Rejsen nærmer sig: Det er overvældende

(Kjole: her – reklamelink) 

Om 19 dage står jeg i Billunds lufthavn og krammer farvel. Det er vildt. Nu regner jeg pludseligt i dage – og ikke i uger, og det kommer virkelig tæt på. Jeg sidder i skrivende stund på vej hjem fra Aarhus. Jeg har været på en forlænget weekend i smilets by, for at få styr på det aller sidste i lejligheden. Fredag brugte jeg det meste af dagen på at gøre rent – og i går afleverede jeg så nøglerne.  Jeg har heldigvis også haft tid til at kombinere det med nogle skønne ting. I fredags var jeg inviteret på lækker mad på Mash – og så har jeg nået at se et par af mine veninder. Hvordan jeg skal kunne undvære dem, det kan jeg stadig ikke helt forstå..
Så da jeg stod på perronen i dag kunne jeg virkelig mærke, at nu var det altså et farvel til Aarhus. Det føles pludseligt lidt mere virkeligt, når mit postnummer ikke længere hedder 8000 – og jeg ikke har min skønne lejlighed på Frederiksbjerg. Jeg ved godt, at det ikke behøver at være et definitivt farvel til Aarhus – og det tror jeg virkelig heller ikke på at det bliver. Aarhus har virkelig en særlig plads hos mig og jeg tror virkelig aldrig, at jeg har boet et sted, hvor jeg har følt mig så meget hjemme..
Lige nu ser jeg mest mit forestående eventyr, som en lang rejse – og det skulle ikke undre mig, om jeg allerede på dette tidspunkt næste år er ved at nærme mig Aarhus igen. Men hvem ved hvad der sker… 🙂

Der har været ekstremt mange praktiske ting som har fyldt meget de sidste mange uger i forbindelsen med flytningen, men det er jo så endelig overstået nu. Jeg tror dog,  at alle de har praktiske ting har overskygget lidt for hvordan jeg har haft det følelsesmæssigt.  Det har været lidt nemmere at forholde sig til, at man skulle pakke nogle flyttekasser eller rengøre et køleskab, end at jeg forlader alle de mennesker som betyder hele verdenen for mig.

Nu har jeg 2,5 uge tilbage i Danmark for denne omgang – og selvom jeg stadig har lidt praktiske ting og nogle arbejdsopgaver, så skal de her uger også nydes i selskab med mine yndlings mennesker. Jeg har forsøgt ikke, at pakke kalenderen alt for stramt, så der er plads til at mærke efter hvad jeg har lyst til – og brug for.  Jeg ved dog godt, at det sikkert kommer til at gå ekstremt hurtigt fra nu af. Så jeg prøver at trække vejret lidt dybere og gøre alt for at passe godt på mig selv.

Der er præcis 4 måneder fra den dag jeg kom hjem fra Costa Rica til den dag jeg flyver mod Lissabon. Det har været virkelig lang tid, at gå og vente på at skulle afsted. I et langt stykke hen af vejen skulle jeg jo også bare have min eksisterende hverdag til at fungere – og først her den sidste måneds tid har jeg kunne mærke de store forandringer; at afslutte klienter, flytte ud af lejligheden og sige farvel til venner og bekendte.

Jeg begynder, at indse at det også er på bekostning af mange ting at jeg rejser afsted. Jeg kan mærke, at jeg kommer til at gå glip af mange ting, fordi jeg ikke er hjemme.  Jeg har eksempelvis intet mindre end (mindst)3 gravide veninder – og jeg er der ikke til at kysse de små babykinder i de første uger eller måneder. Jeg har generelt mange veninder med børn – og sådan nogle små størrelser vokser jo med lynets hast.  Der vil jo være en masse ting i mine veninders og families liv, som jeg går glip af – og simpelthen bare ikke er en del af. Jeg kan være der på FaceTime – og det sætter alligevel sin begrænsning…. 🙂

Jeg er blevet spurgt et par gange om jeg glæder mig – og ja, selvfølgelig glæder jeg mig, men jeg er også bare ekstremt overvældet for tiden. Jeg kan klart mærke mig selv meget mere for tiden, men det er jeg også glad for. Jeg føler mig ret sentimental – og der skal ikke så meget til at tårerne vælter frem..  Jeg tror lidt, at jeg først føler mig klar – og at jeg glæder mig når jeg sidder i flyet. Lige nu er der bare så mange forskelligrettede følelser – og det hele er lidt kaotisk.  Jeg er ikke ved, at få kolde fødder – men det er ved at gå op for mig, at jeg rent faktisk skal afsted lige om lidt…  Det skal nok blive helt fantastisk – og så må jeg se hvor længe jeg skal være væk. Så længe det giver mening og værdi for mig. <3

2 Comments
  1. Hej Maya.
    Plejer aldrig at kommentere, men jeg kan så meget relatere til det du skriver! For nogle år siden lavede jeg samme træk som dig fordi jeg altid har drømt om at prøve at bo i udlandet – mere end bare sommerferierejser! Jeg gjorde det, tog til Spanien i begyndelsen af 30erne, fik et arbejde uden at kende nogen! Endte med at blive et år. Et år jeg aldrig ville være foruden! Er selv fra Århus og endte i Århus igen. Husk på du kan altid tage tilbage til Århus anytime☺️ Så mit råd til dig: Nyd det og føl ikke at du flygter fra noget, veninderne og familen vil altid være der og du får mega meget ind på oplevelseskontoen! Det kræver mod at tage springet men jeg er 100% sikker på at det bliver en oplevelse for livet!

    1. Hej med dig <3
      Tak for din kommentar! 🙂

      Det lyder da også som en mega fed oplevelse du fik 🙂 ... Jeg elsker virkelig også Spanien! 🙂
      Men ja du har ret, 1 år i udlandet vil helt klart give en virkelig mange oplevelser -og man
      har måske også lige fået trukket stikket - og reflekteret over sit liv! 🙂

      Jeg tænker også, at jeg kommer hjem til Århus igen <3

      KH M

Leave a Reply

Your email address will not be published.