Alene i Costa Rica

Annonce. 

I lørdags tog søde Matilde hjem herfra Costa Rica, hvor vi havde tilbragt én uge sammen på Lapoint Surf Campen her. Hun spurgte mig lidt inden afgang “Kommer du til at  græde når jeg tager afsted?” – Jeg svarede nok ret nonchalant, “Nej nej, jeg græder ikke over sådan noget, vi kan jo ses i Danmark”.  Men Matilde havde gjort stort indtryk på mig, hun var på mange måde lige dét jeg havde brug for. Jeg tror på, at mennesker kommer ind i vores liv af en årsag, og det var ikke tilfældigt at hun gjorde. Jeg har haft et par hårde uger inden jeg tog afsted, men kombinationen af Costa Rica, Surf og Matilde fik det hele til at lysne igen. Så der stod vi så i lørdags med tårerne trillende ned af kinderne, krammede igen og igen.  Det blev virkelig en tårevædet afsked, men sådan er det når mennesker røre noget i én.  Jeg var glad for, at det ikke var min tur til at tage hjem endnu – men det var også ret skræmmende at jeg nu var her ‘alene’ – i hvert fald uden mennesker jeg kendte inden..

Efter Matilde rejste flyttede jeg ind sammen med 5 piger i en lejlighed. Vi er alle 6 taget afsted alene, så vi laver en masse ting sammen og hygger os gevaldigt selvom vi er fra 3 forskellige lande. Det er nærmest umuligt, at føle sig ensom her på Lapoint Campen. Der er nemlig rigtig mange som rejser alene – og alle er meget imødekommende. Derudover var der 10-12 stykker som også blev for endnu en uge, så dem kender jeg jo også lidt bedre. I øvrigt er dem der arbejder på campen som host’s også meget venlige -og klar på et spil yatzy eller noget hvis man keder sig. Alle spiser sammen morgen, middag og aften – og der er arrangeret en masse aktiviteter i løbet af ugen. Så hvis man bare er lidt udadvendt så er det virkelig ikke noget problem at tage afsted på en Lapoint camp alene.
Der er i min optik stor forskel på at være alene – og være ensom. Så ja, det er et faktum at jeg er her alene uden nogen jeg kender – men jeg har ikke følt mig ensom ét eneste sekund.
Det var fantastisk at være her sidste uge med Matilde – men det kan også noget at være her alene, jeg har i hvert fald involveret mig endnu mere i det sociale i denne uge. Derudover kan man sige, at det sociale er mere uforpligtende når man er alene, man kan bare gøre hvad man vil – og måske nemmere trække sig, hvis man har brug for noget tid alene. Så ja, det er 2 helt forskellige men begge gode oplevelser, så det kommer nok lidt an på hvordan man er som person, og om man føler man har nogen at rejse med.

Senere i dag skal vi på en zipline udflugt til junglen, jeg håber at jeg ser en masse aber og andre spændende dyr. Vi skal også bade i et vandfald. I aften skal vi ud og have lidt drinks – og se det lokale natteliv. Det bliver også super godt.  Så ja, jeg melder ALT godt her fra Costa Rica – og gud hvor har jeg dog lyst til at ombooke min flybillet og blive her lidt længere… <3

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.