Sundhed handler om nuancer & harmoni

2015-11-29 14.08.56

Hvad er sundhed? Så er vi tilbage ved det spørgsmål, som jeg har kredset omkring hundrede vis af gange. Hvorfor? Fordi det er stadig står helt centralt.  For hvordan kan man drive en sundhedsblog – uden at berøre hvad sundhed egentligt er? .. Jeg er kommet frem til at sundhed for mig handler om balance mellem de fysiske, psykiske, sociale og mentale dimensioner.

Selvom at denne defintion er ret bred – så synes jeg ikke engang at den er bred nok. For sundhed handler om det subjektive – altså: Hvordan definerer JEG sundhed – og hvad betyder det i min hverdag?  For mig er det nødvendigt med et nuanceret syn på sundhed.  Hvis sundhed blot var sund mad og træning ville det være unuanceret, fordi det handler om mere end dét. For mig er det vigtigt med balance – men dermed også ment som en harmoni. Det kan virke som utopi – men det er vigtigt at alle aspekter i mit liv harmonerer, så der ikke er noget der fylder mere end andet.

Jeg føler mig ikke sund, hvis jeg kun har sovet 4 timer. Jeg føler mig ikke sund, hvis jeg er syg med influenza, jeg føler mig ikke sund hvis jeg ikke har overskud. Jeg føler mig ikke sund, hvis jeg oplever stress. Jeg føler mig ikke i balance,  hvis jeg diskuterer med mennesker jeg har kær – eller hvis der er irritationsmomenter eller tristhed fylder for meget i hverdagen.  For at føle mig sund skal min psyke være sund.  Jeg behøver ikke at være glad hele tiden, men jeg skal overordnet set være stabil og uden de store udsving i humøret.

Jeg skal have det godt i min krop – og med min krop.  Jeg skal føle mig udhvilet – og have energi.  Jeg skal træne – hverken for meget eller for lidt. Jeg skal huske at få frisk luft.  Jeg skal opleve at både få og give kærlighed. Jeg spiser sundt – og min krop får tilstrækkeligt med god næring. Der er dog også er plads til middage eller hyggeaftener med slik. Dette er bare nogle eksempler, men der er mange flere områder som er vigtige.  Selvom det lyder omstændigt, så er det ikke noget der fylder i min hverdag. Det er en måde at leve på…. Og faktisk, så tror jeg – at jeg føler mig aller mest sund, når jeg tænker mindst over dét. Derfor kan det måske netop være svært at udpensle, hvornår jeg føler mig sund – fordi det er en følelse jeg har i kroppen det meste af tiden.

Hvad betyder sundhed for dig? 

Maya

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.