Arbejdspladsernes motionsdag: Gratis træning i Mindeparken (Aarhus)

PicMonkey Collage
Skærmbillede 2016-08-12 14.02.49
Den 14. oktober er det arbejdspladsernes motionsdag. Det er ikke tilfældigt, at det netop falder på denne dag, da dette også er skolernes motionsdag. Jeg kan huske jeg under hele min folkeskoletid skulle deltage i et motionsløb med skolens andre elever på netop denne dag.  På denne motionsdag  handler det  nu også om at få motion på dagsordenen på din arbejdsplads. Fysisk aktivitet i arbejdstiden kan give større arbejdsglæde, give overskud og gøre medarbejderne mere effektive. Jeg tror på, at alle kan have godt af et lille afbræk fra arbejdet, især hvis man sidder ved computeren. Det kan helt sikkert motivere mig, hvis jeg lige får lidt ekstra ilt til hjernen og gerne lidt frisk luft.

Det er gratis at tilmelde sin arbejdsplads, afdeling eller blot nogle af kollegaerne til arbejdspladsernes motionsdag – og ambitionen er at tilmelde så mange som muligt. Når I tilmelder jer får i et katalog med forskellige forslag til en kort og effektiv træning. Aktiviteterne tager alt fra 10 minutter til et par timer.  Det er underordnet, hvilken motionsform i vælger, men bare dét at i bevæger jer er i fokus. Det kan være en god idé at involvere din chef/leder på jobbet, således at der kan blive skabt et lille hul til lidt aktivitet. Det er meningen det skal være sjovt – og det kan jo give ekstra sammenhold på arbejdspladsen.

Læs mere på Facebook og www.amdag.dk Du kan melde din egen arbejdsplads til: her

Gratis træning i Aarhus
Hvis du ikke har en arbejdsplads, eller der ikke er muligt for det på din job, så kan du være med mit hold. Personlig træner Mette Lyngholm og jeg arrangerer nemlig en sjov fællestræning i Aarhus, hvor alle er velkommen. Vi sørger for at differentiere træningen, så du kan være med uanset niveau. Vi varmer godt op, og laver lidt blandet træning for både styrke og kondition. Så tag din søster, veninde, kæreste eller kollega med – og kom og hav en hyggelig eftermiddag med os.

Sted: Mindeparken (Aarhus).
Tidspunkt: 14.00-15.0
Træning: Styrketræning med kropsvægt og håndvægte, kettlebells mm.
Varighed: 60 minutter
Instruktører: Mette Lyngholm & Maya Lützhøft
Pris: Gratis
Medbring: Sportstøj efter vejret & en vandflaske.
Tilmeldning: Skriv en kommentar med dit navn på dette indlæg.
Goodiebag: Til de første 20 der dukker op på dagen  🙂
Maya

Sponsoreret af arbejdspladsernes motionsdag 

5 Comments
    1. Hej Maria 🙂 Super fedt! 🙂 Glæder mig til at møde dig! Det bliver så hyggeligt 🙂
      Inviter endelig veninder med 🙂
      Knus

Leave a Reply

Your email address will not be published.