Er der noget bedre end en varm og spicy suppe på en kold vinterdag? .. Denne Kartoffel Gulerodssuppe er virkelig smagfuld og lækker – og den er tilmed ret budget/SU-venlig. Jeg elsker kombinationen af en cremet suppe og de sprøde rugbrødstern. Suppen er virkelig nem, at lave – og du kan selvfølgelig sagtens supplere med endnu flere grøntsager. Hvis suppen skal spises af børn, så ville jeg undlade chili.
SHOP: SKÅL FRA CHRISTIAN BITZ kun 99 kr – Se mere af det smukke stel fra Christian bitz: her. (affiliate)
Kartoffel gulerodssuppe
(2-3personer)
1 tsk olie
2 løg
1 rød chili
300 g kartofler
400 g gulerødder
200 g pastinak/persillerod
3 dl vand
1 tsk paprika
1 grønsagsbouillon
kokosmælk
Salt & peber
Forårsløg eller krydderurter til pynt.
Rugbrødstern
2 skiver rugbrød
Olie
Salt
Evt. chili flager
Svits løg og chili i olie i en stor gryde.
Skræl og snit kartofler, gulerødder og pastinak og tilsæt det i gryden sammen med vand, paprika og bouillon.
Lad grøntsagerne simre til de er møre. ca. 20-25 minutter.
Brug en stavblender til at blende suppen. Lad det simre 5 min.
Tilsæt kokosmælk til suppen har den ønskede konsistens (fx. en halv dåse ca.200g). Lad det simre yderligere 5 min.
Smag til med salt og peber.
Rugbrødsternene laves blot ved at skære rugbrød i tern og riste det på panden med olie, salt og chili.
Pynt suppen med rugbrød og grønt – og evt. frisk chili.
Velbekomme.
Den ser rigtig lækker ud men Hvor mange kcal er der i den
Tæller ikke kalorier i mine opskrifter 🙂 .