Jeg vil gerne imødekomme jeres ønsker!

maya

Hej mine søde læsere. Jeg får jo langt mere tid til at blogge fra nu af, og det glæder jeg mig afsindigt meget til. Min egen “idéliste” bugner – og der er egentligt nok at tage fat på. Jeg vil dog rigtig gerne imødekomme jeres ønsker, hvis I har sådan nogen.

Jeg synes det kunne være helt vildt interessant, at høre fra jer hvilke indlæg i sætter mest pris på. Er det mest opskrifterne, træningsinspiration eller det personlige, som i læser med for? Eller er det en kombination af det hele? ..

Jeg vil meget gerne høre fra jer, hvis i har konkrete forslag til nye initiativer på bloggen. Det kunne være sådan noget som madplaner, træningsplaner, ugens træning, “ugens opture/nedture” – eller noget helt andet. Jeg tænker, at i måske har nogle vildt gode idéer.

Jeg kunne også godt tænke mig at høre i forhold til strukturen. Kunne i godt tænke jer at der blev mere struktur, så der fx. var en opskrift om mandagen – og noget om træning om tirsdagen? Eller fungerer det fint, at det kommer meget blandet og naturligt?

Blog-hyppighed er også noget af det jeg tænker over. Jeg stræber mig på at blogge dagligt, for det synes jeg selv fungere godt. Jeg kan selvfølgelig ikke love, at der altid vil være et indlæg. Siden november har der dog været næsten været et indlæg dagligt – og nogle gange 2 indlæg. Det er lidt forskelligt hvad tid på dagen jeg udgiver – er der noget bestemt i ønsker?

Med hensyn til designet – så vil jeg også gerne høre om der er nogen ønsker? .. Jeg har hørt fra et par stykker at overskrifterne er svære at læse, så det bliver snart ændret. Jeg har et møde med en tekniker om en uge, så hvis der skulle være nogle andre ting – så vil jeg meget gerne høre det 🙂 …

Så ja – ordet er frit, hvis der skulle være noget som helst, som kunne gøre min blog endnu bedre i fremtiden. Så jeg håber virkelig at du vil bruge et par minutter på at tænke og skrive en kommentar 🙂
Jeg sætter stor pris på jeres engagement – og på at i læser med på min blog. TAK fra hjertet.

Maya

17 Comments
  1. Jeg synes spontaniteten er vigtig, så indlæggene ikke bliver skemalagte – det kan godt virke lidt opstillet og kunstigt, med mindre det er en del af en ugentlig føljeton😀
    Jeg glæder mig til at følge med i udviklingen

    1. Hej Christina 🙂 Det var også min egen tanke.
      Måske kommer der et par faste indlæg (føjletonner), men ellers foretrækker jeg også det spontane 🙂

  2. Hej Maya,

    Jeg oplever at din træning i mit perspektiv er ensformig, og det er rent udsagt fordi, at vi er helt forskellige. Jeg er glad for FitnessWorlds udbud af hold, men synes det kunne være enormt spændende med dit perspektiv på dem. Hvad får jeg ud af dem, kan det svare sig? Her tænker jeg hold som stram op, bodyfit og de populære cardio hold. Jeg ved godt det ikke er din hjemmebane, men jeg synes det kunne være interessant at høre dit perspektiv på hvad 55 mins. hold cardio er kontra 55 min. på løbebånd eller crosser? 🙂

    Dine opskrifter og billeder er altid inspirerende, og jeg nyder at følge dig både her og på instagram

    1. Hej Karla 🙂
      Det kan godt være, at jeg ikke helt forstår din kommentar, men jeg vil forsøge at svare så godt jeg kan ud fra mit perspektiv 🙂 – Du får det lige her i en kommentar, men vil overveje at lave et indlæg om fordele /ulemper ved holdtræning og “selv-træning” en dag 🙂

      Jeg er helt enig i at den træning jeg laver (styrketræning) – og hold-træning er to meget forskellige ting. Min træning her på bloggen kommer nok ikke til at ligne det som man kan få hvis man går på hold, for dét kan man jo få der. 🙂

      Jeg synes personligt ikke, at jeg får så meget ud af at gå på hold længere, men det var fint da jeg lige var startet i fitness. I min optik er der alt for lidt fokus på teknik på holdene og så er der stor forskel på instruktørernes niveau.
      Derudover så synes jeg at de til fx. stram op og bodypump kører alt for mange gentagelser med relativ let vægt. Jeg føler personligt at jeg får mere ud af at træne tungt -og i et roligere og mere kontrolleret tempo. Hvis jeg skal squatte på et hold, så skal jeg have en til at hjælpe mig på med vægten – og tage den af, fordi jeg kan ikke løfte så meget op over hovedet, og derfor foretrækker jeg at squatte i et stativ hvor jeg selv kan tage vægten af og på.

      Jeg kan godt lide at jeg “selv kan bestemme” hvilke øvelser jeg gerne vil lave, og jeg oplever at det er meget ensformigt på holdene.Jeg kan også godt lide at dele min træning op, hvor man på hold altid træner “full-body”. Når jeg træner 5-6 x om ugen er det mere hensigtsmæssigt at dele kroppen op.Der er selvfølgelig også fordele ved hold – og hvis man synes dét er sjovt og fedt, så skal man bare gøre dét.Jeg synes bare ikke det er særlig sjovt. Engang i mellem tager jeg crossfit timer i et crossfit center, for det synes jeg er sjovt.

      Mht. Cardio-hold, så er det helt fint hvis man bedre kan presse sig selv på den måde og synes det er sjovest. Jeg kan igen bare bedre lide “selv at bestemme”.
      Cardio hold kontra cardiomaskiner er ikke så afgørende – det vigtige er jo bare at man får pulsen op og sved på panden. Fysiologisk set er løb den sportsgren hvor man gennemsnitligt forbrænder mest, men det er også ret hårdt for kroppen. Jeg tror det vil være meget op til den enkelte – jo højere puls desto flere forbrændte kalorier. Så man kan ikke sige hvad der er “bedst”, det er op til én selv. 🙂

      Konklusion: Den bedste træning er den man får gjort – og træning skal være sjovt! 😀

      Så hvis du nyder at gå på hold – så synes jeg bare at du skal fortsætte med dét- og hvis du en dag får lyst til noget andet, så kan du måske finde inspiration i mine programmer. 🙂

      Jeg håber du synes, at svaret er tilstrækkeligt. Ellers må du endelig spørge igen, hvis der er noget du vil have uddybbet. 🙂
      Tak fordi du læser med! 🙂
      KH. Maya

  3. Hej Maya. Tak for en rigtig god blog:-)
    Jeg kan rigtig godt lide de lidt mere personlige indlæg, hvor man hører om dit vægttab (og før og efter billeder) og evt lidt mere om dit forhold til din kæreste? 🙂
    Ift layout ville det fungere godt, hvis det bliver nemmere at klikke tilbage til gamle indlæg.
    God søndag!

    1. Hej Sofie 🙂 ..
      Tak fordi du tager dig tiden til at svare, det er så dejligt!
      Det kunne godt være jeg skulle skrive noget om “vægttabet” igen 🙂 – I lang tid har min vægt været meget stabil, så det er måske derfor jeg ikke har tænkt på dét :).
      Tænker du også i forhold til hvordan jeg konkret har gjort 🙂 ?

      Er det sådan et arkiv du tænker, kunne være mere overskueligt? 🙂

      Og med min kæreste, så vil han nok altid have lidt en statist rolle her på bloggen, jeg tror ikke han er så meget for at være helt i fokus. Men det kunne da måske være meget sjovt at fortælle om dengang vi mødte hinanden og vores planer for fremtiden? 🙂 ..
      Kh. Maya

      1. Ja lige præcis – jeg er selv i et forløb med en personlig træner og synes ofte jeg motiveret af andres vægttab, så det kunne være spændende at høre om! 🙂
        Ja, ville elske at høre om hvordan i mødte hinanden osv. Alle piger er vel lidt suckere for kærlighedshistorier 😀

        1. Det kan jeg godt forstå 🙂 ..
          Jeg skal høre om han kan gå med til dét. Jeg kan røbe så meget at sige at han i starten kun hed “Sixpacken” når jeg skulle tale om ham med mine veninder. haha! 😀

  4. Hej Maja
    Tak for en rigtig god blog! Jeg synes, dine gæsteindlæg er rigtig gode – både dem med kvinder og mænd. I den forbindelse kunne det være interessant, hvis du kunne inddrage flere mandlige perspektiver i nogle af dine indlæg for at give indlæggene variation, fordi jeg oplever, mænd ofte har en anden tilgang til krop, sind og sundhed 🙂 En anden ting er, at du kunne lave opskrifter med fokus på madspild – altså lave opskrifter udfra rester. Fx hvis man om mandagen har fået kyllingebryster til aften så give inspiration til, hvordan kyllingebrysterne kan bruges om tirsdagen 🙂

    1. Hej Anne 🙂
      Tak fordi du tog dig tiden til at besvare 🙂 ..
      Det er helt rigtigt – det har ik været lige så nemt for mig at finde mandlige “deltagere” 🙂 ..
      Og jeg er helt enig i at de har en anden tilgang – og derfor kunne det være super fedt! Jeg må lige i tænkeboks over, hvem det kunne være! 🙂

      Mega god idé med dét med madspild!! Det går jeg egentligt meget ind for. Så det kunne være fint med sådan nogle lidt “dobbelt-opskrifter” 🙂
      KH. Maya

  5. Hej Maya.
    Jeg elsker din blog og alt hvad den indeholder. Jeg er selv godt lide at en blog indeholder lidt af hvert – altså både opskrifter, træning, personlige indlæg osv.
    Jeg syntes det kunne være fedt med madplaner, opskrifter som har fokus på madspild (ved godt det er blevet nævnt😉) og hvordan du håndtere/oplever der at være selvstændig. Det sidste har du lavet indlæg om, og de var rigtig gode, det kunne være spændende at blive ved med at følge med det dine tanker omkring det.😊
    Kærlig hilsen Line

    1. Hej Line 🙂
      Tusinde tak! 🙂

      Ja jeg havde selv tænkt lidt på det med madplaner. Det kræver dog lidt flere aftensmadsopskrifter herinde, jeg sad lige og kiggede…. Jeg er vist lidt kage-glad. Og “Ugens kage-madplan” ville nok ikke være helt det samme, haha! 🙂 ..
      Madspild er en rigtig god idé!
      Jeg kommer helt sikkert til at skrive mere om livet som selvstændig – for det er jo det der fylder mit hoved helt vildt lige nu 🙂 .. Så lover at i skal kunne følge med i den proces.
      Kh. Maya

  6. Hej Maya 😊 Jeg synes det er super hyggeligt at følge med, så her er lidt du måske kan bruge.

    Behold:
    – Ikke-skemalagte indlæg. Bliver indlæggene skemalagt kan det godt blive ret kedeligt at følge med, fordi man ved hvad der kommer. Det er også sjovere for dig at skrive mere fra hjerter end efter et skema.
    – Hyppigheden. Jeg synes er indlæg om dagen er fint. Hvis det kommer lidt sjældnere, så er det også fint. Flere indlæg om dagen synes jeg dog godt kan blive lidt irriterende.
    – Variationen af indlæg. Jeg synes der er en fin variation imellem træningsindlæg, facts om dig, opskrifter osv.

    Forslag
    – Hvordan en dag ser ud for dig. Jeg ved godt at du har lavet sådan et indlæg før, men det kunne være sjovt at se nu hvor du ikke længere studere og du er blevet selvstændig.
    – Hvad du spiser på en dag. Jeg synes personligt at sådanne indlæg er så hyggelige og de giver god inspiration. Hvis/når du starter en you-tube kanal ville sådanne videoer være oplagte, ligesom det ovenstående forslag.
    – Flere træningsprogrammer man kan lave derhjemme – gerne uden for mange forskellige redskaber

    Jeg ved ikke om det bare er mig, men nogle gange tager det lang tid at åbne et indlæg på din blog, og min computer er ellers ikke langsom. Om det er pga. billedstørrelsen eller reklamerne eller hvad, det ved jeg ikke, men måske noget din tekniker kan hjælpe med 🙂

    Håber det kan bruges 🙂

  7. Hej Maya
    Tak for en herlig blog 🙂 Jeg er her primært for dine lækre opskrifter, og er især vild med dem der er lavet med helt almindelige ingredienser – altså uden proteinpulver, rismel, fuldkorns majsmel m.m.
    Heldigvis har du mange opskrifter – det er lækker:-)

    1. Hej Lise 🙂
      Dejligt at høre!
      Jeg har det også sådan at ingredienser skal kunne købes i supermarkedet – og alt det du nævner kan fx. købes i superbrugsen 🙂 – Det er bare nogle sundere alternativer. De er ret drøje i brug 🙂 Men heldigvis kan man næsten altid også bare erstatte med det mel man nu har derhjemme.
      Kh. Maya

  8. Hej Maya! Jeg vil super gerne høre mere om din “sundhedsrejse” og hvordan du finder en god balance i hverdagen 🙂
    Som andre også skriver, kunne da være hyggeligt med endnu flere personlige indlæg – også lidt om dig og din kærestes forhold og fremtidsplaner/drømme 🙂

    Tak for en super motiverende blog <3

    1. Hej ida 🙂 Jeg er i gang med at skrive min sundhedsrejse, men det er jo en længere en af slagsen! 😀 … Jeg er kun nået til jeg er 15 år – og jeg er jo 25 i dag!
      Jeg prøver at være så grundig som muligt, men det er også lidt svært at huske så langt tilbage.

      Jeg vil SÅ gerne skrive personlige indlæg :-).. Så skriv endelig hvis der er noget specielt du tænker på 🙂

      Tak fordi du læser med!! <3

Leave a Reply

Your email address will not be published.