“Har du ikke tabt dig?”

Jeg har tænkt over at skrive dette indlæg i lang tid, men har haft lidt svært ved at samle mine tanker omkring emnet, måske fordi det på en måde er ret sårbart – og det kan være svært at få alle nuancerne med.  Jeg mener, at vi generelt skal være mere varsomme med at kommentere på andres vægt, måske især hvis det ikke er en person vi kender virkelig godt.  For vi ved ikke hvorfor personen har tabt sig, hvordan de har det generelt – eller hvad de selv tænker om deres vægt – og krop.  Det virker nogle gange som om at “Har du ikke tabt dig?” er det ‘bedste’ kompliment som, måske især kvinder, kan give til hinanden?..  Hvorfor kan det ikke blot være “Hvor ser du godt ud” ?

Jeg må indrømme at min vægt generelt bare altid svinger et par kilo, og derfor er det forholdsvis ofte jeg får spørgsmålet “Har du ikke tabt dig?”. Omvendt er der ikke rigtigt nogen der påpeger når vægten igen er steget et par kilo, hvilket jeg selvfølgelig heller ikke ville synes var særlig rart.  Jeg ønsker egentligt ikke at min vægt i sig selv skal være noget der skal kommenteres på. Jeg har ikke rigtigt lyst til at andre skal have en holdning til, hvordan min krop ser ud – men det kan jo være svært, når man har en profil på de sociale medier.
.
Jeg ved min egen vægt påvirkes ekstremt meget af, hvordan jeg har dét. Så den kan faktisk gå en del op eller ned, hvis jeg føler mig glad, ked af det eller stresset. Den problematik kan jeg komme ind på i et andet indlæg… Jeg kan selvfølgelig ikke sige at det er på den måde for alle, men vægten kan være et symptom på, hvordan man har det.  Derudover er der også for mig ret stor forskel mellem sommer/vinter, fordi sådan har jeg lyst til at det skal være. 🙂

Jeg har det rigtig godt for tiden og føler mig godt tilpas i min krop. Måske bedre end jeg har haft i rigtig lang tid. Jeg træner efter lyst – og følger ikke noget fast program. Jeg spiser sundt – men også alt det jeg har lyst til – fx. har jeg spist bland selv slik 3 gange den sidste uge.  :-). Jeg tabte mig lidt under min tur til Costa Rica, fordi jeg surfede hver dag i 2 uger, og tilmed så desværre også fik en slem madforgiftning , så lidt muskelmasse er også røget, men pyt med det.  Men jo, jeg har tabt mig, men jeg har det godt, måske aller bedst, hvor jeg er nu. <3

Selvfølelig kan man godt på en omsorgsfuld og nysgerrig måde spørge ind til andres vægttab. Hvis mine veninder har tabt sig,  så vil jeg gerne sikre mig, at de har det godt, fordi det kan bekymrer mig hvis de pludseligt har tabt sig. Jeg slynger det altså ikke ud som et kompliment i ny og næ. Jeg kender mine veninder rigtig godt, så jeg ved jo som regel også om de går med et ønske om at tabe sig, og så vil jeg naturligvis gerne fortælle dem, hvis jeg kan se de har tabt sig. For er man i en vægttabsproces, så kan det være motiverende at få andres rosende ord med på vejen, hvilket jeg jo også ved fra mine klienter.

Vi bør tænke lidt over hvordan budskabet bliver modtaget. Hvis vi synes vores veninder ser godt ud, så skal vi måske bare sige dét – i stedet for at antage at det må være fordi de har tabt sig? … Ved at nævne et vægttab, kan det jo også få veninden til at føle at hun “burde” tabe sig, hvis det i virkeligheden ikke var tilfældet..  Så lad os være lidt varsomme med at kommentere på andres vægt og krop, især hvis man ikke kender hinanden godt.  Lad os passe lidt på hinanden. <3

Har I nogle erfaringer, som I gerne vil dele? <3

 

6 Comments
  1. Jeg begyndte sidste år i januar på en livsstilsændring, og jeg havde det i det første halve år rigtig svært med folk der roste mig med “hvor ser du godt ud!”, eller “nøj du har tabt dig!” og faktisk også “hvor ser du godt ud”. Jeg vendte den lidt modsat først, og tænkte at det måtte betyde at de ikke havde tænkt disse tanker om mig FØR jeg tabte mig; men det, der gjorde det sværest, var at den ændring, den kamp, den jo var og er så enormt personlig. Når folk kommenterer på min vægt, kommenterer de på noget, der er enormt sårbart, og det havde jeg det ikke godt med overhovedet. Det har krævet mange snakke med min diætist og med mig selv for at få det bedre med de kommentarer, og det har åbnet mine øjne for, at de komplimenter jeg altid har ønsket at få, som en bekræftelse af en art, de var faktisk ikke skide rare at få, når det kom til stykket, fordi de lagde fokus på noget, der stadig er min store usikkerhed. Jeg er helt enig med dig, Maya, når du skriver at vi måske skal overveje ikke at kommentere på hinandens vægt, og slet ikke hvis vi ikke kender personen godt nok til at vide, om der er en bagvedliggende, måske endda alvorlig, grund til vægttabet.

    1. Hej Nana.

      Ja lige præcis de tanker kender jeg også fra nogle af mine klienter! Et (større) vægttab kan være enormt sårbart. Og ikke noget man måske har lyst til at tale med bekendte, kollegaer osv. om.
      Men ofte siger folk det jo netop for at være søde, men ja – måden det bliver leveret på bliver vi nok nødt til at tænke over. <3 Det lyder som om du er i gode hænder hos en der kan hjælpe dig med de tanker 🙂 !

      Tak for at dele dine tanker. KH M <3

  2. Hej Maya
    Jeg synes det er vildt fedt at du skriver dette indlæg. Jeg har trænet meget og spist sundt med det formål at tabe mig. Det har jeg også gjort. Hver jeg jeg fik mine veninder på besøg sagde de alle sammen, “Man kan godt se, at du har tabt dig.” Det var overhovedet ikke det jeg havde brug for at høre. Det jeg har faktisk først tænkt over efterfølgende. Jeg ville langt hellere have haft at vide “Hvor er det dejligt, at du er blevet så glad, og forresten, hvor ser du godt ud.” Det er faktisk på mange måder en federe besked at få. Jeg synes, du rammer spot on i det her blogindlæg. Tak for det!

Leave a Reply

Your email address will not be published.