At starte på en ny sportsgren i en sen alder

Hvornår har du sidst kastet dig ud i en ny sportsgren? ..  For mig er det kun 1,5 år siden at jeg første gang var i bølgerne. For mig er det stadig nyt – og jeg lærer hver eneste dag.  Jeg blev inviteret på en surfcamp i Portugal i maj måned sidste år – og selvom jeg nok var mere under vandet end ovenover, så var jeg ret hooked fra en start. Det var derfor lidt et tilfælde at det lige blev surfingen – men det har altid været noget som jeg har følt mig draget af, men ikke rigtigt tænkt, at jeg nogensinde kunne lære.

Det er ikke en sportsgren som er nem at lære, og selvom jeg har været utallige timer i vandet, så er der stadig lang vej endnu. Jeg kan se, at jeg bliver bedre og bedre. Egentligt kan jeg meget godt lide, at der er “lang vej til toppen” – for så føler jeg at der virkelig er mulighed for udvikling. Jeg gør meget for at blive bedre; tager på surfcamps, private surflektioner – og så tager jeg også selv i vandet. Der er virkelig dage, hvor jeg tænker at jeg aldrig lære dét – at jeg lige så godt kan droppe det. Men så siger jeg til mig selv: “husk hvor du kan kan være om 1, 5 og 10 år” – og så bliver jeg motiveret igen. Jeg ville da ønske at jeg havde surfet siden jeg var barn, og ikke først startede som 27 årig. Det er da klart at det ville være nemmere hvis man havde fået det ind i en tidlig alder, hvor man måske også var lidt mere “frygtløs” – men det kan jeg ikke ændre på. Jeg er bare glad for at jeg er igang!
Surf har virkelig ændret mit liv. Det har givet mig det frirum som jeg har brug for. Naturen er for mig den bedste mindfullness, og at sidde på mit board ude i line up’en er balsam for min sjæl. I vandet er der ingen emails, ingen forventinger til mig, ingen stress og jag. Der kan jeg bare være til stede i nuet og bare være mig. Jeg er ekstremt fokuseret når jeg surfer, fordi der er så mange ting der bare skal gå op i en højere enhed. Surf er ren leg for mig, jeg tænker det nærmest ikke engang som sport, selvom det er virkelig virkelig hårdt.
Der er ikke nogen anden sportsgren som har kunne give mig det samme, både træningsmæssigt og mentalt. Jeg elsker at surf på den ene side er enormt individuelt – og samtidig er man en del af et fællesskab. For det er fedt at surfe sammen med andre, hyggesnakke i vandet, lærer af andre  og få nye venskaber i vandet. Fællesskabet er også til stede på landjorden, og fx. her i Canggu fornemmer man virkelig at det ikke bare er en sport men en livsstil.

Jeg har dyrket fitness i mange år, hvilket jeg har været – og stadig er meget glad for.  I fitness er det æstetiske output ofte noget af det man fokuserer meget på. Jeg glemmer aldrig at en bekendt sagde engang “Et fitnesscenter er bare fyldt med en masse mennesker, som alle kommer for at ændre noget, som de ikke er tilfredse med”. Selvom jeg dengang blev en anelse provokeret af udsagnet, så ligger virkelig en hvis sandhed i det, fordi mange vil tabe sig, blive stærkere, blive bedre – og se ud på en anden måde. Selvom jeg elsker at komme i fitnesscenteret så synes jeg det er et problem at det æstetiske og præstationsmæssige er så meget i fokus fremfor egentligt bare at have det sjovt – og gøre noget der føles godt; giver os energi, dæmper vores stress og giver os mentalt overskud. Jeg har altid sagt til mine klienter at det for min skyld er ligegyldigt hvilken træningsform de vælger udover træningerne med mig – de skal vælge den træning de får gjort, dén som de kommer afsted til, dén som gør dem glade. Hvis de endnu ikke ved hvilket hold eller træningsform der gør dem glade, så udfordrer jeg dem til at prøve forskellige af.

Som børn er vi meget bedre til at prøve nye ting. Idrætstimerne i folkeskolen og måske også senere i vores uddannelsesforløb introducerede os til mange forskellige sportsgrene, men det er som om at mange af os har glemt den nysgerrighed som voksne ? ..
Mange af os finder måske én sportsgren vi er gode til som børn- og så fortsætter vi med den op i voksenlivet. Dog er det også tilfældet at mange stopper med deres sport når de bliver ældre måske pga. arbejde og familieliv, manglende fleksibilitet, skader, motivation etc. Jeg tror at rigtig mange bare melder sig ind i fitness fordi det er fleksibelt og tilgængeligt – men at den indre motivation i mange tilfælde mangler.  Hvis det er tilfældet – hvorfor så ikke prøve noget nyt? .. Hvorfor slæbe dig til en spinningtime, hvis det indre barn i dig stadig elsker at danse?  Hvorfor ikke begynde i en klatreklub, hvis det er dét du altid har drømt om? ..  Nogle gange kan vi vende tilbage til noget vi elskede som børn – og andre gange skal vi måske introduceres for noget nyt.

Det er aldrig for sent, at lære noget nyt.

Hvornår har du sidst prøvet en ny sportsgren?

KH M.

 
No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.