Trust the progress

bikini kopi

Jeg troede jo nok, at det ville være “piece of cake” at tabe 5 kg.  Det var i hvert fald med troen på dét, at jeg fik idéen til at “bulke” og tage 5 kg på med vilje.  Det lyder umiddelbart heller ikke som det smarteste i verdenen. Ikke desto mindre så var det faktisk en rigtig god idé og det har virkelig betydet øget muskelmasse og styrke – præcis efter hensigten.  Dog også en del mere fedt, end jeg egentligt havde planer om, men det kan være svært at undgå.
Da jeg startede hos Susan i Januar vejede jeg 58.5 kg – og i dag vejer jeg præcis det samme. Fedtprocenten har selvfølgelig ændret sig – og det har kroppen også.  Siden da har vægten været oppe over 60 kg og målet er 55kg.  Normalt skriver jeg ikke min vægt herinde, men det gør det altså lidt mere håndgribeligt i dette tilfælde.  Jeg mangler derfor stadig 3,5 kg, hvilket jeg har ca. 2 måneder til.  Igår har jeg nemlig bestilt ferien – og derfor vil jeg gerne nå mit mål inden jeg rejser d. 4 juli.   Mange tænker måske 3,5 kg – herre gud…  Men det synes enormt vigtigt for mig.  Jeg har taget 5 kg på med vilje – og de skal naturligvis smides igen, hvilket hele tiden har været meningen.
På billedet kan i se, hvor forskelligt 55 kg faktisk kan se ud – for det vejer jeg på begge billeder.  Derfor er jeg også spændt på at se, hvordan min krop ser ud til sommer, hvor jeg rammer den samme vægt.  Det er ikke fordi at vægten er så vigtig i sig selv, det handler mere om hvordan jeg har det med min krop.

Jeg styrer selv kosten – men det er sværere end jeg havde troet. Jeg mener jo,  at jeg kender min krop meget godt – og ved hvad der skal til.  Lige nu synes jeg dog, at det er gået helt i stå og vægten har været det samme i mange uger. Jeg har spist lidt for usundt, trænet for lidt cardio og haft for meget at se til.  Jeg har virkelig manglet struktur i mine måltider – og det er altså en nødvendighed for mig. Derudover har min motivation ikke været den store – og hver aften har jeg været utrolig lækker sulten.   Jeg håber derfor, at jeg kan finde motivationen og styrken til at nå mit mål nu.  Jeg synes faktisk at det er lidt en stress faktor at have hængende over hovedet.  Jeg er vant til at have en stabil vægt, hvor jeg ikke tænker så meget over, hvad jeg vejer.   Nu har jeg bare gang i dette projekt – og det vil jeg fuldføre.  Jeg vil ikke bare sige “pyt” – og acceptere de kilo – for jeg synes dybest set ikke at de klæder min krop.  Der er nok nogen der ville sige “Det er nok bare muskler” – ja, noget af dét er muskler, men desværre ikke det hele.  Jeg har den filosofi, at hvis man er utilfreds  med noget – så må man ændre sin adfærd, så man kan blive tilfreds.  “If you want to make your dreams come true, the first thing you have to do – is to wake up”.
Nu er ferien som sagt bestilt  og det er nu at jeg sætter slutspurten ind.  Grunden til at jeg skriver dette indlæg er, at jeg også gerne vil involvere jer i processen. Nogle gange går det bare ikke helt efter planen; det kan være svært at finde ud af præcis, hvad der skal til – og finde motivationen til at gøre noget ved dét.  Jeg er sikker på at jeg med sund mad og træning, nok skal komme tæt på målet. Så nu må jeg bare stole på processen.   Let’s do this! 🙂

Læs mine bedste tips til at blive sommerklar i indlægget “Fit For Summer”
Maya
Sommer

6 Comments
      1. Årh du er den sødeste!
        Undrede mig bare over vægten, da jeg troede du var højere, men det lyder, som en helt fornuftig vægt til dog

        1. Jeg er en lille mus 🙂
          Det er dog altid lidt farligt at skrive sin vægt – da jeg ikke ønsker at folk skal have en holdning til min vægt – eller sammenligne sig 🙂
          Men i dette indlæg gav det bare mening, så kan i lige som se hvor jeg er i processen.

  1. “Det er ikke fordi vægten er så vigtig i sig selv”. Men sødeste Maya, det ER den jo for dig.

    Du har skrevet flere indlæg om hvordan du har været besat af at veje dig og blive vildt ked af det hvis du havde taget på – du VIL veje 55 uanset hvor meget muskelmasse du bygger på? Hvorfor ikke bare erkende at den faktisk er vigtig for dig?

    Du lader dig stresse af af par kilo på trods af at du har en KILLER body, det er da ærgeligt.

    Dit valg, selvfølgelig, men jeg ville bare sige, jeg synes du er pisse flot, og lad please være med at lade det ødelægge din ferie hvis ikke du når dit mål!

    1. Hej Marie.
      Ja – jeg HAR været besat af at veje mig.
      Før jeg startede hos Susan havde jeg nærmest ikke vejet mig flere måneder… Og nu skal jeg veje mig 1 gang om ugen – så ja. det er klart at det skubber til noget i mig, hvis tallet ikke går ned som det er meningen.
      Men ja – måske ER det vigtigt for mig. Det er bare ikke tallet i sig selv – men det faktum at det er der jeg synes at min krop er pænest – det er min ideal vægt – der hvor jeg plejer at være.. Der hvor vægten var stabil og jeg ik skulle gøre noget for at holde den der… Hvis jeg aldrig havde fået ideen om at tage på, så vejede jeg det sikkert endnu… Men ja – Vægten ER vigtig for mig – sådan er det bare.
      Det var svært for mig at definere et mål – hvis det ikke var på vægten.
      Ja det er måske ærgerligt 🙂
      Men tak Marie – det er altid dejligt når man bliver skubbet lidt til. Det forventede jeg næsten også, med sådan et indlæg. For folk har altid en holdning til éns vægt.
      Det kommer ikke til at ødelægge min ferie – men jeg vil da helt bestemt gøre et forsøg for at nå mit mål 🙂 Og hvis ikke – så ender jeg nok med at være tilfreds alligevel, når jeg kan se at der er kommet en større muskelmasse siden sidste år…
      God dag.
      Hilsen Maya

Leave a Reply

Your email address will not be published.