Jeg synes, at træning er sjovest når…

P1010282

Træning skal være sjovt. Jeg har svært ved at nogen ser træning som en pligt og “noget der bare skal overståes”. Jeg tror, at hvis du ikke har fundet træningsglæden, så er det fordi du ikke har prøvet den rigtige træningsform endnu. Så måske er fitness træning slet ikke dig – måske skal du træne udendørs?  – og måske er holdtræning slet ikke dig, og du har brug for selv at træne?  – Og måske er fitnesscenteret ikke længere noget for dig – og du vil få mere gavn af at gå til crossfit? ..
Der er SÅ mange sportsgrene og fitness/crossfit centre har uanede muligheder.  Så hermed et lille opråb til at finde den træningsform, som du synes er sjov.Det er måske ikke sjovt den aller første gang, men efter et par gange vil du måske kunne mærke det.

Jeg synes træning er sjovt, men for at det skal være dét så skal den være præget af lyst. Jeg kører ikke så restriktive programmer, at der ikke er plads til afveksling. Jeg har altid sagt til mig selv: Det er ligegyldigt, hvordan du motionerer – bare du bevæger dig. Så når man oplever at der er frit valg mellem styrketræning, crossfit, løbetur eller noget helt andet – så stiger motivationen for mig.
Jeg gør meget for, at forberede mig mentalt til træningen. Det kan være at jeg sætter høj musik på eller laver et træningsprogram, for på den måde at forberede mig på, hvad der skal ske  – og for at komme i den rette stemning. Jeg hører ALTID musik på vej til centeret, fordi det giver mit humør et boost.
Jeg laver altid meget forskellige programmer og det eneste jeg skifter mellem er overkrop/underkrop, men hvilke øvelser, gentagelser, og hvor meget cardio jeg skal lave er helt op til mig. Jeg kigger ofte efter nye øvelser på instagram og blogs. Det gør, at også selve træningen bliver mere lystbetonet – og sjov!

Jeg elsker at presse mig selv – og jeg synes det er super fedt, når jeg kan mere end jeg tror. Det kan være jeg løfter tungere, tager flere gentagelser, eller løber nogle hårde intervaller.  Jeg elsker at mærke min krop på den måde, og selvom det syre og pulsen stiger – så formår jeg at være i godt humør i mens. Jovist – der er måske ikke et smil på mine læber hele tiden, men jeg synes det er fedt.
Jeg elsker følelsen både under og efter træningen, fordi det giver mig energi.  Jeg elsker at føle mig stærk og i god form!

Når jeg træner med mine veninder er det endnu sjovere, end hvis jeg træner alene. Vi formår altid at grine og lave sjov, mens vi træner. Vi er gode til at presse hinanden – og det gør vores venindeforhold tættere.   Jeg træner også ofte med min familie, så er vi ude at cykle mountainbike eller løbe en tur, det er dejligt at noget sammen.

Jeg elsker også at være til crossfit, selvom det er noget lidt nyt for mig. Jeg bliver presset på en helt anden måde til crossfit, end jeg kan gøre selv. Fællesskabet på timerne gør mig glad. Det er også dejligt at timen er planlagt, så jeg skal ikke selv tage stilling til, hvilke øvelser vi skal lave. Jeg elsker det konkurrerende element, mest af alt konkurrerer jeg med mig selv, men hvem kender ikke, at man konkurrerer lidt med de andre på holdet?

I forbindelse med åbningen af Urban Gym afholde jeg en konkurrence, hvor jeg spurgte Jer: hvornår i synes træning var sjovest? .. Og det kom der mange gode besvarelser ud af, som gør mig helt vildt glad. Det lader nemlig også til at, I synes at træningen er sjov! 🙂
Vinderne af et medlemsskab til Urban Gym i 3 måneder er
Lærke ” Jeg synes at træning er sjovest, når træningen giver smed på panden og pulsen op, og får en til at glemme alt om skole og små bekymringer. Træning er sjovest når man bliver så optaget af kroppens arbejde at det er det eneste man tænker på”

og Hans ” Jeg synes træning er sjovest når man selv kan bestemme, hvornår man træner og hvordan man træner uden at man skal være med i fælles træning i grupper. Jeg kan bedst lide kondi og styrke træning og jeg synes at 99,00 per måned er en god pris hvor al de udnødvendige ting er skåret fra. Glæder mig til starte hos Urban Gym når jeg er færdig med genoptræning efter mit hjertestop den 25/6 ved målet af Viborg Halvmarathon.”      – God kamp med genoptræningen, Hans!

Maya

3 Comments
  1. Ejj hvor dejligt! Bliver en god start i Aarhus :-)) Jeg håber at jeg kan formå at gøre træningen i Urban gym lige så sjov og varieret, som du får gjort det til. Godt indlæg!! 😀

  2. At man synes sin træning er sjov, er selvfølgelig afgørende for at man kommer afsted og bliver ved. Hvis man vil have fremgang i træningen, så mener jeg, at det er farligt at basere sin træning på ren lyst. Nogle perioder er træningen ikke ret sjov, og føles mest som noget, der skal klares. Det er altså også okay. Så må man blot tilpasse det til sit liv, få lavet det der skal laves. Det skal højest sandsynligt nok blive sjovt igen 🙂

    1. Hej Maria 🙂
      Det kan godt være at vi er uenige i det 🙂 .Jeg forstår godt din pointe.
      Jeg vil dog hellere arbejde på at have lyst til træningen altid -og synes det er sjovt. End jeg vil slide igennem noget jeg ikke gider – og ja, så må man acceptere at man ikke nødvendigvis får den samme fremgang i sin træning.. Men det tror jeg ikke altid 🙂
      Hvis jeg skal slæbe mig i fitness så er der større chance for at jeg ender med at blive hjemme – og det får jeg da slet ingen fremgang af 🙂
      Kh. Maya

Leave a Reply

Your email address will not be published.