Sommer – Hvad gør du med træningen?

2015-08-04 15.25.39-1

Temperaturen i Aarhus er over 25 grader og kan klassificeres som en ægte sommerdag. Hvad gør man så med træningen? Det er min antagelse at mange dropper træning når vejret er godt – men hvorfor egentligt? … Jeg har fuld forståelse for, at man ikke vil kamp-svede i et fitnesscenter, men der er så mange andre muligheder! Jeg har det nok sådan, at selvfølgelig vil jeg nyde det gode vejr når det er her, men jeg vil simpelthen ikke give afkald på min træning i alle sommermånederne. Jeg tænker, at man nemt kan tilpasse sin træning til det lækre vejr. Det helt oplagte er jo at træne udenfor – og hvis det er alt for varmt, kan det med fordel gøres morgen eller aften. Det vil også altid være muligt at rykke træningen ind i skyggen fx. i skoven, eller være et sted hvor der er mere vind – fx. ved havet.

Jeg dyrker selvklart mere af min træning udendørs om sommeren, jeg eeeelsker dét!!  Det bliver primært løb og powerwalk – men jeg vil også være bedre til styrketræning. Der findes flere områder i landet med udendørs-maskiner. Det handler om at tænke lidt kreativt. Vores tørrestativ i haven kan fx. nemt bruges til at lave pullups i, mens man lige har gang i solbadningen.  Jeg har også Et “mavehjul“,nogle elastikker og kettlebells, som jeg kan tage med ned i haven.  Jeg har også tænkt mig at købe en TRX – eller en de noget billigere “slyngetrænere“, som kun koster 249kr. Jeg kunne godt tænke mig endnu mere træningsudstyr – så kunne jeg lave en hel trænings-plads i haven. Du kan finde en masse billigt træningsudstyr til udendørstræning: Her. (affiliate links) 

Jeg besøger naturligvis også fitnesscenteret – det gør jeg året rundt, uanset vejret. Det har jeg det bedst med. Jeg sørger for at gøre det morgen eller aften. Hvis det er meget varmt, kan jeg sagtens korte træningen lidt, og alt cardio foregår udendørs.

Jeg føler mig egentligt ikke generet af varmen på den måde. Jeg har arbejdet på Mallorca og Sharm El Sheikh – og det er som om at jeg siden da har kunne tolerer varmen. Jeg kan dog huske, at jeg arbejdede i en periode som aktivitetsguide, og det var sørme varmt at hoppe rundt og guide gæsterne i vandgymnastik, når man selv stod på kanten. Heldigvis kunne man jo passende hoppe i poolen når det var færdigt. Jeg elsker det gode vejr – jeg bliver glad og fyldt med energi! Så at springe træningen over er ganske enkelt ikke en mulighed for mig.

Hvordan tilpasser du din træning til det gode vejr?
Maya

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.