Hvordan føles det at være hjemme i Danmark?

 

Det spørgsmål jeg har fået flest gange den sidste måned har været “Nå, hvordan føles det så at være hjemme?”... Jeg elsker, at folk spørger, men jeg synes det kræver et længere svar, end det jeg har kunne give i køen i Super Brugsen. Jeg ved godt, at alle ikke er interesseret i den lange forklaring og for de fleste er et: “Ja, det er lidt underligt, men det føles helt okay” – svar nok. Hvis du er klikket ind på dette indlæg, så er det forhåbentligt, fordi du gerne vil læse lidt flere nuancer.

Det er nu lidt over en måned siden, at jeg kom hjem fra Bali og en ny hverdag begynder at indfinde sig. Da jeg jo havde opsagt min lejlighed inden jeg tog ud at rejse på ubestemt tid, så har jeg ikke mit eget sted nu. Jeg har heldigvis fået lov, at være i huset på Fanø – og det synes jeg er virkelig skønt. Der er ikke noget sted i verdenen jeg hellere ville være lige nu, omstændighederne taget i betragtning.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at det har været ret hårdt for mig at komme hjem, mest fordi at det hele gik så stærkt. Det har selvfølgelig været lidt underligt, at det var pga. verdenssituationen at jeg måtte tage hjem og ikke fordi, at det var noget jeg selv gik og overvejede nu. Jeg har dog ret hurtigt lagt de tanker væk, fordi det set i lyset af situationen jo er småting, at jeg har måtte tage hjem fra min drømmerejse.

For hver dag der er gået er jeg landet mere og mere i at det nu er sådan min virkelighed ser ud. Det tog lidt tid at vende mig til min nye hverdag, men det tror jeg er meget normalt. Jeg er ikke den eneste, der har fået hverdagen vendt på hovedet. Generelt tror jeg, at vi mennesker egentligt er gode til at tilpasse os nye omstændigheder, selvom vi i starten kan synes det er rigtigt svært, men som tiden går, så acceptere vi det nye.
Jeg tror ofte det mere er tanken om forandring vi ikke kan lide, som de vanemennesker vi er, på trods af at “omstillingsparathed” er en kvalitet vi ynder at skrive i vores jobansøgninger. Grunden til at jeg nok selv har haft nemmere ved denne forandring er, at jeg kan se “meningen” i den og at jeg forstår hvorfor, at jeg måtte rejse til Danmark – og hvorfor vi lever med de restriktioner vi gør.

Generelt føles det bedre at være i Danmark end jeg havde forventet, jeg vil faktisk sige at det er kommet lidt bag på mig, hvor dejligt jeg egentligt synes det er at være hjemme. Vejret har været fantastisk næsten hver eneste dag og så synes jeg at vestkysten er ekstra fantastisk. Selvom jeg har haft en del arbejde, så har jeg også haft masser af tid til at træne udendørs, gå lange ture, cykle mountainbike og fordybe mig i bøger.
Jeg har haft mulighed for at se veninder og familie (selvfølgelig med god afstand udendørs) og det har været virkeligt dejligt med et gensyn efter så lang tid.  Det betyder selvfølgelig også noget for mig, at jeg kan mærke, at de er glade for at have mig på dansk jord igen.

Jeg føler virkelig, at jeg har en anden ro i mig selv og at jeg ikke har så mange bekymringer længere. Jeg sover bedre end jeg har gjort i mange måneder og jeg kan mærke at mit humør er godt og mit sind mere lyst. Jeg prøver generelt, at have et mere positivt mindset og jeg kan mærke at jeg har en følelse af taknemmelighed i hverdagen. Jeg kan mærke at jeg sætter mere pris på mange ting efter, at jeg har været ude at rejse, men hvordan rejsen har forandret mig tror jeg, at jeg vil gemme til et andet indlæg.

Det har generelt fyldt meget for mig, hvad der så skal ske nu. Det er som om at den krise, som jeg godt kunne se langt ude i horisonten pludseligt er rykket meget nærmere. Med det mener jeg, at jeg var begyndt at få nogle tanker omkring, at det at rejse på den måde jeg gjorde måske ikke ville være bæredygtigt for mig i længden. Jeg mærker et behov for at have noget mere ro og stabilitet i mit liv  – men selvfølgelig samtidig en frihed til at kunne rejse og opleve. Det betyder nok, at jeg flytter permanent til Danmark igen – men at vil indrette mit liv (og budget) – til at det er muligt at rejse.
..Men jeg ved altså stadig ikke, hvad planen præcist er eller hvor jeg skal bo, og det prøver jeg at slutte fred med for nu. Jeg har virkelig brug for at mærke efter og virkelig genoverveje, hvad der er vigtigt for mig. Jeg ved præcis, hvordan det skal føles i maven når noget er rigtigt, så jeg er sikker på at jeg nok skal nå dertil, men beslutningen skal ikke forceres.

Jeg har det sidste år levet med “tidshorisonter” – altså fx. hvornår kontrakten til min lejlighed udløb, hvornår jeg skulle rejse til forskellige lande. Jeg har haft sådan lidt en følelse af, at jeg hele tiden var på vej et andet sted hen. Det føles et eller andet sted ret befriende, at nu kan jeg stoppe op, trække vejret og mærker efter. Jeg vælger at tro, at noget nyt og godt venter mig. At universet har min ryg – og at jeg nok skal finde ud af hvad  jeg skal nu.

KH. Maya

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.