Rejseguide Bali: CANGGU

CANGGU er den by på Bali, som jeg kender aller bedst, da det er her jeg har boet i flere måneder. Der er mange grunde til, at jeg valgte Canggu som mit “hjem”. Først og fremmest så er her god surf (også kaldet surfers paradise! ;-)) , men det påvirker hele ‘viben’ her i byen.  Der er masser af lækre sunde caféer og så er der et godt miljø at arbejde i. Der sker generelt rigtig meget i Canggu og man kan gå ud hver aften, hvis man har lyst. Generelt er her mange “expats” og folk som slår sig ned for længere tid. Jeg tror ikke, at jeg som sådan vil anbefale dette sted til børnefamilier, da strandene ikke er så børnevenlige. Jeg synes også at de ting. som der foregår mere er for voksne.

LÆS OGSÅ: CANGGU –  DE BEDSTE SUNDE SPISESTEDER 

OPLEVELSER
Der sker generelt rigtig meget i Canggu, så det er næsten svært at fremhæve det bedste.
– Solnedgange på stranden er selvfølgelig et must. Der er masser af strandbarer, men det er også hyggeligt bare at tage et tæppe med på stranden.
Træning: Ønsker du at træne på ferien? Så har du endnu en grund til at tage forbi Canggu. Her er der ekstremt mange gode træningscentre. Jeg træner selv i Canggu Nest, men Body Factory kan også nævnes eller Wanderlust, hvis du ønsker crossfit.
Spa: Der findes flere forskellige spa steder. Jeg har kun prøvet the body factory spa, hvor det koster 125 DKK at komme ind og dase ved poolen, is bad, sauna og spa. Derudover kommer behandlinger.
MASSAGE: Du skal selvfølgelig have massage når du er på Bali. De findes næsten på hvert gadehjørne til ca. 60 kr for en time. Hvis du kan lide hård massage så bestil deep tissue til ca. 90kr.

FEST & FARVER
Jeg tager forbehold for ændringer i forhold til dage og arrangementer!!

Old Mans: Populært sted til en vild bytur – onsdag er der beerpoong turnering, som også plejer at være den dag med flest mennesker. Der er ofte også koncerter eller DJ i weekenden. Er du ikke klar til at gå hjem når festen slutter? Så fortsæt på Sandbar, hvor man danser rundt i sandet.
DEUS EX MACHINA:  Live Musik på søndag, men der foregår også meget andet i løbet af ugen fx. film.
Dreamsea: Super hyggelig restaurant/camp: Mange forskellige arrangementer i løbet af ugen fx. dans om fredagen.
Pretty Poison: Tag hen og se skatekonkurrence og mærk stemningen. Tirsdag og lørdag.
Luigis: Om mandagen er det på Luigis det sker – der er gode pizzaer, men der er også fest og farver senere.
La Brisa:  At nyde solnedgangen ved La brisa og feste når solen går ned. Det er et dyrt sted, men måske det går på et ferie-budget. Det er især lørdag det sker her.
The Lawn: Om fredagen skal du tage på The Lawn. Det er også et dyrere sted.
Panama Kitchen: Film hver mandag med gratis popkorn! 🙂
Black Cat mini Market:  En sjov oplevelse for entréen til baren er helt særlig 🙂
Finns Beachclub /Potato Head:  Ja altså. hvis du har penge nok, så kan en dag på de her beach clubs måske være meget sjovt… det er dog aldrig noget jeg har prioriteret på mit budget 🙂

SURF
Der er surf for alle niveauer i Canggu, men det kommer selvfølgelig meget an på forholdene. Generelt er det bedst for begyndere ved Batu Bolong (Old Mans), eller evt. tage til Kuta eller legian.
For lidt mere øvede  er Batu Bolong stadig godt, da der kan være store bølger ude bagved, ellers kan være fint foran The Lawn – eller lidt længere nord på – eller Berewa.
Hvis du er mere end øvet så er det måske Echo Beach du skal tage til, der kan nogle gange være barrels på de store dage. Tip:  Hvis du er god surfer så tag ned til Uluwatu området eller en tur til Lombok / Sumbawa.
Der findes MANGE forskellige surfskoler og instruktører. Hvis du foretrækker at tage på en surfcamp, så vil jeg anbefale at du booker det hjemmefra. Hvis du bare vil have et par timer med en privat instruktør, så kan du booke direkte på stranden. Du skal regne med ca. 200DKK for privat undervisning. Hvis du vil have et par telefon numre på gode instruktører, så skriv direkte til mig.
Du kan leje boards på stranden og du skal regne med ca. 25 DKK.

STRANDE
På stribe ligger de forskellige strande. Det er klart Batu Bolong og Echo Beach, hvor der er flest mennesker. Der er lidt færre på Berewa – og endnu mindre ved Pererenan eller Sehse. Så det er lidt et spørgsmål om hvor langt du vil tage for det! 🙂 .. 
Berewa
Batu Bolong
Echo Beach
Pererenan
Sehse

SPISESTEDER:
Jeg har lavet en hel guide til spisesteder i Canggu: her.  men vil lige nævne et par af mine favoritter. Canggu er et MEKKA for lækre sunde spisesteder!! 

BETELNUT:
På Betelnut sidder jeg meget tit og arbejder fordi der er god wifi og lækker sundt mand. Jeg kan især anbefale deres smoothiebowl Naga-bomb eller et “Set nr. 1” – hvor man får toastbrød med avocado, bacon og pocherede æg. De har glutenfrit brød. De har to forskellige menukort til morgen/efter frokost.

GIVE CAFE:
Det bliver næsten ikke mere instagram venligt end smoothiebowls serveret i kokosnødder. Stedet har et stort fint udvalg af vegetariske/veganske retter.

CRATE:
Crate er også et af mine yndlingssteder. Det er placeret lidt væk fra byens larm med en udsigt til en rismark. Der er altid mange mennesker, og det kan indimellem være lidt svært at få et bord. Jeg kan anbefale smoothiebowls – men også lækkert ristet brød med æg/avocado. Virkelig store portioner. Derudover har de virkelig lækre smoothies.

LOLAS – SHAKING ALL DAY:
Lolas blev også ret hurtigt et af mine favoritsteder. De har et morgenmadssæt til kun 25 danske kroner, hvor man kan få både smoothies, æg og fx. kartofler.


The Mocca
Lækre smoothiebowls- men også salater osv. mange muligheder til vegetarer.

FLERE ANBEFALINGER: 
Lolas Taco – Prøv deres taco bowls
Taco Casa – Mexikansk
Two Fingers: Mexikansk
The Sloth- 100 % plantebaseret
Nonii – God Lokal Mad – og virkelig billigt!
Leroys – Bedste vietnamesiske sted!
Luigis – Pizzaer
Milk & Madu: Pizza
Thai & CO: God thai-mad

OVERNATNING
Centrum er Batu Bolong området, men her kan der også være mere støj. Jeg bor selv i Berewa området – og ellers ville jeg overveje Echo beach hvis jeg var her på ferie.
Anbefalinger til billige overnatninger med perfekt beliggenhed i Batu Bolong i gåafstand til “alt”, hvor jeg selv har boet flere uger: Shiva Homestay  eller Canggu bagus begge med pool.
Anbefalinger til hoteller: The Haven suites eller Legong Keraton Beach hotel i Berewa,
eller  The Slow I Batu Bolong.
BOOK OVERNATNING TIL CANGGU: HER.  
Leder du efter “long term” så tjek Facebook gruppen: Canggu Community Housing 

KH M.

4 Comments
  1. Hej ☺️ Jeg skal til oktober til Bali med min mand og vores 2 børn på 5 og 11. Vi har planer om og skal til ubud, lovina og havde egentlig planlagt canggu som sidste sted. Men er kommet i tvivl nu, er Uluwatu måske bedre? Vi er ikke interesseret i og komme til seminyak det er alt for turistet for os.
    Lovina havde vi planer om 3 overnatninger ca, måske for og opleve den del også og få at komme ud og se delfiner for børnene.

    1. Hej Christina 🙂
      Du skriver ikke lige hvor længe I skal være afsted… men gætter på min 2 uger?
      Jeg vil anbefale min 3 nætter hvert sted – for meget flytten rundt synes jeg i hvert fald personligt bliver for stressende 🙂

      Hvis gerne vil have det mere stille og roligt, så synes jeg Uluwatu er et oplagt sted! 🙂 – MEN de fleste strande dernede har MANGE trapper for at komme ned til stranden, og det kan måske være træls for børne-ben, meeeen når man er 5 kan det måske godt gå!:)

      Canggu er ikke så “børnevenlig” i min optik – men nu har jeg jo heller ikke børn, så det er jo svært at sige, det kan jo godt være der bare er ting, som jeg ikke ser, fordi det ikke er mig! 🙂 … MEN Canggu er stor og der er så meget at lave, så jeg tror at jeg ville tage forbi her alligevel om muligt. Det er især Canggu (og UBUD) at der ligger rigtig mange lækre restauranter… Jeg har hørt at “Milk & Madu” er the kids place… :-).. Altså jeg ser i hvert fald stadig folk med børn her… Det er bare ikke lige så voldsomt som i fx. seminyak (som i min optik også er Mallorca 2. 😉 ) …
      Strandene i Canggu er bare ikke så børnevenlige, da der er store bølger… Så man skal i hvert fald være meget opmærksom, og kun blive helt inde ved kanten 🙂 … Der er strandene mere børnevenlige ved seminyak/kuta. Jeg tror måske også den er okay oppe ved lovina, men der var jeg ikke på stranden! 🙂

      Jeg tænker måske godt, at I kan nå det hele…
      Uluwatu/Bingin – Ubud – Lovina – Canggu

      Alternativt kunne man også overveje en af øerne fx. Gili Air. Her kan man tage på snorkletur rundt om øerne -Book en privat båd. Vi gav 1 mio for ca. 3 timer. Det kan være en lidt vild sejltur -så tag de store både. og søsygepiller! og husk at ikke tage det som slutningen af ferien, da der kan være båd-aflysninger pga vejr. Så vil man helst ikke sidde derovre hvis man skal med et fly 😉
      Har hørt man også kan være heldig at se delfiner, hvis man er ude tidligt morgen (solopgang) med båden! 🙂

      Køretid: lufthavn til uluwatu ca 1-1.5 time, Uluwatu-Ubud ca. 2-2.5 time – Ubud – Lovina ca. 3-3.5 time (KØB køresygepiller til denne tur, for den sidste time er totalt hårnålesving oppe i bjergene!!).. Og Lovina-Canggu også ca. 3-4 timer – Canggu – lufthavn ca. 1.5 time også. Det er korte afstande…. men trafikken kører langsomt! 🙂

      Læs evt. dette indlæg: https://mayadroem.dk/2020/01/25/bali-bingin-ubud-lovina-rejselyst-dk/ – her er også forslag til hoteller.
      ISÆR vil jeg gerne anbefale det i Lovina!!! – Det er faktisk en dansk ejer..

      Jeg håber, at I kan bruge mine tips til noget! 🙂

      Ønsker jer en dejlig ferie.
      Knus Maya

Leave a Reply

Your email address will not be published.