Energi – er det noget man kan købe på dåse?

Skærmbillede 2015-05-17 21.06.08

.. Inden træning blander jeg et såkaldt “preworkout” med vand, så det bliver helt pink, jeg skyller det ned med tanken om at det giver mig energi til træning. Hvorfor er den slags overhovedet nødvendigt tænker jeg? Burde energi ikke være noget man får fra sund kost  og den rette mængde træning – og lige så afslapning, søvn og restitution? .. Energi er da ikke noget man kan kan købe på dåse – eller er dét? ..
For jeg indrømmer da at pre-workout eller en energidrik er nærmest et fast ritual i min træning, som virker efter hensigten: dét giver mig energi nu og her.  Spørgsmålet er om det er ren placebo effekt, afhængighed eller effekten af produktet.  Selvfølgelig er der et indhold i pre workout og energidrik, som giver os midlertidig friskhed – det er blandt andet koffein, aminosyrer mm. som booste energien.
Fødevarestyrelsen skriver på deres hjemmeisde at man kan være helt tryg ved at indtage energidrikke solgt på det danske marked, men som med alle andre fødevarer er et overdrevent forbrug ikke sundt. Den mængde koffein, som i dag tillades i en energidrik på 25 cl, svarer ca. til den mængde koffein, der findes i en lille kop kaffe. På grund af deres høje indhold af koffein frarådes det, at børn drikker energidrikke samt gravide, ammende og kvinder der planlægger at blive gravide (kilde).

Pre workout produkter lover ofte både: øget styrke, øget udholdendenhed, mindre muskelnedbrydning, øget energi og fokus samt muskelpump. Det lyder jo næsten for godt til at være sandt? .. Jeg er egentligt ikke diskutere effekten, for jeg mærker jo på egen krop hvor meget energi og pump jeg har – ja endda øget muskelstyrke på nogen dage. Derimod er det interessant at diskutere, hvorfor vi overhovedet tror at vi har brug for dét?

Når vi finder det nødvendigt med en kunstig energikilde er det måske et udtryk for at vi overhører kroppens signaler.  Hvis kroppen er træt og energiforladt, så burde man måske hellere hoppe hjem på sofaen – eller spise noget god mad et par timer før, der kan give en den rigtige energi?  Måske man i højere grad burde lytte til kroppen således at træning er noget der giver os energi – og ikke noget som kræver (kunstig)-energi at udføre.

Jeg kender det jo fra mig selv. Tidligt op om morgenen efterfulgt af en lang dag i skolen, dét gør mig træt.  Det gør mig egentligt kun mentalt træt – for fysisk har jo været stillesiddende hele dagen. Det er blot min hjerne der har brug for at blive overbevist om at kroppen rent faktisk har energi, selvom hovedet føler sig træt.  Det er så nemt at drikke noget der kan give én energi – men hvor ville jeg ønske at det ikke var sådan.  Jeg ville ønske at jeg i højere grad formåede at spise på en måde, hvor blodsukkerudsving ikke gjorde at trætheden indfandt sig sidst på eftermiddagen.  Hvor ville jeg ønske at jeg kunne overbevise mig selv om at jeg har energien – og acceptere dét hvis jeg ikke har. Det er bare det nemme valg – men absolut ikke det sundeste.  Det er jo ikke fordi jeg gør dét hver eneste dag, men det sker alligevel et par gange i ugen.  Det er heller ikke fordi jeg med dette indlæg siger at dét vil jeg ikke gøre igen – for det vil jeg.  Jeg vil dog sætte spørgsmålstegn ved anvendelsen af energidrikke og pre-workouts.  Ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt, så kan det simpelthen ikke være sundt.  Både pga. indholdet i produktet, men også fordi vi ikke lytter til vores krop.    Jeg synes måske netop at debatten er interessant, fordi jeg selv står midt i den.  Min sundhedsfaglige viden siger at det er helt forkert – men min hjerne skriger på dét, når jeg står i fitness centeret en sen fredag eftermiddag.

Benytter du preworkout eller energidrikke? 
Og hvad er din generelle holdning til “kunstig” energi? 

Maya

Foto: Politiken.dk

6 Comments
  1. Jeg har brugt pre-workout drikke og koffeinpiller inden træning tidligere. Men efter jeg er begyndt hos en personlig træner, har jeg ikke brugt det en eneste gang. Og der har kun været en enkelt gang eller to, har jeg kunne have brugt lidt ekstra energi.

    Kroppen vender sig også hurtigt til den ekstra koffein, så jeg vil heller gemme koffein-kicket til en dag, hvor jeg VIRKELIG har brug for det.

    Desuden træner jeg ofte om aften, så den ekstra energi har ofte ødelagt min søvn og så ender man jo bare i en ond cirkel.

  2. Jeg synes det er en vanvittig udvikling det har taget. Der findes jo snart ikke den motionist som ikke tager preworkout..
    Det er fuldstændig absurd at folk mener de har brug for det. Det er penge lige ud ad vinduet. Hvad med at optimere andre steder først? Søvn, kost, priotering, mental fokus? Og nej, det er ikke optimeret hvis man har brug for preworkout!
    Der er så vildt at helt almindelige motionister (and let’s be honest – det er hvad i er uanset hvor meget i så går op i det) tager alskens produkter med en masse ting i som elitesportsfolk aldrig ville røre af frygt for dopinganklager..

  3. Det er så synd at de her energidrikke er blevet en fast del hos mange der træner, de er fyldt med alt muligt kunstigt lort… Og hvis man tager sådan en et par gange om ugen, så bliver det altså hurtigt mange i løbet af ens liv.
    Det sætter også lidt spørgsmålstegn ved hvorfor at man træner, for hvis man træner for bla også sundheden, så ødelægger man da det hele ved at fylde kroppen med de drikke. Hvis man går op i at passe sin krop og holde den ved lige med natutlige råvarer, så kræver det ikke mere end lidt læsning på nettet for at se, at rødbede juice, kirsebær juice, kokosvand, spirulina m.m har nøjagtig samme effekt…. Og endda em bedre en, vil jeg påstå. For hvis du fylder din krop med gode ting, er energien og velværen endnu større.

  4. Rigtigt spændende indlæg 😀
    Jeg bruger ikke selv pre-workout, da jeg ikke er så vild med tanken om at give min krop “falsk” energi – så jeg forsøger altid at træne på tidspunkter hvor jeg rent faktisk er frisk. Hvis jeg ved jeg har en lang dag i sigte med arbejde og skole, så går jeg istedet tidligt i seng dagen inden, og står tidligt op på dagen med skole + arbejde og træner inden istedet for, da jeg ved at mit hoved er for smadret til at hoppe i fitnesstøjet sidst på sådan en dag.

    Min kærester sværger dog til pre-workout, og mener at det gør store underværker for hans træning. Så ja, folk har forskellige meninger om det – men jeg har det fint med ikke at bruge det 🙂

  5. Jeg drikker ikke selv energidrikke – hovedsageligt fordi de lugter endnu mere vamle end sodavand, som jeg heller ikke drikker, da det er alt for sødt. Efter en lang, træt dag snupper jeg dog gerne en sort kaffe i toget hjem (mellem studie og træning), da jeg ellers dør helt for energi på godt en times togtur. Sidder med kaffe i hånden lige nu, og skal træne fra omkring klokken 18, alt efter om toget bliver forsinket her henover Fyn i dag

  6. Jeg var til et foredrag med en som hedder Umahro Cadogan. Han fortalte at kaffe og energidrikke ‘hiver’ energien fra de energidepoter vi har fra stenalderen. Disse energidepoter var oprindeligt ment som værende til stede, hvis vi skulle flygte fra et farligt rovdyr, også selvom vi ikke havde spist i dagevis. Kroppen kunne trække på den energi og dermed overleve. Jeg har ikke undersøgt sagen mere da jeg ikke drikker noget af ovenstående, men jeg synes det er skræmmende at det er nogle naturlige energidepoter som man får energi fra og at energien ikke engang er tilført fra drikken (håber det giver mening).
    Hvis andre har brug for det energikick, fint. Jeg holder mig fra og er større fan af en lille lækker lur hvis jeg er for træt til at fungere (eller bare har lyst) 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published.