Iform løbet i Aarhus

2015-05-03 10.54.26

I går løb jeg Iform-løbet i Aarhus. Det var en helt fantastisk dag, hvor smilets by viste sig fra sin gode side.  Jeg havde allieret mig med min bedste veninde, som jeg også kalder min “personlige assistent”. Hun sørgede for at holde styr på mine ting og agerede heppepige og fotograf. Solen skinnede dog så meget, at jeg ikke har øjne på nogen af billederne – men det er jo ikke hendes skyld. Derudover kom min daddy-cool hele vejen for at deltage i løbet med mig, han valgte dog 16 km ruten,  da han træner op til endnu et halv marathon.
Jeg skulle kun løbe 5 km, da jeg ikke har trænet særlig meget op.  Jeg havde et drømme scenarie om at løbe ind i tiden 25 minutter – og da der var gået 25 minutter og 37 sekunder kom jeg pustende indover målstregen.  Jeg startede selvfølgelig lidt for hurtigt ud, men efter en kilometer fandt jeg min pace på 5.00.  Jeg fandt en dame jeg kunne løbe i hælene på, da jeg kunne mærke at hendes tråd passede mig.  Jeg tog hende selvfølgelig i slutspurten, dét er jo trods alt en konkurrence.
Jeg har netop set min placering og jeg endte faktisk på plads nr. 72 ud af mere end 1100 kvinde-løbere på 5km distancen.  Det er ret vildt når mit fokus har været på styrketræning og jeg har kun løbet ca. 10 ture i det nye år, da jeg blev skadet for præcist et år siden.  Jeg er stolt – det må man gerne sige! 🙂

Da jeg kom i mål fik jeg en lækker goodiebag med lækre produkter – samt en picnic-kurv. Indholdet af picnic-kurven kan du se herunder og var nok til at mætte 4 sultne maver.  Da vi havde siddet og nydt solen lidt,  kom min far i mål i tiden 1.19 på 16 km- han er sgu sej.  Efterfølgende spiste vi frokost og slappede af i solskinnet, dét var helt perfekt!!
Løbet var enormt professionelt arrangeret, der var boder – hvor man kunne gøre et kup, konkurrencer, smagsprøver og en god stemning.
Informationsniveauet under hele løbet var utrolig god – og man var ikke i tvivl om, hvornår man skulle stille sig klar mm.
Jeg har normalt problemer med at jeg bliver meget nervøs til officielle løb, så derfor var det godt for mig “kun” at skulle løbe 5 km.  Da jeg løb halv marathon for et år siden, var min puls 160 inden jeg overhovedet startede. Så det var dejligt at mærke at jeg havde mere styr på mig selv – måske fordi der ikke var lige så meget “på spil”.  Jeg vidste at jeg kunne løbe distancen – og jeg havde ikke nogen forventinger til mig selv.
Jeg blev helt bidt af at løbe igen – og jeg har allerede set på hvilke løb jeg skal deltage i.  Jeg skal i hvert fald deltage i Iforms Hjerteløb i oktober. 
Alt i alt var Iform løbet en kæmpe succes – og jeg glæder mig til at deltage i mit næste løb.  Jeg skal helt sikkert mere i løbeskoene, så jeg kan forbedre min tid – men næste gang bliver det på 10 km distancen. 🙂

Hvilke løb skal du deltage i? 
Maya2015-05-03 10.50.572015-05-03 09.52.16-2

2015-05-03 10.00.16
2015-05-03 10.05.16
2015-05-03 13.07.05

4 Comments
  1. ja jeg køb også i form , dog i odense. men puha det var koldt. så det var slet ikke sjovt eller hyggeligt at sidde med tæppe og picnic kurv. jeg fik dog optur over en mega god tid på 5 km. jeg løb den på 21 min hvilket er min hurtigste tid so fare.

Leave a Reply

Your email address will not be published.