Har jeg virkelig løbet et halv marathon?

2014-05-16 13.09.28

I dag var jeg ude at løbe 5 km, for blot 2. gang i år.  Det var sindssygt hårdt – og min puls  stak helt af for mig.  Jeg blev virkelig udfordret på de 5 km og jeg var nødt til at have et par gå pauser for at få vejret.  Jeg ved godt at jeg burde starte med et langsommere tempo, men musikken pacer mig til at løbe hurtigt – og benene er så begejstrede at de ikke er til at styre. Jeg nyder virkelig virkelig at løbe igen – det giver mig noget helt andet på det mentale plan. Løb frigiver endorfiner, som løfter humøret – og det kan man jo virkelig mærke. Dét er wellness for krop og sjæl..

Nu har jeg altså løbet 2 ture i år 2015 – og vi er i april.  Min træner Susan Milo har godkendt, at jeg må løbe 1 tur om ugen, men kun hvis det ikke erstatter styrketræning, dét skal være et supplement. Derfor har jeg besluttet at den ene løbetur om ugen virkelig skal prioriteres.  Jeg vil kun løbe 5 km pr. gang – og kun meeeeeget langsomt øge distancen. Lige nu er de 5km en stor nok mundfuld – og i virkeligheden burde jeg nok starte med lidt mindre.. Men jeg lytter 100 % til kroppen undervejs.

Jeg har ikke løbet i flere måneder.   Jeg løb naturligvis meget op til Lillebælt halvmarathon, men på trods af den rette træning endte jeg med en overbelastningsskade i knæet. Selvfølgelig er et halvmarathon en kæmpe belastning for kroppen, men det var ikke dét i sig selv.  Efterfølgende fandt Ivar (Aarhus Osteopati) nemlig ud af at årsagen til min knæskade var, at mit bækken sad fuldstændig skævt. Da bækkenet blev sat på plads og inflammationen faldet til ro, så kunne jeg faktisk løbe smertefrit igen.  Der var dog gået alt for lang tid inden jeg tog kontakt til Ivar – og derfor var jeg ude af løbeform.

Under min skade og genoptræning fandt jeg ud af, at styrketræning var liiiige noget for mig. Derfor har det siden været min første prioritet.  Det var lidt held i uheld at jeg fandt ud af, hvor vild jeg er med dét.  Nu står jeg så flere måneder efter og gerne vil starte med at løbe igen. Det føles bare helt uoverskueligt at komme i form igen.  Jeg har ikke planer om halv marathon og langdistance løb.  Jeg vil bare gerne løbe 5-10 km 1-2 x i ugen. At være i form til bare at kunne snørre løbeskoene og løbe 10 km uden problem, er virkelig noget jeg savner.  Så nu er jeg i gang. Det føles som om at jeg starter på 0, men det gør jeg jo ikke helt.   Jeg har en god grundform da jeg cykler 10-20 km dagligt plus at jeg har lidt cardio træning inkluderet i mit program.

På løbeturen i dag kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvor vildt det er at jeg rent faktisk har løbet et halvmaraton. Det er jo helt vildt langt!!  Jeg er faktisk næsten mere stolt af dét nu, end jeg var dengang.
Halv marathon er jo ikke noget der er så imponerende i nutidens samfund – man skal jo helst gennemføre en ironmand eller et ultra løb for at blive anerkendt i løbeverdenen. Det er faktisk en smule foruroligende.. Dét vigtigste er at man er stolt af sig selv og dét er jeg!
Nu vil jeg langsomt træne mig i løbeform igen – og selvom det kan virke uoverskueligt, så ved jeg at jeg kan gøre dét.

Skærmbillede 2015-04-02 20.40.54
2014-03-23 14.53.13-1

6 Comments
  1. Jeg er lidt nysgerrig ift. hvorfor Susan ikke mener, at du må løbe? Hvad er grunden til dette? Og hvor meget træner du om ugen (hvor længe af gangen) og hvad består de forskellige træninger af?
    🙂

    1. Hej Anina.
      Styrketræning er mit fokus – og derfor er det dét Susan skal hjælpe mig med.
      Jeg vil gerne bevare min muskelmasse – og hvis jeg løber for meget taber jeg muskelmasse..Mere kompliceret end jeg lige kan forklare her 🙂
      Løb er også ret hårdt for kroppen – på en anden måde end styrketræning.
      Træner ca. 5 x om ugen af 90 min, kun styrketræning.
      Hilsen Maya

  2. Godmorgen Maya.

    Ja i dagens Danmark er man godkendt løber, hvis man minimum har en halvmaraton på cv’et – Er ikke beæret med titlen som løber, men jeg er stolt over det som jeg har præsteret, mit længste løb til dato, er 16 km og det er sgu også en distance..

    Det er vildt hvor meget tiden fra løbeskoene tager af ens form i den branche men du skal nok komme i løbeform igen, som du skriver har du grundformen..

    Påske hilsener,
    Louise | Bylouise.dk

    1. Hej Louise 🙂
      Ja 16 km er vildt langt! Jeg har altid haft det bedst med 5-10 km.
      Jeg lod mig alligevel overtale til en halv marathon – og det var også en fed oplevelse, selvom løbet ikke gik som forventet! 🙂
      Ja- jeg må bare tage det stille og roligt 🙂
      Kh. Maya

  3. Åh, det kender jeg virkelig godt!
    I efteråret fik jeg konstateret en hælspore, hvilket betød absolut intet løb. For et par uger genoptog jeg det så, og var flyvende! Min kondi var af h til og der var knap så meget fart i benene, men det var fantastisk. Savnede dog, ligesom dig, bare lige at snøre skoene og snuppe en 5-10 km’s hyggetur, men nu er min hælspore desværre kommet frem igen, så jeg må slet ikke løbe. Det er virkelig kedeligt, og det bliver hårdt at skulle undvære igen!

Leave a Reply

Your email address will not be published.