Om SKAM, spiseforstyrrelser og kulhydrater

untitled-54

Ser i SKAM? – Hvis i ikke har set den, så burde i gøre dét. SKAM er ungdomsserien fra Norge, som i kan se på DR.dk her.  Det som jeg er faldet for ved serien er, at den skildrer de problemstillinger, som man huske fra sin gymnasietid. Jeg gik ud af gymnasiet i 2010, så det er alligevel et par år side.  Jeg synes dog alligevel, at serien er aktuel- og i aften kommer det sidste afsnit af sæson 3.

Et af de problemer som belyses, er blandt andet at nogle piger “flirter” med en spiseforstyrrelse. Jeg kan se mig selv i Vilde, som ikke vil spise – fordi en fyr har sagt at hun ikke er “fin nok”.  Jeg kan tydeligt huske, hvordan jeg tænkte, at den fyr jeg var forelsket i også ville forelske sig i mig, hvis jeg altså liiige tabte 5 kg først. Jeg troede på, at man ville blive pænere, lykkeligere og mere populær, hvis bare man var tynd.
Noora forklarer Vilde om kartofler under madlavningen. Først siger Noora: “Det som er så bra med tortillas, er at det er laget av potet. Kroppen din trenger potet.” Derefter argumenter Noora med de de sundhedsmæssige fordele ved at spise Kartofler som fx. har et højt indhold af C-vitamin og stivelse. Jeg tror derfor, at Noora overbeviser Vilde om at kartoflerne er godt for hendes krop og energiniveau.

Jeg kan også se mig selv i Noora, som får “kærestesorger” i 2. sæson  og derfor ikke vil spise, men blot siger at hun ikke er sulten.  Jeg havde i mange år et handlemønster, hvor at sorg og tristhed blev håndteret, ved at jeg ikke spiste, hvilket jo ikke er en optimal måde at bearbejde problemerne på. Det fine er så at rollerne hos disse piger bliver byttet om – og det nu er Vilde som kommer med den moralske sundhedsprædiken om kartoflerne.

Det som er bemærkelsesværdigt er blandt andet at spiseforstyrrelser ikke er noget, som bliver italesat i serien, hvilket det heller ikke blev i min gymnasietid. Det andet som er beundringsværdigt er at pigerne hjælper og støtter hinanden. Så selvom det er usagt, så ved de godt at de hver især har et problem. I dette tilfælde er det jo også væsentligt at bemærke at de 2 veninder er opmærksomme på hinanden, for i andre klasser kan det godt være at den slags ikke ville blive “opdaget”.  Man kan alligevel håbe at denne belysning af problemerne, kan være med til at vi italesætter det i det daglige. Spiseforstyrrelser skal ikke være tabuiseret, men det skal være noget man kan tale om.

Kartofler er for mange sat i skammekrogen – fordi de netop har et højt indhold af stivelse (kulhydrat).  Jeg er så træt af kulhydrathysteriet – og derfor synes jeg også at det er rigtigt fint at de belyser den problemstilling. Kartofler (og andre kulhydrater) kan sagtens være en del af en sund kost. Kulhydrater er kroppens vigtigste energikilde og dine muskler bruger altså kulhydrater som PRIMÆR energikilde. Din hjerne arbejder på 80% kulhydrat – og fungerer ikke optimalt, hvis maden indeholder for få kulhydrater. Kulhydrater bidrager med essentielle vitaminer og de fordelagtige fibre, som har en en sundhedsfremmende effekt på tarm og stofskifte.
Maya

15 Comments
  1. Jeg elsker SKAM (mange gode budskaber leveret på en fin måde) og jeg er også træt af kulhydrat-hysteriet. Jeg ville ønske, at flere instagram-fitness profiler ville hylde sådan noget som kartofler lidt mere. Der er dælme mange, der undlader alt dette. Jeg ville aldrig kunne undvære sådan noget som fx rugbrød og forstår slet ikke, at andre kan det. Eller kartofler – det er jo det bedste 🙂

    1. Hej Lika. Jeg vil i hvert fald sætte mere fokus på det 🙂
      Jeg spiser kulhydrater hver eneste dag, jeg kan slet ikke fungere uden! 🙂

  2. Er også kæmpe fan af SKAM og de problematikker de tager op. Det er ting man kan forholde sig til og det bliver skildret så godt.

  3. AMEN! Tak, søde Maya. Folk skal stoppe med at være så kulhydratforskrækket. Kroppen trænger potet, kroppen trænger benzin på motoren! 🙂

    Og så lige et kæmpe hjerte til Skam, for at tage fat på en masse tabubelagte emner, og håndtere dem på den mest fantastiske facon. Jeg har grint og grædt til alle 3 sæsoner (særligt sæson 3), og kan ikke helt klare tanken om, at det slutter i aften 🙁

    1. Det skal de nemlig! 🙂 Så jeg må sætte lidt mere fokus på dét! 🙂

      Men der kommer heldigvis en 4 sæson, vi skal bare vente lidt! 🙁

      Og god jul søde! 🙂

  4. Super godt indlæg Maya. Jeg ser ikke serien SKAM, da det frustrerer mig at den ikke er på dansk/engelsk haha. Men jeg har virkelig overvejet at sætte tid af til at få begyndt på den. Jeg synes det lyder spændende, at den belyser og skildrer de problemstillinger som unge mennesker har samt. Du er og bliver bare et fantastisk godt forbillede for mange unge piger Maya. Du er ydmyg, ærlig og åben. Jeg synes personligt, at du har en super god evne til at komme hele vejen rundt om “det hele menneske”, og generelt komme med nogle relevante tiltag og blogindlæg indenfor sundhedsområdet. Både omkring træning, kost, det sociale og det psykiske. Du ved jeg elsker din blog! 😛

    1. Du SKAL se det 🙂 – Du kan se sæson 1 + 2 på dr.dk med danske under tekster nu! 🙂
      Og tak for din helt fantastiske kommentar, den gjorde mit hjerte glad!!!

      Tak fordi du læser med <3

  5. Jeg kan huske, at dengang jeg var teenager, undgik jeg kulhydrater som var det pesten! Jeg er heldigvis blevet klogere og knuselsker når folk som dig tager et ansvar og oplyser folk der desværre ikke ved bedre, feks med kulhydraterne. Folk kigger så underligt på mig når jeg indtager et halvt kg kartofler, efterfulgt af en pastasalat, men som veganer spiser man jo ikke udelukkende grønne planter med en masse fibre, der skal squ også noget mad med gods i til! 🙂 Efter at have fået meget mere frihed med maden som veganer, har jeg både indtaget flere kulhydrater end nogensinde før, og samtidig har jeg tabt mig og formået at danne en del muskelmasse. Så kan sagtens skrive under på at kulhydraterne ikke er dem man skal være bange for, det er snarere æg, rødt kød og mælk der er synderne (fra et helbredsmæssigt synspunkt) 🙂

  6. Hej Maya, tak for den fine pointe 🙂 Jeg bliver nysgerrig på, hvordan fibre og kulhydrater har indflydelse på stofskiftet. Kan du sige lidt mere om det eller henvise til en kilde?

    1. Hej Nan 🙂

      Kulhydrater bruges som energidepoter for muskelarbejde og til at opretholde stabilt blodglukose (blodsukker).

      kulhydraterne får blodsukkeret til at stige efter et måltid, men at kostfibrene har betydning for blodglukoseudviklinge, fordi kostfibrene er komplekse kulhydrater, som tager længere tid at nedbryde.
      Protein, fedt, måltidets størrelse, mængden af drikke har ligeledes betydning for hvor meget vores blodsukker stiger efter måltidet 🙂 ..

      Så hvis det er noget du gerne vil læse mere om, så prøv blandt andet at læse om Simple Kulhydrater og komplekse kulhydrater – og det glykæmiske indeks.
      For kulhydrater er ikke bare kulhydrater 🙂 … Kunne det være spændende, hvis jeg skrev mere om dette? … Jeg er faktisk ved at skrive et ret nørdet indlæg om kulhydrater, protein og fedt, som udkommer til januar. KH Maya

      1. Hej Maya, tak for dit svar 🙂 Det kunne bestemt være interessant med et indlæg, der handler om området. Jeg er nemlig stadig ikke helt med på, hvordan kulhydraterne påvirker stofskiftet (fx TSH, T3 og T4) 🙂 Så det vil være rigtigt godt med et indlæg om det 🙂

        1. Hej Nan.
          Altså et begrænset indtag af kulhydrater vil sænke stofskiftet (reduktion af T3).

          Jeg kommer ikke alene til at skrive et indlæg om kulhydrater og stofskifte, kun mere overordnet set om kulhydrater 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published.