Har du eller dit barn diabetes?

P1030308
Skærmbillede 2016-08-12 14.02.49
Da jeg havde min sidste lange praktik på Børneafdelingen, mødte jeg mange børn som havde nyopdaget diabetes 1. Hver dag får i gennemsnit 1 barn konstateret diabetes 1. For børnene og familien som helhed var det en stor omvæltning og hele deres hverdag ændrede sig. Jeg oplærte familierne i at forstå kulhydrat tælling, blodsukkermåling og insulin givning.
Jeg havde en stor interesse i endokrinologien – og det er også derfor jeg skriver dette indlæg. Jeg fandt ud af, at min tilgang til disse familier, gjorde at de hurtigere lærte hvad de skulle, for at blive i stand til at komme hjem.  Hvis jeg en dag skal tilbage til at praktisere sygepleje, så håber jeg at det er med denne gruppe af patienter.

Ca. 30.000 i Danmark har Diabetes 1. Diabetes 1 er insulinafhængig, fordi kroppens egen insulinproduktion ophører og det er derfor en kronisk lidelse. Dette sker fordi de celler som producerer insulin i bugspytkirtlen “dræbes” af kroppens eget immunforsvar. Insulin har en afgørende betydning for kroppen, fordi den sørger for at kroppens celler kan optage sukkeret fra blodet. Hvis dette ikke er tilfældet så vil kroppens celler mangle sukker – og i stedet nedbryde fedt.  I forbindelse med denne nedbrydning udskilles ketonstoffer, som er yderst giftigt for kroppen.  Derfor skal børnene resten af deres liv reguleres med insulin ved injektioner eller en insulin pumpe.
Diabetes 1 bliver som regel diagnosticeret når man er barn eller teenager. Der var stor adspredning i alderen og hvad børnene selv kunne medvirke til, og det var naturligvis forældrene som havde ansvaret. For disse forældre var der meget der skulle læres – og derfor er man indlagt ca. 1 uge.  I den uge bliver forældrene langsomt mere selvstændige  – så de bliver klar til at tage hjem med deres barn.

Symptomer på diabetes 1
❤ Hyppig tørst
❤ Hyppige vandladninger
❤Hovedpine
❤ Kvalme og opkastninger
❤ Mavesmerter
❤ Træthed
❤Humørsvingninger
❤ “Influenza-ligende” symptomer i begyndelsen.
❤ Bevidstløshed!
(Kontakt læge, hvis du har mistanke om at dit barn har diabetes!) 

At have et stabilt blodsukker er målet i diabetes behandlingen. Derfor skal insulinen tilpasses i forhold til mad og bevægelse, samt  tage udgangspunkt i det nuværende blodsukker. Det er forskelligt,  hvor mange gange om dagen der skal måles blodsukre – og det varierer også hvad barnets blodsukker skal “sigte” efter.  Det er vigtigt at have et stabilt blodsukker, da både høje og lave blodsukre kan give ubehagelige symptomer og konsekvenser på sigt.

For at måle blodsukkeret bruger man et blodsukker apparat.  ACCU-CHEK er et mærke indenfor blodsukker apparater og hvis du har diabetes eller dit barn har, så kender du det formentligt allerede.  ACCU CHEK er netop lanceret et nyt strimmel fri udgave,  hvor der i stedet er indsat et bånd med 50 strimler, som betyder at man ikke efter hver måling skal smide en strimmel ud.  På siden sidder en fingerprikker – som har 6 nåle. Når Accu Chek mobile tilsluttes til computeren, så kan den lave grafer over blodsukkeret. Det betyder altså at blodsukkermønsteret bliver visualiseret og det kan være nemmere at optimere behandlingen. Jeg synes, at designet er super fint – og mere moderne end dem jeg lige har set.  Man kan få den i sort og lyserød.

LÆS MERE:   FACEBOOK   //  “OSMEDDIABETES”  // Diabetes foreningen 
BESTIL PRODUKTET: HER.

KONKURRENCE 
Vind 1 Accu Chek Pink Mobile
Skriv en kommentar med hvorfor du skal vinde.
Har du diabetes? Eller har din søster, veninde eller barn?
Maya

Sponsoreret indlæg

4 Comments
  1. Tak for et oplysende og vigtigt blog indlæg! Min lillebror fik få måneder efter sin 9års fødselsdag konstateret diabetes 1 i foråret. En kæmpe omvæltning for hele familien, hvor hans far blandt andet måtte tage med i skole i flere måneder. Det koster vores mama mange søvnløse nætter men Niko tager det heldigvis med oprejst pande 😊

  2. Genialt produkt! Min elskede niece fik desværre konstateret diabetes tilbage i juli måned. Dette har været en hård periode for familien og særligt min søster har gjort en kæmpe indsats for at hjælpe alle med at vænne sig til den nye tilværelse bedst muligt. Dette produkt kunne være en fantastisk hjælp med min niece! Har så meget respekt for hvordan den lille pige klarer dette 🙂

  3. Min søn på 15 fik konstateret diabetes 1 i august. Det har været en hård periode for hele familien, at alt mad skal vejes og tælles kulhydrater, men tager hatten af for min søn som har taget det så flot. Vi har fået en rigtig god behandling på Holbæk sygehus, som har hjulpet os godt på vej.
    Er stolt over min søn som har valgt at tage på High School næste år, selvom han lige har konstateret diabetes…

  4. Jeg er desværre elv ramt af diabedes, det nye
    Accu . chek er et fantastisk apparat det ville kunne hjælpe mig meget i det daglige med at få styr på mit blodsukker, så håber meget jeg er så heldig at vinde det.

Leave a Reply

Your email address will not be published.