Hvorfor kan jeg ikke løbe uden musik? ♫

12980973_10154000673631745_1138839208_o

I dag skulle jeg ud at løbe en tur efter min styrketræning. Jeg var glad fordi det havde krævet en del overtalelse, så da jeg endelig var i løbeskoene føltes det bare så godt.  Da jeg havde løbet 2 km gik mine trådløse høretelefoner dog ud for strøm, og så gik det ned af bakke… Mine høretelefoner er aldrig gået ud før, så jeg var selvfølgelig irriteret på mig selv over, at jeg ikke havde ladet dem op. Min spontane reaktion da musikken gik ud var at stoppe op og gå..  Da jeg efter at have genstartet telefonen, måtte indse at det var høretelefonernes strøm som ikke varede for evigt, så begyndte jeg at diskutere med mig selv.  Jeg kan virkelig ikke løbe uden musik, dét gør jeg ALDRIG.  Så skulle jeg bare vende om og gå hjem? .. Skulle jeg fortsætte ?  Efter at have diskuteret med mig selv længe, begyndte jeg at løbe igen..  Tempoet var helt i bund, for jeg kan slet ikke få tempo i benene uden rytmer i ørene.  Så jeg sneglede mig hjem af – og endte med at løbe de planlagte 5 km. Jeg synes det var en virkelig kedelig og træls løbetur, som slet ikke levede op til mine forventinger, hvilket jeg var lidt ærgerlig over.
Men egentligt undrede det mig, hvorfor kan jeg ikke løbe uden musik? .. Min veninde mente det ville være godt for mig,  at lære at løbe uden musik, fordi det giver en helt anden ro.  Jeg tror hun har ret, men det er jeg bare ikke motiveret for.
Min far, som har løbet mange marathon løb kunne heller ikke drømme om at løbe med musik  – og jeg kunne ikke drømme om at løbe ude.  Når jeg skal løbe kan musikken bare ikke blive vild nok, og jeg skal helst ikke kunne høre mine egne skridt og mit åndedrag. Når det så er sagt, så var det faktisk helt rart ude ved Brabrand søen idag – fuglefløjt og forår i luften. Det havde jeg med garanti ikke rigtigt bemærket, hvis jeg havde løbet med musik.  Alligevel så er jeg hundrede procent på at høretelefonerne er ladet op til max, næste gang jeg skal i løbeskoene. Løber du med eller uden musik – og hvorfor? 🙂

Maya

6 Comments
  1. Til officielle løb ALDRIG med – jeg skal opleve stemningen, give og tage imod hep og samtale med andre løbere 🙂 jeg løber oftest med andre og der har jeg selvfølgelig heller ikke musik i ørene, så kunne jeg ligeså godt løbe alene. Men løber jeg selv, så kan jeg nogle gange godt finde på at tage mine hørebøffer på, slukke for verdenen og bare ud i det blå. Jeg vil give din veninde ret, man kan finde ro og få styr på tanker osv. under løb.. Og ja, man mærker mere alt omkring sig uden musik. Dog er det også rart nogle gange at slukke for alt omkring sig selv og bare løøøøøbe 🙂

  2. Lige præcis sådan et som jeg ønsker mig😊. Kan man ligge musik direkte ind i uret. Og hvor nøjagtig er det i forhold til kcal udregning ved løb.

    1. Man kan ikke ligge musik på det 🙂
      Det ret nøjagtigt fordi det beregner efter din puls, maxpuls, højde og vægt… 🙂

  3. Jeg foretrækker ro når jeg skal løbe. Musik er en pine når man lider og skal holde fokus på sit tempo. Jeg har bemærket at til officielle løb så løber kun et mindretal af de hurtige løbere med noget i ørerne, og her taler jeg ikke om den absolutte topelite.

Leave a Reply

Your email address will not be published.