Mine bedste tips til et sundt hår


12459143_10153760468871745_854636870_o
12459187_10153760468931745_198886118_o

Jeg har altid haft utrolig fint og tyndt hår. Da jeg var lille kunne jeg slet ikke få langt hår – og det er først da jeg nærmede mig 20, at det blev sådan rigtig langt. Jeg elsker langt hår – og hvis det stod til mig ville jeg gerne have det 10-20 cm længere end nu. Jeg har dog stadig relativt tyndt hår – så det skal ikke blive for langt.  Der er mange der spørger ind til, hvordan jeg holder mit hår sundt.  Jeg vil også gerne indrømme,  at det kan være er en udfordring.  Jeg træner ca. 5 x om ugen – og derfor vasker jeg hår minimum hver 2. dag.  Jeg anbefaler at man ikke vasker håret så ofte, men det kan jeg bare ikke lade være med. Hvis jeg har svedt meget, så vil jeg vaske hår.  Jeg vil gerne give mine bedste tips til et sundt hår.

Tips til et sundt hår
★ Begræns hårvask.
★ Brug en god hårbørste – Jeg har købt en af mærket Evo hos min frisør, som også er virkelig god,  men en børste fra Mason Pearson står højt på mit hårs ønskeliste.
★Undgå elastikker med “sølv-dims” – jeg bruger bløde stof elastikker, som jeg køber i Envii.
★  Begræns glattejern, krøllejern, hårtørrer så meget som muligt – fordi det slider på håret.  Glatter kun hår, hvis jeg skal noget fx. ud at spise osv.
★ Sæt ikke håret op i en knold, mens det er vådt.
★ Brug argan olie i hårspidserne flere gange om ugen.   (Fx. denne)
★ Brug en god shampoo  – jeg bruger EVO shampoo, som jeg køber hos min frisør.  Jeg bruger den røde serie – CARE: “genopbygger, giver glans & masser fugt, til kraftigt, stresset og tørt hår”
intro_graphic

★ Få klippet spidserne 3-4 x om året.  Jeg får mit klippet hos verdens bedste frisør: 7Mile.
★ Brug hårkur 1x om ugen, hvor du lader det sidde i et stykke tid.
★ Beskyt håret når det er koldt. Det er en god ide med en hue, når det er koldt.
★ Om sommeren vasker jeg håret med en “aftersun” shampoo fra Wella SP (her).
★ Kosttilskud  – jeg benytter blot én multivitamin.
★ Sund og nærende kost  🙂

Hvad er dine bedste tips til et sundt hår? 
Maya

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.