Det som ikke måtte ske..

I går morges mødte jeg op 8.30 til en surf lektion på Ribeira Beach. Jeg havde besluttet mig for, at jeg hellere måtte få lidt lektioner, da jeg ikke følte mig komfortabel i vandet alene. Heldigvis var jeg derfor i vandet med en instruktør, da jeg slår min fod.
Jeg følte mig godt tilpas i vandet og surfede grønne bølger – og kom op at stå på alle bølgerne. Efter min 3.bølge slår jeg min fod, da jeg falder af boardet. Jeg rammer mit eget board med min fod, men hvor jeg lander med en foden i en mærkelig position, så jeg rammer med ‘oversiden’ af foden. Jeg lander derefter i vandet, men kan hurtigt ligge kroppen op på mit board. Jeg mærker at det gør ondt i min fod, først tænker jeg bare at det bare lige er slaget, men det gør virkelig virkelig ondt.  Jeg får kaldt instruktøren over til mig. Jeg ville egentligt gerne op af vandet, men jeg vidste at jeg ikke ville kunne gå selv. Men hvis jeg insisterede på at komme op af vandet, så ville det gå udover de andre i min gruppe. Jeg spurgte derfor hvor lang tid der var tilbage, og der var stadig 20 minutter igen. Jeg sagde derfor at jeg godt kunne vente, selvom der nok gik en del længere tid en det. Vandet var jo heldigvis koldt, og jeg kunne bare sidde på mit board og slappe af. Jeg tænkte også at det nok hurtigt ville blive bedre, og så havde jeg jo muligheden for at tage et par bølger mere, hvis det ikke var noget særligt.
Da timen var slut kunne jeg ligge på mit board hele vejen ind til land. Derefter hjalp instruktøren mig så op af vandet. Der kom så 2 livreddere hen til mig, havde faktisk i situationen glemt at de jo selvfølgelig kunne have hjulpet mig op af vandet, det er jo blandt andet derfor de er der. Men nå! :-)..
Jeg havde virkelig ondt, kunne ikke støtte på foden og kunne ikke rigtigt bevæge mine tæer, så derfor vidste jeg godt at den skulle undersøges nærmere. Jeg frygtede nemlig at der kunne være et lille brud i foden. Protokollen er at man skal med ambulance dertil , hvilket jeg ikke helt forstod, så efter lidt forvirring blev den bestilt, fordi det var det de insisterede på. Jeg kørte derfor i ambulance for første gang i mit liv.
Da jeg ankom til hospitalet blev jeg placeret i en kørestol.  Selvom jeg da synes at ventetiden var lang, så gik det faktisk overraskende hurtigt.  Jeg kom i røntgen og fik forholdsvis hurtigt svar. Der var ingen brækkede knogler i foden, men udover det fik jeg ikke så meget mere at vide.  Jeg antager derfor selv at det er en kraftig forstuvning -og selve slaget som gør ondt. Man kan selvfølgelig ikke vide om der er nogle skader på ledbånd etc. men det må tiden ligesom vise.
Hospitalet var viiirkelig gammelt og det var ikke som et sygehus i Danmark. Jeg havde spist 3 riskiks inden min surflektion, så da klokken nærmede sig 15.30 og jeg hverken havde fået vådt eller tørt, var jeg nødt til at spørge om det mon var muligt at få et eller andet. En skive brød og noget vand kunne det blive til. Vi har det altså godt i Danmark! :).
Sidst på eftermiddagen var jeg endelig hjemme i lejligheden igen – og det var virkelig dejligt at kunne ligge mig i sengen med foden op. Jeg var SÅ smadret efter den lange dag på sygehuset. Min fod er blå og hævet, og jeg kan næsten ikke støtte på den. Det gør i hvert fald virkelig ondt. Jeg ville virkelig gerne have haft et par krykker, men det var så heller ikke lige muligt. 🙂
Selvom det er virkelig træls, at jeg nu hverken kan surfe, træne crossfit, gå lange ture, gå ned til stranden osv.de næste par dage, så er jeg bare virkelig taknemmelig for, at det ikke gik værre til. Den kunne lige så godt have været brækket og så ville resten af mit ophold se meget anderledes ud, og jeg havde nok været tvunget til at tage retur til DK. Så ja, jeg ånder lettet op denne gang -og håber at jeg snart kan være tilbage i bølgerne igen!  Jeg savner det allerede.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.