Sociale medier – Vi har alle et ansvar!

maya
Et filter der – og et filter her.. og en tur igennem “Perfect365“, På et splitsekund er billedet der var engang, ændret til noget helt andet. For ikke at tale om motivet; for den rette vinkel – eller det rette lys, kan få motivet til at ændre sig til ugenkendelighed.  Hvad vi ser på sociale medier er ikke altid sandheden, det er vi nødt til at have os for øje. At de sociale medier er en stor løgn, er nok en overfortolkning, men jeg mener at man er nødt til at være opmærksom.
Èn ting er, hvad vi ser på de sociale medier og noget andet er hvad vi selv oplever når vi bliver bombarderet med billeder ned igennem vores feed. For hvad sker der med os når vi skal se på hinandens perfekte fremstillede liv?
Alligevel er det min overbevisning, at de fleste godt ved, at hvad de ser på sociale medier ikke er den hele sandhed… Instagram er jo netop kun små kvadrater, der fremstiller vores liv -og det kan derfor ikke belyse, hvordan hele virkeligheden forholder sig.

Jeg forsøger selv, at være dét man kan kalde “et godt forbillede” på de sociale medier.  Jeg redigere ikke mine billeder til ugenkendelighed, og bruger ikke filtre i vildskab, som kan få mig til at se slankere og stærkere ud. Selvfølgelig bruger jeg et filter hist og pist, men ikke med det formål at forvrænge sandheden. Jeg gør mig i stedet umage – for at den mad jeg tager billeder af, ser indbydende ud, og det synes jeg heller ikke er noget problem. Jeg vil heller ikke frifinde mig selv for, at vælge de bedste billeder af mig selv, det er jo klart at man gør dét.  Ingen af ovenstående billeder er i øvrigt redigerede, hvilket de sjældent er på min blog. Jeg tillader ikke at mine billeder “lyver”, så jeg fremstår som noget jeg ikke er. Jeg er egentligt meget bevidst om min adfærd på de sociale medier. What you see, is what you get – som min bedsteeveninde sagde om min profil, og hun kender  mig om nogen!
Jeg forsøger selv, at anvende de sociale medier på en positiv måde, hvor jeg kun tager dét med mig, som jeg kan bruge til noget – og som kan give mening for mig. Lade inspiration være inspiration. Lade motivation være motivation.

Jeg får mange mails fra piger, som har svært ved at finde deres vej på de sociale medier – og helt ærligt, så kan jeg godt forstå det.   Havde jeg været 14 år – så havde jeg også været helt rundt på gulvet. Jeg har nu en anden robusthed, og det har egentligt ikke noget med alder at gøre, men måske tidligere erfaringer.
Jeg mener, at vi alle har et ansvar. Et ansvar for ikke at forvrænge virkeligheden. Et ansvar for at være gode forbilleder.  Et ansvar for at passe på dem der følger os, og hinanden!
Maya

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.