Til dig, som også drømmer om at rejse væk

I forbindelse med min rejse har jeg fået utrolig mange søde mails og beskeder, men der er alligevel nogle som har gjort et større indtryk på mig end andre, netop dem som har det på præcis samme måde, som jeg havde det-og som drømmer om at gøre det samme…  Jeg håber, at dette indlæg kan være en støtte for dig, måske det kærlige skub du har brug for, måske nogle ord som kan få dig til at reflektere – eller måske du bare kan læse det og bruge det til noget andet i dit liv. Det handler ikke om at jeg vil presse dig til at træffe en beslutning og skubbe dig udover kanten, tværtimod. Jeg vil blot sige til dig: Du har altid et valg.

Det er lidt svært at sætte ord på, hvad der fik mig til at tage denne beslutning om at rejse væk, men jeg følte virkelig at det var noget at jeg blev nødt til at gøre. Jeg havde i flere måneder måske endda år haft denne udlængsel – og drøm om at gøre noget andet. Jeg elsker at rejse – og hver gang jeg rejser afsted, har jeg været ked af at skulle hjem.
Jeg gik ikke rundt og var ulykkelig, men jeg følte mig ofte stresset og trist. Jeg havde ofte en stemme i hovedet der sagde “den her dag skal bare overstås” – og hvis man ofte har det sådan,  så bør man tænke over om man kan gøre noget ved det?
Jeg tror, at jeg havde en følelse af at jeg manglede et eller andet i mit liv – som jeg ikke rigtigt kunne finde ud af hvad var. Jeg var meget søgende for at finde ud af, hvad der kunne gøre mig lykkelig. Ville jeg blive lykkelig hvis jeg fandt en kæreste? Et nyt job? Tjente flere penge? Tog mere uddannelse? …  Det er svært at sige, for det var ikke noget jeg på den måde prøvede af. Derimod har en tanke med denne rejse også været netop at finde ud af, hvad der vil gøre mig lykkelig -og i hvilken retning jeg skal gå? .. Så måske er denne rejse Sabbat år 2.0 – i mangel på et bedre udtryk! 😉 Jeg tænker altså stadig over om jeg vil noget andet mht job og uddanelse, men det skal også være det helt rigtige. Men hensyn til kærligheden, så tror jeg jo stadig på at den findes for mig derude. Jeg har været single i tre år – og jeg drømmer da om tosomheden. Jeg er dog samtidig noget frem til, at jeg synes det er et stort ansvar at lægge over på en anden, altså jeg tror på, at jeg først selv skal finde lykken indeni mig selv.  Vi er ansvarlige for vores egen lykke.
I alt hverdagstumulten kan man nogle gange godt glemme at stoppe op og mærke efter..Så jeg havde nok egentlig en idé om at jeg da havde et fint liv – og en hverdag jeg var glad for. Måske var jeg ikke helt tilfreds, meeen så galt var det vel heller ikke.  Da jeg rejste til Costa Rica, kom alle de følelser frem som jeg havde undertrykt i lang tid. Jeg fik en knugen i maven og kunne bare mærke, at jeg ikke havde lyst til at vende tilbage til min hverdag som den var. Jeg indså, at jeg var den eneste der kunne skabe det liv, som jeg drømmer om.  Så selvom det var virkelig virkelig hårdt, at rejse i 2 døgn hjem fra Costa Rica, så var jeg så sikker på min beslutning, at det faktisk gav mig en smule ro. Kun få dage efter min hjemrejse opsagde jeg min lejlighed, hvilket for mig var et stort skridt på vejen. Jeg vidste ikke hvad der skulle ske, men jeg vidste at nu ville der i  det mindste ske noget….
Jeg drømte om, at rejse til et sted med sol og sommer – og muligheden for at surfe. Derfor vidste jeg ret hurtigt, at jeg gerne ville starte min rejse i Ericeira, fordi at det var der, hvor jeg surfede første gang, og jeg vidste at det var et rigtig godt sted – et af de bedste i Europa. Jeg ville ikke tage til Costa Rica pga. Regntid, og da sommeren jo er skøn i Europa, så behøvede jeg ikke tage så langt væk, endnu.  Efter et par uger begyndte jeg at søge efter bolig på Airbnb, og derfor kontaktede jeg en dansk pige i byen, for at spørge mht. Beliggenhed på min udsete bolig. Hun tilbød at jeg kunne leje et værelse hos hende i 2 måneder, og det virkede jo som den perfekte mulighed. Derudover skulle en pige som jeg mødte i Costa Rica på Surf Camp med Lapoint, og derfor var det oplagt at jeg også skulle starte dér. Så ret hurtigt kunne jeg altså booke en flybillet – og jeg havde en plan! 🙂 … Jeg tror det kan være en god ide det her med at blot lave planer for nogle uger af gangen. For mig giver det mig meget ro, når jeg har bolig og en flybillet og dermed også en dato på plads, så bliver det meget mere konkret.  Jeg har også allerede en flybillet til Bali, som jeg bestilte inden jeg tog herned. Det skyldes at min mor skal med de første 2 uger, og vi derfor var nødt til at planlægge lidt mere. Det vil jeg faktisk også nævne som et andet godt tip, det her med at rejse afsted sammen med nogen -og så blive der alene bagefter; det virker ikke helt så grænseoverskridende. I Costa Rica rejste jeg også afsted med Matilde, og blev der efterfølgende 1,5 uge mere alene.
Der er selvfølgelig mange praktiske ting som man skal have styr på. Bolig, økonomi, flybilletter, visum etc. Men jeg synes faktisk at det netop er en god del af processen. Alle de her praktiske ting får mig til at føle, at jeg virkelig tager action, og gør nogle ting for at få mig et andet sted hen – og tættere på mit mål. Jeg kan også nærmest høre min fars stemme sige “Det ordner sig” ..  Man behøver altså ikke have 300.000 opsparet og alt planlagt i mindste detalje. Jeg tager i hvert fald tingene lidt som det kommer, men planlægger dét som jeg kan mærke at jeg er nødt til for at have ro i hovedet.  Når vi rejser til Bali har vi fx. Blot booket det første 4 nætter, fordi det giver ro i maven, men samtidig mulighed for at vi kan gøre præcis hvad vi vil.

Det er så nemt at føle, at man er forkert fordi man måske ikke gør som alle andre. Jeg er snart 29 år, jeg har hverken mand, børn, et hus eller et fast arbejde. Alligevel så tror jeg på, at jeg er PRÆCIS hvor jeg skal være. Jeg er der, hvor jeg tør at gøre det som gør mig glad. Det handler ikke nødvendigvis om at være modig, men måske snarere om at være tro mod den man er, tro mod sine værdier og drømme. For mig handler denne rejse om at vælge mig selv, altså om at mærke efter og navigere efter, hvad der føles som det rigtige for mig. Jeg har brug for at få finjusteret mit indre kompas, så jeg fremadrettet ved i hvilken retning jeg skal gå. 

“Du kan ALTID tage hjem igen”. Den sætning er jeg næsten selv træt af at høre, men den er jo virkelig sand. Selvfølgelig kan du altid vende tilbage til Danmark igen. Det er kun dig, som bestemmer hvor længe du vil være væk. Jeg vil være væk så længe det giver MENING & VÆRDI. Uanset om jeg er væk 3 mdr. Eller 3 år, så har jeg fået en masse oplevelser, minder for livet – og lært en hel masse om mig selv.  Nogle gange skal man rejse ud, for at finde ud af hvorfor man gerne vil hjem. 

Men kære dig, som læser dette indlæg. Jeg ved hvordan det føles, jeg kender den knugen i maven, jeg kender tvivlen, frustrationen og alle de forvirrende tanker. Jeg tror på, at du inderst inde godt ved, hvad der vil gøre dig glad. Det er helt naturligt at være bange og angst. Du skal finde DIN vej – den som føles helt rigtig for dig. Du skal gøre det på din måde. Måske kan du blive udstationeret med dit arbejde, måske kan du arbejde online, måske kan du tage orlov fra jobbet og fremleje lejligheden, måske skal du først spare nogle penge op, måske skal du tage på en grupperejse, eller et silent retreat i Indien.  Vi skal gøre noget nyt – noget vi ikke plejer, hvis vi vil et andet sted hen med vores liv.

Husk på, at en rejse ikke behøver være en halv jordomrejse, det kan også være et par uger – eller måske er det bare en rejse du er på inde i dig selv. Det vigtigste er måske netop bare at være nysgerrige på hvem vi er – og hvad det er for et liv vi gerne vil leve.  Mærk efter, for vi har kun dette liv.

.. Og hvis du tilfældigvis ender på Bali i efteråret -eller senere på min rejse befinder dig i nærheden, så vil jeg altid gerne mødes. <3 
KH M.

4 Comments
  1. Åhh kære Maya…
    Dine ord og tanker rammer præcis hvor de skal, og ja – nu har vi jo skrevet sammen, så vi ved begge hvor “skoen” trykker!
    De kærligste tanker til dig fra mig <3
    – Og ja, Bali ligger foran fødder, så vi ses jo 🙂

  2. Dejligt indlæg og læse og lige hvad jeg havde brug for at læse i dag. Er selv 32, uden mand, børn, hus og sidder i et tidsbegrænset job. Elsker at rejse men vil virkelig også gerne have børn og er meget optaget af hvad der er normen og at jeg ikke er der hvor jeg “burde” være. Dejligt med en kærlig opsang at vi skal finde vores egen vej. Glæder mig til at følge din rejse til Bali, et sted der helt sikkert er på min liste. 😊

  3. Kære Maja!
    Jeg har længe tænkt på at kommentere dine indlæg, har fulgt din på bloggen næsten lige så længe jeg kan huske! Først og fremmest syntes jeg du er pisse sej, at have taget springet – virkelig! hatten af for det. Derudover er jeg utrolig glad for at du også har motiveret mig, til at gøre præcis det samme! Jeg er selv slut tyverne, uden mand og børn, og et job der let kunne siges op. Jeg trænger til forandring, og har den sidste månedes tid rykket alt op fra rødderne, og bor nu lidt hos forskellige venner for at sparer lidt penge inden jeg flytter til Portugal om en måned! Dette indlæg gav mig tårer i øjnene, da jeg genkender alle disse følelser! så TAK for det og tak for dig! hav en vidunderlig rejse, måske vi ses derude! knus lotte

Leave a Reply

Your email address will not be published.