Skal en fitnessblogger være fit?

Screenshot 2014-07-16 20.40.55

Skal en Fitnessblogger være fit? – Er et spørgsmål jeg ofte har spurgt mig selv om.
På bloglovin og hos Bloggersdelight går jeg under betegnelsen “Fitness-blogger”.  Jeg foretrækker dog at kalde mig selv for Sundhedsblogger, fordi jeg selv mener at det er en mere præcis beskrivelse.
Jeg elsker fitness centeret, og jeg vil også betegne mig som en “fitnesspige” – men jeg føler at en sundhedsblog er en mere bred beskrivelse, fordi det kan indeholde en mere subjektiv beskrivelse af sundhedsbegrebet.   Uanset hvad man kalder det, så har jeg ofte spurgt mig selv – om det er en forudsætning at jeg er fit, stærk eller slank – for at have en fitness blog? .. Og jeg er nysgerrig på , hvad i synes.

Jeg kan huske da jeg startede min blog for snart 3 år siden, at jeg ikke følte mig særlig fit – og at andre fitnessbloggere var i meget bedre form end mig. Jeg følte måske ikke at jeg “slog til” – og at jeg ikke i samme grad havde lyst til at involvere mig selv i mine indlæg.  Mine indlæg var mere teoretiske og mere sådan “sådan her bør man gøre”, hvor det i dag er mere “dette fungerer for mig”.
Jeg kan huske at jeg tænkte, at I sikkert synes det var meget mere  inspirerende og motiverende at følge med, hvis jeg nu havde en fit krop. Som om at det var mere troværdigt det jeg skrev om, hvis resultatet af det var en fit krop?  Selvfølgelig er der sket en udvikling med min træning – og krop i den tid jeg har haft med bloggen, som også snart er 3 år – så selvfølgelig ændre man sig.  Samme forandring var dog også sket, hvis jeg ikke havde en blog.  Bare lige for at slå fast at det er for min egen skyld og ikke for at passe ind i en blog-kategori! 🙂
Jeg lagde meget vægt på at jeg var “sundhedsreaslistisk”, hvilket jeg stadig gør – et ord som siden da har floreret en del blandt sundhedsbloggere.  For mange af os er jo ikke fanatiske med vores livsstil, vi er jo netop realistiske – og helt almindelige piger der går op i sundhed.  Jeg mener i hvert fald selv, at jeg har et sundt og balanceret forhold til kost og motion – og at jeg jo også “bare” er en pige der elsker fredagsslik. Jeg fandt  hurtigt ud af at jo mere jeg åbnede op – og brugte mig selv og mine erfaringer – desto sjovere blev det at blogge – og jeg tror at I kunne lide den drejning.
For mig er det vigtigt,  at vise at denne blog er min personlige mening om,  hvordan en sund livsstil kan være. Det betyder ikke at man skal mene og gøre det samme.  Min personlige holdning er at det ikke er så vigtigt,  hvordan sundhedsbloggere ser ud, men at man lader sig inspirere af deres indlæg, fordi de viser forskellige aspekter af sundhed.  Jeg synes generelt at størstedelen af sundhedsbloggere/fitnessbloggere ser sunde ud – og det kan man jo også gøre på forskellig vis.  Man behøver ikke at leve op til et bestemt ideal, for at kunne have en sundhedsblog.   Jeg synes at det er interessant at se, hvor mange forskellige aspekter af sundhed man kan læse om.  🙂

Skal man være fit for at blogge om fitness? – og skal man se sund ud, for at blogge om sundhed? 

Skærmbillede-2014-09-27-16.24.49

11 Comments
  1. Nej, jeg synes ikke nødvendigvis, at man behøver at være “fit” for at blogge om fitness – sundhed er jo mange ting, og en overvægtig krop kan jo også være sund (til en vis grænse selvfølgelig) 🙂

    Det kan også være meget inspirerende at følge folk i deres vægttab 🙂

    Til gengæld foretrækker jeg dog, at man ser sund ud, hvis man blogger om sundhed – altså i den forstand, at man ser glad, frisk og tilpas ud, da det ellers kan virke lidt utroværdigt..?
    Dér er du et rigtig godt eksempel, da du simpelthen bare udstråler sundhed, Maya!

  2. Hej Maja
    Jeg har fulgt din blog næsten siden start – og uden at træde dig over tæerne, så synes jeg, din blog er blevet mere mere interessant, inspirerende og personlig at læse efter – som du også selv nævner – har lagt fokus mere på, hvad der fungerer for dig. Og mht. det med at være fit – hvad er fit så? For mig et udefinerbart begreb! Jeg følger glædeligt din blog, fordi du ser så sund ud, og du er ikke bange for at tage emner op, som kan dele vande og måske være tabubelagte 🙂

    1. Hej Anne – det er jeg glad for at høre 🙂
      Det tager nok også bare lidt tid at finde sin blogger-stil!
      Da jeg startede vidste jeg jo nærmest ikke hvad en blog var 🙂
      Tak for din søde besked.
      Kh. Maya

  3. Fedt at du tager det op, har selv tænkte på det mange gane 🙂
    Det er jo sådan lidt, at kan man være “ekspert”, hvis ikke man selv fremviser resultaterne 😀

  4. Ikke nødvendigvis 🙂 jeg holder meget af at følge folk i deres vægttab da jeg selv er under et, men jeg finder også inspiration i de mere hardcore fit piger (måske fordi det lidt er en drøm) men nej jeg synes ikke det er så sort/hvid hvorvidt man kan være sundheds blogger 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published.