Hvad skal bloggen handle om nu?

Det sidste års tid har du kunne følge min rejse til Costa Rica, Portugal, Sri Lanka og Bali. Jeg har delt rejseguides – og indlæg om min dagligdag med palmer og surf. Nu er jeg hjemme i DK igen pga. Corona situationen og derfor har jeg ikke nogen idé om, hvornår jeg igen kan rejse til sydlige himmelstrøg – og om det overhovedet er det jeg vil? …

Jeg fik et spørgsmål på Instagram, hvad jeg så havde tænkt mig at blogge om, nu når jeg var hjemme i DK igen…?  Først tænkte jeg, at det var et lidt underligt spørgsmål, for jeg har jo haft min blog siden 2011. Men samtidig ramte den ind også ind i min egen følelse lige nu, hvor jeg faktisk synes det er svært at få udgivet blogindlæg. Jeg er selvfølgelig påvirket af situationen  – og føler mig i den grad slået ud – og slået hjem til DK.  Dette indlæg skal dog ikke handle så meget om den aktuelle situation, men mere lidt tanker om hvad der nu skal ske her på domænet.
Min blog følger der, hvor jeg er i mit liv – og jeg skriver om de ting der optager mig. At der så sker så radikal en ændring i min hverdag kommer jo selvfølgelig til at afspejles på mine blogindlæg. Det er dog ikke første gang at der har været en ændring i mit liv på de mange år jeg har haft min blog. Ligesom at jeg udvikler mig og skifter retning i livet, så gør min blog det også. Jeg accepterer, at jeg lige nu er i en position, hvor jeg ikke ved hvad jeg skal, altså hvor jeg skal bo, arbejde etc. men jeg prøver at involvere jer i denne proces.

Jeg har altid skrevet om sundhed og træning, men det har været lidt forskelligt med hvilket fokus. Jeg er uddannet sygeplejerske, kostvejleder og personlig træner  og det er derfor en stor interesse for mig. Jeg vil gerne dele endnu mere omkring de mentale aspekter – men også fortsat træningsprogrammer mm.
Tidligere har jeg udviklet en masse sunde opskrifter, hvilket jeg måske også vil begynde på igen. Nu har jeg været ude at samle inspiration ude i verdenen og det vil man måske kunne smage. Jeg ved dog også, at min blog ikke er en mad-blog og derfor kommer jeg ikke til at udgive 4 nye opskrifter om ugen, men det er en vigtig del af min blog..

Det er nok de personlige blogindlæg som jeg selv brænder aller mest for at skrive; om kærlighed, dating, selvudvikling, drømme og store tanker. Det er dog ikke indlæg som jeg kan producere i massetal, for der skal være noget substans og noget på hjerte.
Jeg er startet på en Coach Uddannelse hos Vælds Coaching, og det kommer bloggen også til at bære præg af. Jeg synes, at uddannelsen er sindssygt spænende – og jeg glæder mig til at blive færdig som coach til efteråret.

Jeg glæder mig selvfølgelig til at jeg også kan tage jer med på rejser igen, men det bliver måske ikke i 2020. Jeg elsker at rejse, så det er også noget som jeg fortsat ønsker skal være en del af bloggen. Jeg har dog tænkt, at det kan være en fin mulighed for at udforske lidt mere af Danmark. Flere har også spurgt til en guide til Fanø, hvor jeg er opvokset – og hvor jeg bor midlertidigt nu. Det vil jeg selvfølgelig også gerne dele! 🙂

Så ja, jeg fortsætter altså bloggen på samme måde som jeg altid har gjort. Jeg hører selvfølgelig gerne fra jer, hvis I har ønsker til specifikke blogindlæg – men også hvad i kan lide at læse her på bloggen.. ?

KH. Maya

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.