På det seneste..

.. Er jeg skiftet fra Bloggersdelight – til Buzzanova – og det skifte føles rigtig godt i maven!  Det betyder også at bloggen har fået nyt design, hvad synes I om det?? 🙂

.. Har jeg som følge af ovenstående også fået en fornyet blogenergi, og glæder mig rigtig meget til at skrive en masse blogindlæg til jer! 🙂

.. Har jeg haft nogle traaaavle uger med flytning etc. Men NU kommer der ro på! 🙂

.. Har jeg afsluttet alle klienter til personlig træning – og det var altså meget mere vemodigt end jeg lige havde regnet med, puuuh. <3

.. Er jeg taget til Fanø, hvor jeg har 4-5 uger inden turen går til Portugal. Jeg nyder at være på øen og kan se mere til familie -og de veninder, som bor her. Naturen er skøn – og jeg går nogle lange ture og cykler MTB 🙂 ..

..  Er jeg flyttet ud af lejligheden, og nu mangler jeg bare lige en grundig rengøring – men mandag d. 17 skal nøglerne afleveres.  Det er virkelig vildt!

..Har jeg været til NORTHSIDE – For første gang – Bare en enkelt dag, men det var en fest!  Tænk at jeg skulle bo 5 år i Aarhus, før at jeg kom til NS – og. jo egentligt først da jeg er flyttet derfra.

..Har jeg været på en skøn aktiv weekend i Silkeborg, den kan du læse om: her. 

.. Har min mor sagt at hun gerne vil med til Bali 2 uger til efteråret, JUHUU! Så når eventyret i Portugal slutter, så starter min rejse til asien altså med min mutti. Så har du tips til Bali, så må du endelig dele dem! 🙂 ..

.. Har jeg tænkt meget over det her udlandsophold – og selvom jeg i starten tænkte det meget som en flytning, så kan jeg mærke at jeg i mit hoved nu tænker, at det er en lang rejse – på ubestemt tid, men at jeg mere og mere har en tro på, at jeg også kommer hjem igen – og det føles faktisk godt. 🙂

.. I forbindelse med flytning har jeg  VIRKELIG ryddet ud i alt – der er ikke en ting, som jeg ikke har haft fat i, og taget stilling til om den skulle med mig videre!  Det har faktisk været ret befriende i sig selv. 🙂

.. Har jeg set et par Netflix Serier, blandt andet Bonus Familien, Marcella og Frikendt, som alle kan anbefales.

.. Har jeg virkelig overvejet om jeg skal lave en Podcast eller en youtube i forbindelse med min rejse, men begge dele er ret svære, altså den tekniske del! 🙂 ..

.. Der er en måned til afrejse nu – og den skal altså virkelig nydes. <3

KH. M

4 Comments
  1. Hej Maya 😊
    Jeg synes, det er vildt sejt, det, du har kastet dig ud i. Jeg ønsker dig al held og lykke med det hele! Har du ikke også en fornemmelse af at blive meget ‘lettere’, når du får ryddet ud i tingene? Den følelse fik jeg sidste sommer, da jeg skulle flytte, og jeg fik ryddet ud i ALT. Jeg mener; jeg fandt fødselsdagskort fra min 10 års fødselsdag, og jeg er altså 24 😄
    Tak for serieanbefalinger – de bliver straks tilføjet til min liste. Jeg kan anbefale Bordertown (Netflix) samt Mildred Pierce og Killing Eve (HBO).
    Som en sidste kommentar vil jeg høre, om du ikke kan skrive et indlæg om, hvad fordelene og bevæggrundene er for at skifte fra det ene bloggerfællesskab til det andet? Har det det noget at gøre med bloggens mulighed for eksponering, kommercielle samarbejder, personlige årsager eller nået helt fjerde?
    Knus Anne ❤️

    1. Hej Anne. <3
      Tusind tak for det søde! 🙂
      Ja, det er meget lettende at få ryddet så meget ud! Jeg havde også adskillige ting, som jeg i hvert fald aldrig ville få brug for 🙂

      Hmm, det er lidt svært at forklare. Jeg har været rigtig rigtig glad for Bloggersdelight, så intet ondt ord om dem, men jeg havde lyst til at prøve noget nyt. 🙂 - fordelen er at Buzzanova er et meget mindre bureau med ca.30 bloggere fremfor over 300. Så jeg tror og håber, at der er lidt mere tid til at varetage mine interesser. Hos Buzzanova har jeg 1 agent - fremfor et "salgsteam".. Samlet set skulle det gerne betyde, at jeg får flere relevante kampagner tilbudt. 🙂 - Hos Buzzanova har jeg også mulighed for et helt andet design - og ingen reklamer, og det synes jeg virkelig rent visuelt har løftet bloggen helt vildt!

      KH M.

  2. Hej Maya
    Det lyder som en fantastisk idé at lave en podcast, så kan dine læsere være med på din rejse og måske selv få inspiration til at rejse ud på eventyr. Det er meget modigt og utroligt spændende at følge med i alle dine overvejelser og tanker.. Tak for en dejlig blog, som handler om så meget mere end den rigtig kjole eller at spise sundt, selvom det også er spændende læsning

    Rigtig god rejse! – Jeg glæder mig til at følge med
    – Karen

    1. Hej Karen! 🙂 – Ja, det ville være et spændende projekt! 🙂

      Tak for dine søde ord – og tak fordi du vil læse med!
      KH Maya

Leave a Reply

Your email address will not be published.