Penge, Pas & Probiotika

Annonce for NovoVita 

Jeg er så småt gået igang med at pakke til mit livseventyr. På søndag sidder jeg i et fly mod Lissabon – hvor jeg skal være i 2 måneder, inden jeg rejser mod Asien. Der er så utroligt mange ting, som man skal pakke til sådan en rejse – og da jeg har valgt at rejse med blot én kuffert på 23 kg, så skal jeg altså prioritere benhårdt. Udover at det kan være svært, at finde ud af hvad jeg skal have med, så er jeg også bare ekstremt bange for at glemme noget.  Jeg skal jo bare tænke at jeg skal huske det aller vigtigste:  Penge, pas & Probiotika 😉 .. Det er jo ikke helt sådan talemåden lyder, men den passer altså meget godt i dette tilfælde. For jeg ved, hvor meget min mave kan drille når jeg rejser udenlands, fordi deres bakterieflora jo er en helt anden. Derfor tager jeg altid forebyggende mælkesyrebakterier inden rejsen og altid når jeg rejser. Mælkesyrebakterierne hjælper med at forbedre balancen i vores bakterieflora.
Jeg har tænkt mig at fortsætte med dette kosttilskud under hele min tid i Portugal, da jeg jo efterfølgende tager til Asien, og der må man jo sige, at risikoen for at blive ramt af et maveonde jo nok er noget større. Jeg ved, hvor meget det kan ødelægge sådan en rejse, hvis man bliver ramt. Da jeg rejste til Costa Rica i februar måned endte jeg jo med at få en madforgiftning, som var så slem, at jeg måtte ind og få drop – og det var altså en træls omgang, at skulle bruge en hel dag på. Jeg var jo også afkræftet i flere dage, og jeg kunne næsten ikke holde til at surfe de sidste dage. Det var heldigvis i slutningen af rejsen, og heldigvis kom jeg også nogenlunde på hægterne igen inden jeg skulle bruge 2 døgn på at rejse hjem. Jeg havde kun taget mælkesyre inden – og ikke taget nogen med, så den bitre erfaring gør altså at jeg ikke tager nogen chancer denne gang.  Man er selvfølgelig ikke helgarderet mod maveinfektioner, men jeg tror på, at hvis min fordøjelse har det tip top, så gør jeg i hvert fald hvad jeg kan. Man siger at 70-80% af vores immunforsvar sidder i fordøjelsen.

Jeg har testet Vita Biotic fra Novo Vita, som er et af de mest avancerede og bredspektrerede tilskud på det danske marked. Det indeholder 50 milliarder levende mælkesyre bakterier pr. kapsel, fra 15 forskellige bakteriestammer. Fordelen ved dette mærke er at de er lette at have med, da de ikke kræver at stå på køl, som mange andre gør.
Jeg spiser dem som regel til min morgenmad eller frokost, så er jeg sikker på, at jeg husker dem.  Man kan godt få mælkesyrebakterier i kosten ved fx. at spise syrnede mælkeprodukter, men det kan være svært at få nok – og så oplever jeg også at mælkeprodukter generelt kan påvirke min fordøjelse i en negativ retning, så derfor er tabletter et bedre valg for mig.
Der er mange gode grunde til at tage mælkesyrebakterier, især hvis man har irritabel tyktarm eller har et lidt ‘sårbart’ tarmsystem som mig, hvor der ikke skal så meget til at komme ud af kurs. Derudover kan det som sagt anbefales at man tager dem som et forebyggende tilskud op til og under rejser.

KH M.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.