Bikini om én måned – Hvad gør jeg?

IMG_1411

Jeg synes, at dette indlæg er lidt svært at skrive. Det skal nemlig ikke forstås som sådan et “panik”-indlæg over at jeg skal i bikini om lidt. Jeg har det godt med min krop – og har ikke ønske om et hurtigt vægttab eller lignende. Der er dog alligevel nogle ting, som jeg vil gøre nu, når jeg snart skal i bikini.

Som I ved, har jeg booket en rejse til Marbella FitnessCamp og rejser d. 28 august til Malaga for at bruge en hel uge på træning og sjov. Det var en meget impulsiv beslutning at booke rejsen, og jeg glæder mig helt afsindigt!
Det har hele tiden været planen at jeg ikke skulle ud at rejse i år, men jeg kunne mærke at jeg alligevel havde brug for at komme lidt til sydens sol.

Jeg har nok igennem mange uger tænkt “jeg skal alligevel ikke på ferie” – og så har jeg ellers bare spist alt hvad der passede mig – og det er sådan set også fint nok.

Jeg har dog alligevel lyst til at “stramme” lidt op inden jeg skal på ferie.  Det er jo ikke fordi, at jeg ikke synes at jeg ser godt ud i en bikini – for jeg tænker egentligt, det er meget acceptabelt 😉 . Jeg har dog alligevel et ønske om at stramme en liiille smule op  -så jeg har det endnu bedre i min krop. Nu skal jeg jo også på en “fitness-ferie”, så for mig er det også lidt noget andet.

Så de næste 4 uger har jeg tænkt mig at give den lidt ekstra gas til træningen, og måske gå nogle flere ture udenfor i det gode vejr med mine veninder. Derudover vil jeg skære lidt ned på de søde sager  – men ellers bare spist sundt som jeg plejer. Dét er ikke fordi jeg vil lave nogle drastiske ændringer i hverken kost og træning. Jeg vil bare gerne føle, at jeg har gjort en lille indsats. Mest af alt bare fordi jeg har tiden og lysten til dét – og synes det er en god motivationsfaktor. Men for mig handler det nok mest om følelsen indeni  – for der er jo ingen der kan se om jeg har tabt 500g!

Gør I noget særligt inden i skal på ferie?

Maya

1 Comment
  1. Jeg har det lidt på samme måde, når jeg skal på sommerferie. Jeg er godt tilfreds i min krop – men jeg føler mig bare mere tilpas på stranden, hvis jeg ved, at jeg har givet den en ekstra skalle inden! 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published.