En opdatering fra Portugal & det svære ved, at dele ‘her og nu’

Jeg har nu været i Portugal i 1,5 måned og der er faktisk ikke så lang tid tilbage af mit ophold her. Et faktum, som jeg har svært ved at forholde mig til. Jeg vil helst ikke tænke på, at hjemrejsen nærmer sig, selvom at Danmark kun er for en ganske kort stund, og at nye eventyr venter bagefter.  Jeg har haft rigtig svært ved at sætte en dato, og det har egentligt fyldt rigtig meget i mit hoved på det seneste. Så nu har jeg lige klikket flybiletter hjem til 1 september, og så håber jeg, at det giver lidt ro og at jeg bedre kan skubbe alle hjemrejse-tankerne lidt væk igen – og nyde den tid jeg nu har tilbage. Jeg skal hjem til Danmark af forskellige årsager, men primært fordi, at jeg skal flyve fra Danmark til Bali i midten af september.

Jeg har ikke udgivet så mange indlæg her fra Portugal, og jeg tror at det skyldes, at det kan være lidt svært at skrive om noget der sker her og nu. Selvom indlæggene nærmest kan skrive sig selv, når man er i en bestemt følelse, så er faktum også bare at det hele tiden ændre sig, hvordan jeg har det. Der er gode dage og dårlige dage, og der er tidspunkter, hvor det hele giver mening -og andre gange hvor jeg sidder fast i en eller anden form for håbløshed. Jeg er SÅ glad, gladere end jeg har været i lang tid. Samtidig har jeg også indimellem en “ked-af det-heds-følelse”som knuger i maven. Den dobbelthed, kan være lidt svært at tackle – og måske også svær at dokumentere. Det er måske forvirrende når jeg den ene dag efter egne ord har en “Hænderne over hovedet følelse” – og den næste dag føler jeg, at det også er på bekostning af mange ting, at jeg har forladt Danmark.
Jeg skriver en masse noter, fordi jeg ved at det er den måde som jeg bedst bearbejder ting på, men det er ikke noget som jeg kan udgive her og nu. Som en ven sagde til mig, så burde jeg måske samle alle disse ord og hele denne proces, og skrive en bog. Jeg ville da selv ønske, at kunne læse en personlig beretning, om en der var taget ud i verdenen på denne måde. Så ja, hvem ved. Lige nu skribler jeg i hvert fald lidt ord ned, som måske en dag kan se dagens lys i et eller andet format.

At dele her og nu er vanskeligt, det er langt nemmere for mig at dele noget som er kommet lidt på afstand. Det handler måske om, at jeg har brug for at bearbejde det selv, før jeg får andres input. Andre gange er det netop når jeg står lige i den situation, hvor jeg er helt i opbrud at jeg har brug for support. For eksempel da jeg skulle rejse hjem fra Costa Rica var jeg i en kæmpe krise, og jeg valgte at dele at jeg grådkvalt var på vej i lufthavnen. At dele den situation var ekstremt sårbar, for jeg havde ikke nogen idé om hvordan responsen ville være. Jeg modtog en masse hjertevarme beskeder, men også nogle som ikke mødte mig, der hvor jeg var. Jeg var jo glad for hver eneste besked jeg modtog, og det var jo netop så op til mig, at tage det med som gav mening for mig i den situation.  Generelt delte jeg rigtig meget om den proces fra jeg stod i Costa Rica -og helt indtil jeg tog afsted til Portugal.  Fra at jeg sagde min lejlighed og til flyttebilen kørte fra Aarhus – og til at jeg havde haft min sidste arbejdsdag.

Jeg har selvfølgelig også delt billeder, glimt og tekster fra min tid her i Portugal, men måske har jeg ikke helt endnu kunne lukke helt op for, hvordan min tid har været her, men jeg vil gerne prøve at sætte lidt ord på det.
De første par uger var mine tanker som hvirvelvinde, som kastede mig rundt i alle retninger. Det var et virvar af følelser – og det ene øjeblik kunne jeg følte mig så lykkelig og fri – og det næste så alene og fortabt. Når man rejser væk fra alt man kender til et helt nyt land, hvor intet er som man plejer, så er det klart at der kommer en eller anden reaktion. Det er jo en voldsom form for stress man udsættes for, når tæppet på en eller anden måde bliver revet helt væk under én. Selvom det er en situation som jeg selv havde sat mig i, så føltes det alligevel som om at jeg i de første par uger måtte kæmpe gevaldigt for at lande på mine ben igen. Jeg kunne godt mærke, at der i hvert fald var mange ting som skulle bearbejdes og jeg skulle lige vænne mig til alt det nye. Jeg er i virkeligheden ikke en person, som er så vild med store forandringer.
Som ugerne er gået så kan jeg mærke, at jeg har fundet mere og mere ro i det hele. Jeg var jo desværre uheldig at slå min fod, da jeg var ude at surfe – og selvom jeg synes det var ‘tragisk’, at jeg så ikke kunne surfe eller dyrke anden motion, så var det også som om det lige fik lidt ‘ro’ over det hele. Det tvang mig lige til at komme ned i tempo og mærke efter. Tid til bare at ligge på langs på altanen og lytte til lydbøger osv.  Det gjorde nok bare at jeg lige kunne trække mig lidt tilbage og bare være i mit eget selskab.

Ugen efter havde jeg besøg af min veninde, hvilket var fantastisk!! – og det var virkelig rart at tale det hele igennem med en af de personer som kender mig aller bedst. Generelt har mine veninder været verdens bedste støtte, og jeg kan altså blive helt rørt over, at jeg har veninder som er der for mig, uanset hvor i verdenen jeg rejser hen.
Jeg har også fået flere relationer her i Ericeira, og disse nye bekendtskaber er selvfølgelig meget betydningsfulde, og det er jo klart at det også medvirker til, at jeg virkelig synes at det er dejligt at være her i Portugal.

Jeg er heldigvis også tilbage i vandet igen. Jeg har købt et ’10 turs kort’ til en surfskole her på Praia Ribeira, da jeg stadig synes det var meget grænseoverskridende at skulle alene i vandet. Jeg har været ude med dem 3 gange, og jeg kan bare mærke at det gør mig så meget mere tryg. Mange jeg har talt med hernede, har også sagt at de fortryder at de ikke tog mere undervisning i starten, da man let kan tillægge sig dårlige vaner -men også især fordi at man på den måde nemmere får fanget en masse bølger. Hvis jeg er alene i vandet, så kan jeg måske fange 1-2 hvis jeg er heldig, men med hjælp fra en instruktør kan jeg måske fange 10 på en session -og man bliver jo altså bedre, af at stå på boardet.. Jeg skal selvfølgelig også lære at fange bølgerne selv, og derfor kommer jeg også til at tage ud alene.

Om præcis 2 uger er jeg på dansk jord igen – så nu vil jeg nyde hvert et sekund af den sidste tid her i Portugal.

 Tak fordi du følger med på mit eventyr. <3 

KH M.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.