Blomkålspizza med parmaskinke & Pesto

Lækker Thai simreret med rød karry, oksekød og grønt

dsc08547  dsc08552 dsc08559

Imens jeg er i Spanien, så har bloggen fået besøg af et par skønne bloggere, som gerne vil dele en opskrift med jer. I dag er det skønne Julie Bruun , som er en af de dygtigste madbloggere jeg kender. Julie og jeg har ofte været i køkkenet sammen, for at udvikle opskrifter sammen, hvilket har været helt vildt hyggeligt.  Julie har sammen med Stinna lavet en kogebog “Hverdagsfavoritter” som kan forudbestilles: her.

Julie beskriver denne ret som “En klassisk simreret, thaistyle. Godt med grønt, rød karry, kokosmælk, oksekød og grove ris. Det hele er toppet med friske krydderurter og salte peanuts. ”  Julie laver utroligt mange lækre opskrifter og madplaner, find hendes blog: HER. 

Rød karry med oksekød
2 forårsløg
3 gulerødder
1 peberfrugt
120 g bambusskud (målt uden væske)
1 god spsk mango chutney
2 tsk rød karry paste
2 tsk sambal olek
lidt olie til stegning
2 spsk fiskesauce
3 spsk soya
1 dåse kokosmælk
en pakke oksekød i strimler eller som hele bøffer
Grovris (mængde til jeres families størrelse)
toppings: salte peanuts og friske krydderurter (jeg brugte bredbladet persille)

Sådan gør du:
Sæt ris over og kog dem efter anvisning på pakken
Klargør dine grøntsager ved at hakke forårsløg, peberfrugt, gulerødder i mindre stykker og hælde vandet fra dåsen med bambudsskud + hakke disse også.
Kom lidt olie, mango chutney, rød karry paste og sambal olek på panden eller i en wok og skru op for varmen
Rist dit kød af, så det blot lige brunes og tag det fra igen
Kom evt. lidt mere olie i wokken og kom nu grøntsagerne ved. Rist dem godt af og hæld soya og fiskesauce ved. Kom et låg på (hvis du har sådan et) og lad dem simre godt ved middelvarme.
Når grøntsagerne er blevet bløde, kommes kødet tilbage + en dåse kokosmælk
Giv det 5 minutters tid, så du er sikker på at kødet ikke er råt indeni
Server med grove ris og dine toppings

Find flere af Julies lækre opskrifter : her
dsc08546

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blomkålspizza med parmaskinke & Pesto