Update på at være selvstændig: Hvad har jeg så travlt med?

dsc_1461

Jeg har virkelig travlt i øjeblikket – og utroligt mange bolde i luften. Jeg tænkte derfor, at det var tid til en lille update, på hvad der egentligt fylder mine dage ud for tiden. Jeg elsker stadig mit liv som selvstænding – også selvom jeg har mere travlt end jeg nogensinde har haft før.

Jeg er pt. igang med at teste opskrifter til min kommende bog og jeg bruger dagligt flere timer i køkkenet. Jeg havde nok ikke forestillet mig, hvor omfattende det er at skulle skrive en bog. Det er en virkelig lang proces og der er altså stadig 1 år til den er på gaden. Jeg har dog allerede en vigtig deadline 1 januar, hvor alle opskrifterne skal være færdig. Derfor knokler jeg på at udvikle opskrifter. Jeg har virkelig slået et stort brød op, for det kommer rigtig mange opskrifter i bogen. Jeg vil gerne have, at der er opskrifter til alle måltider, som alle har en sund vinkel.
At udvikle en opskrift er ikke noget man bare gør ved at teste den én gang, det kan være der skal 2-3 gange til før den sidder i skabet. Jeg har også fået mine veninder til at teste nogle af opskrifterne – og det har været en kæmpe hjælp. Generelt set er jeg virkelig taknemmelig for den støtte, som jeg har fra mine omgivelser. På tirsdag har min veninde fx. sat en hel dag af til at hjælpe mig i køkkenet, og det gør mig altså virkelig glad. Selvom det er hårdt arbejde med bogen, så er jeg bare så sindssygt glad for at jeg har fået den mulighed. Jeg kan slet ikke være i mig selv af lykke, når jeg tænker på den dag, hvor man kan købe min bog i landets boghandlere.

Jeg har også brugt en masse tid på at arrangere den fedeste træningsferie i Portugal, som du kan læse mere om her.  Jeg har blandt andet skulle finde en dygtig træner og få en masse praktiske ting på plads og forhandle, hvordan rejsen skulle se ud. Det er heldigvis noget som jeg viiiirkelig ser frem til – og jeg håber så meget at nogen af jer vil med!

Mit primære job er jo stadig bloggen – og det er også her jeg har størstedelen af min indtægt. Jeg vil gerne blogge hver dag, og det lykkes også næsten. Jeg er ret god til at være lidt på forkant med indlæg, men jeg skriver også spontane indlæg som dette. Bloggen er naturligvis ret tidskrævende, for det tager tid at skabe indhold som er værd at læse.  Jeg får ikke udviklet så mange opskrifter til bloggen for tiden pga. bogen, men fra januar skulle det gerne se anderledes ud. Heldigvis har jeg et stort opskriftindex, hvor i jo kan finde en masse lækre opskrifter. Bloggen er virkelig noget, som jeg stadig hygger mig meget med. Jeg var lidt bange for, at det ville blive anderledes, når bloggen blev gjort til et job, men jeg elsker heldigvis stadig at blogge!  Jeg har prøvet at brede bloggen endnu mere ud, så den for det første bliver mere og mere personlig. Der har været mange indlæg om, at være selvstændig  – og derudover har jeg bredt bloggen lidt ud med skøndheds- og boligindlæg. Jeg har stadig mange idéer til bloggen – og jeg er ikke løbet tør for inspiration endnu.

3. januar starter jeg på personlig træner uddannelsen, hvilket jeg glæder mig helt vildt meget til. Jeg skal allerede snart til en møde omkring fremtidige lokaler. Så hvis det går godt, så kan jeg omkring 1 juni åbne op for personlig træning centralt i Aarhus.

Det rent praktiske med at drive en virksomhed tog rigtig meget tid i starten, men heldigvis investerede jeg i en revisor fra en start. Der er dog stadig nogle ting, som jeg skal have styr på. Økonomisk set er det gået over alt forventning, så jeg begynder at få mere ro i kroppen.

Jeg har virkelig lært at jeg skal strukturere og planlægge min tid meget nøje. Det er stadig noget, som jeg syne ser ekstremt svært, men jeg øver mig. Om søndagen laver jeg en skitse over den kommende uge – og hver morgen får jeg styr på dagens “to do” i detaljer. Det er svært at adminstrere tiden, men jeg prøver mig lidt frem, hvad der giver mest mening – og hvad der er mest effektivt. Jeg arbejder stadig lidt for meget om aftenen – og lidt for meget i weekenderne, men jeg elsker dét. Jeg er dog også blevet bedre til bare at tage en fridag når jeg har brug for det uden at få dårlig samvittighed.
Jeg prioriterer min træning højt, og de fleste dage starter jeg dagen med træning. Jeg kan godt lide at holde mig i god form – og det er også noget som jeg kan bruge på min blog ved fx. at dele træningsprogrammer.

Så dette var en lille update på, hvordan hverdagen ser ud lige nu. I må endelig stille spørgsmål i kommentarfeltet, hvis i ha rnoget på hjertet. TAK fordi I læser med – jeg er SÅ taknemmelig!!!
Maya

3 Comments
  1. Nu ved jeg godt, at du har hjemme i Århus og først starter på personlig træner uddannelsen nu. Men kan du tilfældigvis anbefale en god personlig træner(og kostvejleder) i København? Jeg træner normalt i fitness World i København(når jeg ikke lige studerer i England- men det er jeg dog færdig med til januar). Jeg har forsøgt at søge lidt rundt på nettet, og tænker at jeg selvfølgelig bare kan gå ned i mit lokale center og høre, hvad de kan tilbyde. Men jeg ved ikke om det er den bedste løsning. Jeg synes det virker enormt overskueligt, hvor man lige skal gå hen, for at finde en god en. Måske du kunne anbefale et sted eller give mig et råd til hvordan jeg kan søge? 🙂

    1. Hej Maria 🙂 Jeg forstår godt, at du synes at det er en jungle 🙂
      Jeg vil anbefale Cramers Studie med marie louise cramer eller nogen af hendes trænere… eller Cecilie Lind 🙂

      Kh. Maya

Leave a Reply

Your email address will not be published.