Personligt indlæg: ensomhed, blogfællesskab – og veninder!

MLY_7231-e1467900522362MLY_721713621398_10154208164466745_1141798881_o

Jeg er en del af Bloggers Delight(BD), hvor jeg sammen med mere end 250 bloggere danner et fantastisk fællesskab. Jeg har været premium blogger hos BD i mere end 2 år – og jeg er så glad for dét. Det betyder uendeligt meget at Bloggers Delight varetager den kommercielle del af min blog, så jeg kan bruge tiden på at skrive blogindlæg. Det er dog ikke kun det praktiske som har betydning, det har også stor værdi at være en del af et fællesskab.

At springe ud som selvstændig har også affødt nogle tanker omkring ensomhed, for hvad nu når jeg ikke skal møde op på et job med kollegaer? Jeg kommer i stedet til at sidde størstedelen af tiden foran computeren – ALENE. Mennesker er sociale væsener – og jeg tror ikke på, at jeg ville trives med et job hvor jeg var helt isoleret fra omverdenen. Det er jeg heldigvis langt fra.

Jeg er blevet meget bevidst om, at det er nødvendigt for mig med et godt netværk. Derfor deltog jeg også i onsdags til en netværksmiddag for 30 bloggere på Restaurant KÖD i Aarhus – hvor billederne er fra.  Jeg sad til bords med både fitnessbloggere og mommy-bloggere – som alle er nogen skønne kvinder, som jeg kendte på forhånd; Fitnrun, Mette Lyngholm, Anna Eiholm, Caroline Shack, Nutidens Mor, Emma Kathrine og Incredibaby. Det var en dejlig aften med 3 retters menu og vin. Jeg endte faktisk med, at blive lidt små-snaldret på sådan en helt almindelig onsdag aften.

Jeg har fået utrolig mange gode veninder gennem denne verden, blandt andet Camilla(Fitnrun) & Mette Lyngholm som jeg har så meget til fælles med. Mette og jeg havde inden middagen  været ude og tage billeder, som skal bruges til et indlæg der kommer snart – og det er jo fedt at kunne hjælpe hinanden. Jeg mødes generelt ofte med andre bloggere for at kunne hjælpe hinanden med diverse ting. Jeg har også en aftale med min veninde Julie Bruun  som er madblogger, om at vi skal sidde sammen hver mandag fra august af, fordi vi så kan hjælpe hinanden, men også for hyggens skyld. Jeg ser helt klart andre bloggere som mine kollegaer – og jeg ønsker at vi skal hjælpe hinanden så godt, som vi kan.

Jeg har selvfølgelig også tænkt på, om man skulle få plads i sådan et kontor fællesskab, men som det er lige nu føler jeg ikke behovet. Det ville selvfølgelig være en fordel at man “tog på arbejde” – og derved ikke kom til at falde i alle overspringshandlingerne derhjemme. Det ville også være en fordel, at man sad sammen med andre mennesker hver eneste dag, hvilket kunne bidrage til et inspirerende arbejdsmiljø. Som det er lige nu føler jeg, at det er nødvendigt at være derhjemme, fordi jeg bruger meget tid i køkkenet på at udvikle opskrifter, men måske det sker en dag. Jeg glæder mig i hvert fald til at finde ud af, hvordan jeg synes det giver bedst mening at indrette mig i min nye hverdag.  🙂
Maya

1 Comment
  1. Jeg kender godt det med at savne kollegaer i hverdagen. Jeg forlod min trygge vuggestuestilling 1/4, hvor jeg hver dag så mine skønne stuekollegaer, til et job som selvstændig, hvor jeg mest ser computeren og skal være meget opmærksom på at vælge det sociale til. Både venner og kollegaer.

    Som dig har jeg p.t. ikke behov for at være en del af et kontorfællesskab, men jeg skal ikke udelukke at det ser senere. Til gengæld vil jeg også – som dig – gerne have en fast uegentlig aftale med en kollega (eller bare en der også skal arbejde ved computeren.

    Det er så sejt du har taget springet 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published.