Lige for tiden er jeg lidt inde i en periode, hvor jeg ikke har den store fantasi til madlavningen. Jeg finder oftest bare på noget nemt og hurtigt, og det er ikke lige værd at dele her på bloggen. I går fik jeg dog lavet en lækker tærte med oksekød, som jeg synes i skal prøve. Tærten blev lavet med, hvad jeg lige havde herhjemme. Der mangler altså ost på min tærte, men det synes jeg altså i skal tilføje – fx. cheddar ost for at gøre den lidt mere mexi-agtig.
Tærte med oksekød
(ca. 4 personer)
Bund:
3 dl grahamsmel
1 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
0,5-1 dl olie.
1 dl vand
★ Bland alle ingredienserne sammen.
★ Ælt det igennem – evt. med en hånd.
★ Kom dejen i en tærteform (som du har smurt med lidt olie).
★ Forbag tærtebunden ca. 5 minutter ved 200grader.
Fyld:
400 g oksekød (+lidt olie til stegning)
1 løg
1 håndfuld spinat
1 revet gulerod
1 rød peberfrugt
ca. 5-10 cherry tomater
1-2 tsk karry
1 tsk chiliflager
1 tsk paprika
Salt
Peber
3 æg
en “sjat” mælk
Cheddarost
★ Svits oksekød og løg i en gryde med lidt olie.
★Tilføj skyllede og snittede grøntsager, pånær tomater.
★ Tilføj krydderierne.
★ Kom fyldet på tærtebunden.
★ Pisk æg og mælk sammen og hæld udover tærten.
★ Pynt med cherry tomater.
★Drys med cheddarost – Hvis du har lyst.
★ Bag tærten ca. 25-30 minutter ved 200 grader
Tilbehør:
Frisk timian
Taco sovs
Jalepenos
★ Server med frisk timian, taco sovs og jalepenos.
★Velbekomme.