise det rigtige – i den rigtige mængde.
Det er jo ikke,  fordi man kan sige at “Sådan skal man spise” for vi er jo alle sammen forskellige.

Jeg har truffet en beslutning om, at min mave og jeg skal blive gode venner. Vi skal til, at samarbejde om at finde ud af hvornår vi (mig og min mave) har det godt.  Jeg skal lære at forstå min mave og de signaler den sender.  Den er helt ærligt ikke til,  at blive klog på og den skifter humør som en forvirret teenager.  Jeg er generelt god til at lytte til min krop – men min maves signaler jeg bange for at jeg har overhørt, eller ikke vidst hvad jeg skulle stille op med ?  … Jeg har levet med den smerteproblematik i mange år og efterhånden vænner man sig til lidt mavekramper  og sådan skal det jo ikke være.  Smerter er et alvorligt symptom, som kræver handling!!  Jeg har været alt for god til at lade maven styre mig og min hverdag.  Jeg har gået i løst tøj for at skjule min oppustede mave og jeg har sat tempoet ned når mavesmerterne tog over.   Nu vil jeg vise min mave at det er MIG der bestemmer.  Jeg håber at jeg i denne proces finder ud af, hvordan jeg skal spise for at have det godt.

Det er jo ikke fordi jeg har siddet og gjort ingenting – bestemt ikke.  Jeg har hele tiden været opsøgende for at finde ny information på området,  leget detektiv på min egen krop og været igennem flere udredningsforløb ved læger og i den alternative verden.

Jeg føler virkelig,  at jeg har prøvet ALT, men det har jeg ikke.   Jeg vil ikke give op.
Jeg er bestemt også blevet klogere, men jeg er bare ikke i mål.
Jeg ved allerede, at jeg skal begrænse mit indtag af hvedemel,  måske også overordnet gluten.  Jeg skal begrænse sukker og alkohol.   Jeg skal undgå stress i hverdagen.   Jeg skal spise langsomt og ikke sluge maden.  Jeg skal helst undgå “fed” mad som fx. junkfood  Jeg skal ikke spise alt for meget frugt. Jeg skal spise fibre, men ikke overdrive dét. Jeg skal helst spise små portioner hele dagen, og der må ikke gå for lang tid i mellem og jeg skal drikke meget vand.   Så langt så godt.   Det prøver jeg så, at leve efter så godt som muligt..   🙂

På nuværende tidspunkt venter jeg stadig på svar på nogle nye prøver fra min læge, men som jeg ikke forventer giver noget udslag.
Derudover er jeg ved at sætte mig ind i “Low foodmap diet”, som jeg tror jeg vil teste et par uger.  Det er virker en smule uoverskueligt, men det er noget jeg er blevet anbefalet mange gange.   Jeg føler,  at det er noget, som jeg selv kan gøre aktivt for at hjælpe mig selv.   Jeg er nødt til at handle, jeg kan ikke bare sidde i sofaen og vente på at nogle andre løser mine problemer.  Så nu får vi se om det kan hjælpe mig.
Så ja – dette indlæg handler egentligt bare om,  at det ikke længere er “Mig mod maven” – Nu samarbejder vi for at finde en løsning.   Det føles virkelig, som en god beslutning!

Hvis I har nogle gode råd, erfaringer, opskrifter, hjemmesider mm. om Low Foodmap diæt,   så må I meget gerne sende dem til mig.
Hvordan holder du din mave i balance? 
Jeg lover at give jer en opdatering på “projekt mave” når jeg er blevet klogere  🙂  ..
Skærmbillede 2014-09-27 16.24.49

16 Comments
  1. Jeg har fundet en fin og overskuelig liste over, hvilke fødevarer der er tilladte og ikke-tilladte på FODMAP, er det noget du vil have? Det er en pdf-fil, så kan desværre ikke sende den med her.

    Ellers vil jeg anbefale gruppen ”lev med IBS” på facebook, der er rigtig mange der lever efter FODMAP diæten.

    Held og lykke 🙂

    1. Hej Nanna 🙂
      Ja jeg har fundet 3 gode grupper på facebook og et par apps til telefonen. Den bedste ser dog ud til at koste 50kr?
      Du må meget gerne maile mig filen på mayalytzhoeft@gmail.com , tusinde tak. 🙂
      Hilsen Maya

  2. hej Maya
    Jeg kan klart anbefale de to danske bøger om Low Fodmap – du kan evt låne dem på biblioteket 🙂 der er mange gode råd og opskrifter (også på brød og kage)

  3. Hov.. Der er mange gode opskrifter, som gør det mere overskueligt.. Jeg startede selv på diæten for 3-4 uger siden. I starten synes jeg, det var lidt besværligt, men jeg har allerede vænnet mig til det, og det er faktisk slet ikke så slemt.. Og så kan det anbefales at bage tærter og brød, som kan ligges i fryseren og puttes i madpakken 🙂
    Desuden kan grunden til, at det trods alt har hjulpet dig aflevere glutenfrit være, at der er i mange glutenholdige produkter er kulhydrater, som man skal undgå på low fodmap.

    1. Hej Sofia 🙂
      hvor finder du opskrifterne? 🙂
      Ja der er jo visse ligheder mellem glutenfri og foodmap – og jeg tror også det er derfor jeg føler at jeg er nået langt – bare ikke i mål 🙂
      Men glutenfri var også uoverskueligt i starten, det er jo nemt nok nu 🙂
      Knus Maya

      1. Kom lige til at sende for hurtigt – det er en forsættelse af kommentaren ovenfor 🙂 men i bøgerne er der rigtig mange gode. Og så kan du også ofte fremsøge en opskrift på Google ved blot at skrive retten og fodmap i søgefeltet 🙂 min mave er ihvertfald blevet klart bedre, efter jeg startede på diæten.

  4. Hej Maya.
    Jeg føler virkelig med dig, har nøjagtig samme problem. Jeg har fulgt diæten i 3-4 måneder, og det har virkelig hjulpet!! Jeg har fået så meget mere overskud tilbage i hverdagen igen. Jeg vil anbefale dig at tage til en diætist med speciale i low fodmap diæten, da man derved kan få afklaret nogle tvivlsspørgsmål, og også få gode råd til, hvordan man gør det nemmest for sig selv. Jeg var selv hos diætisten Mette Borre fra Århus, som er knalddygtig! Hun arbejder rigtig meget med diæten, og er faktisk også medforfatter til de to bøger nævnt ovenfor.
    Derudover får jeg selv rigtig meget ud af bøgerne, da der både står en masse baggrundsviden om diæten, og derudover er vildt mange lækre opskrifter.
    Selvom det er besværligt at følge diæten, gør det det kun nemmere med tiden, og det er det hele værd i forhold til hvor godt man kan få det.

    Jeg håber rigtig meget du får det helt godt! 🙂

  5. Hej Maya.
    Puha, hvor frustrerende ikke at vide, hvad man skal stille op!
    Jeg har i mit tidligere uddannelsesforløb (Ernæring og Sundhed) været i praktik hos en kostklinik, der hedder Frk.Skrump – de er rigtig dygtige og har en diætist, der er specialiseret i bl.a. LowFodmap.
    De er godt nok bosiddende i Hellerup ved København, men de foretager også online vejledning, og de har en stor opskriftsdatabase på deres hjemmeside, hvor man kan klikke LowFodmap og dermed kun får opskrifter, der hører herunder.

    Du finder de dygtige mennesker her:
    http://www.frkskrump.dk

    Og deres netbutik, opskrifter mm. her:
    http://www.netslank.dk

    Jeg håber, det måske kan være en hjælp 🙂

    Mvh
    Sandra

  6. Hej Maya 🙂

    Jeg ved at du i dette indlæg mest efterspørger erfaringer med FODmap (hvorfor det mon kun staves med et ‘o’ når det omhandler mad=food? Det kan man nok google sig til :)), men jeg ‘nåede’ ikke at kommentere dit sidste indlæg. Hvilket jeg så gør nu 🙂
    Jeg har også en mave som smerter og har gjort det så længe jeg kan huske. Jeg har også besøgt et hav af lægevidenskabeligt funderede mennesker og på opdagelse i den alternative verden. Og jeg har – som dig – stadig intet endegyldigt svar på min maves selvstændighed.
    Ligesom dig har jeg også fundet ud af at sukker, forarbejdede fødevarer, store portioner, ingen motion osv. spiller en stor rolle.
    MEN, jeg er nået frem til at størstedelen af mine maveproblemer handler om min psyke.
    Du skrev selv at du havde prøvet alternative metoder så jeg ved ikke om du på den måde er holistisk tænkende eller om du ‘blot’ har fået naturmedicin, akupunktur, zoneterapi og andre fysiske behandlinger.
    Kommentaren er allerede alt for lang, jeg beklager 🙂
    Vores mave er jo i virkeligheden os, så når maven gør ondt er det jo os – altså dig og mig og alle de andre kvinder der oplever problemer med maven – der har ondt. Så i virkeligheden prøver vores kroppe at fortælle os noget (det ved jeg at du ved 🙂 jeg håber ikke at jeg lyder nedsættende).
    Jeg har fulgt dig i nogle måneder nu, og der er jo ingen tvivl om at du er sund og rask og velfungerende. Og jeg nægter at tro på at du skal være mere stringent med din mad og din træning.
    Jeg tænker at årsagen simpelthen skal findes i dine tanker og i dine følelser, og jeg tror på at 9 ud af 10 kvinders smerter er psykosomatiske og på ingen måde reelt fysiske.
    Jeg husker også et indlæg du skrev om stress engang så jeg ved jo udemærket godt at du overvejer stress som en faktor. Igen, jeg vil på ingen måde virke nedsættende…
    Jeg ville blot slå et slag for den evindelige jagt på den ideelle kost- og livsstilsplanlægning uden at prioritere vores følelsesliv højt.
    Jeg er selv yderst velfungerende og spiser sundt og træner og sover om natten og har gode veninder og godt job og alt det der der nu skal til. Ingen traumer i barndommen eller andre ubehagelige oplevelser som jeg dog alligevel oplever at kvinder i min omgangskreds har med i bagagen. I det hele taget har jeg været ret forskånet synes jeg selv.
    Men alligevel har jeg en tendens til at pakke mine følelser ned. Følelser jeg synes er fjollede og som jeg negligerer selvom jeg godt ved at det er forkert.
    Jeg ved så meget, rigtig meget. Ligesom så mange andre kvinder jo også gør! Men jeg har efterhånden erfaret at der er langt fra alt det vi ved oppe i hovedet, til det vi ved og har manifesteret og implementeret i følelseslivet. Det vi ved i vores hjerter.
    Det kan godt lyde lidt helligt og højtsvævende, men jeg tror virkelig på at nøglen findes her….
    Jeg vil have lov til at spise usundt en dag, gå i byen og drikke mig fuld, sove for lidt engang imellem, fryse hvis jeg er udenfor i koldt vejr med for lidt tøj på, spise på skæve tidspunkter engang imellem uden at få ondt i maven.
    Så ja, jeg ville blot lufte min helt personlige mening om at jeg tror rigtig mange kvinder leder forgæves når de søger efter den ‘perfekte plan’ derindeholder træning, søvn og mad.
    Som du selv skriver er du detektiv på din egen krop og har lært meget i årernes løb. Dét er jeg uden tvivl også – det er trods alt mig der bor i den 🙂 kroppen altså – for selvom jeg mange gange når mavesmerterne kommer lægger mig ned og mærker efter, både i krop og i sind og trækker vejret dybt og slapper af og overvejer hvad jeg har gjort og spist og følt osv. Ja så har jeg stadig ikke svaret.
    Jeg betragter dog også min mave som min allerkæreste guide. Den fortæller mig hvornår alt er OK og hvornår alt ikke er OK. Og dit billede af en forvirret teenager kan jeg rigtig godt li’. For ja, den opfører sig på en måde som jeg slet slet ikke kan forstå. Men i erkendelse af at jeg åbenbart ikke kan regne alting ud selv betaler jeg mig nu fra at få hjælp….
    Og jeg er hverken uligevægtig eller depressiv eller andet. Jeg er blot nysgerrig på mig selv og nægter – ligesom dig – at lade mit liv styre af min mave.
    Beklager længden på kommentaren, især hvis du fangede min pointe allerede i allerførste afsnit 🙂

    Kærligst Kit

    1. Hej Kit.
      Tusinde tak for din (lange) velformulerede kommentar 🙂 – Lange kommentarer er altid velkommen! 🙂
      Det er virkelig noget der giver stof til eftertanke – så jeg håber at andre også læser din kommentar.
      Jeg er klart bevidst om hvorledes min mave reagerer på, hvordan jeg har det psykisk. Stress er min maves værste fjende.
      Når man har været ramt af stress, så kender man heldigvis signalerne – så jeg tror aldrig nogensinde jeg kommer derud igen.
      Jeg er virkelig bevidst om at det psykiske spiller ind – det er klart at jeg oplever det. Altså det er endnu en faktor som spiller en, men det er ikke
      alene dét.
      På nuværende tidspunkt har jeg det virkelig godt – ja jeg har lidt travlt og mange bolde i luften, men jeg er glad.
      Min grundfølelse er virkelig at jeg er glad – og taknemmelig for alt det der sker omkring mig.
      Men ja – jeg skal være bevidst om at det er en god idé at slappe af. Derfor skal jeg på lørdag også til wellness – og jeg leder også efter en dygtig massør.
      Jeg er en sensitiv pige – og jeg bliver let påvirket af hvad der sker omkring mig.
      Jeg føler mig dog ret overbevist om at jeg vil give Fodmap et skud – altså. Intet at miste jo 🙂 …Så kan jeg i hvert fald sige at jeg har prøvet det.
      Tak for at sætte en anden vinkel på det – som jeg ikke havde nævnt – men dog tænkt tanker omkring:-) !!
      Tak for at give dig tiden til at kommentere – det betyder alverden.
      Knus Maya.

      1. Godmorgen Maya 🙂
        Selv tak og hvilken herlig måde at begynde nedtællingen til weekenden på 🙂 med sådan en fin respons….jeg takker ydmygt.
        God fornøjelse med Fodmap – har også selv overvejet det fordi jeg endnu ikke har hørt om nogen der ikke har oplevet forbedringer efterfølgende. Men lige nu lægger jeg ud med en personlig træner der tager sig af min mad også, så jeg ikke selv skal planlægge og overveje….og wellness 🙂 SUK…hvor lyder det dejligt 🙂
        Hvor er vi bare priviligerede at vi lever i en del af verden hvor vi har mulighed for at forkæle os selv så meget og tage så kærligt hånd om os selv 🙂
        God fornøjelse med det hele og hav’ en fantastisk og vidunderlig weekend når du når dertil 🙂
        Knus Kit

        1. Hej Kit 🙂
          Tusinde tak!
          Jeg har også kun hørt gode “anmeldelser” om foodmap 🙂 – Så jeg tænker at jeg skal give det et skud.
          Jeg vil dog lige bruge mig god tid på at sætte mig ind i det først. Men faktisk er det egentligt nok nogle små ændringer jeg skal i gang med.
          Når jeg i forvejen spiser glutenfri skal jeg blot udelade laktose også – og man kan jo få mange laktose fri produkter. 🙂
          Og så skal jeg lige have styr på hvilket frugt og grønt jeg må spise! 🙂

          Ja – det bliver skønt med en omgang wellness.. har bestilt noget chokolade massage!!! 😀
          God weekend! 🙂
          Knus

Leave a Reply

Your email address will not be published.