Thaisuppe med kylling og grøntsager

p1120987
p1130048

Annonce for Rose Kylling

I dag vil jeg dele en skøn opskrift på Thai suppe, som jeg ofte laver. Det er en virkelig nem, sund og budgetvenlig opskrift  – som passer perfekt til en travl hverdag. Mange tror, at det er dyrt, kedeligt og besværligt at leve sundt, men det behøver det ikke at være. Denne suppe tager ikke meget mere end 30 min at lave, og hvis du har en stor gryde, så kan du lave en stor portion og derved have mad til flere dage. At lave mad til flere dage er noget man kan spare mange penge på.
Jeg spiser ofte kylling og grøntsager til aftensmad, og det kan man heldigvis variere på tusinde måder, så det ikke bliver kedeligt. Jeg bruger altid forskellige grøntsager og krydderier – og beslutter ofte inden jeg går igang om jeg vil lave noget fx. thai eller indisk inspireret mad. Jeg går altid efter dansk kylling og sørger for at variere de grøntsager jeg bruger.

I samarbejde med Rose Kylling har jeg lavet denne opskrift. Rose er 100% dansk kylling, som betyder at det både er opdrættet og slagtet i Dk. Rose har eksisteret siden 1952 – og producerer både konventionel og økologisk kylling. Den anden dag lavede jeg en video for at vise, hvor let det er at lave denne suppe:

Find  inspiration og mere end 400 opskrifter med kylling: her.

Thaisuppe

(4 personer)
500 g ROSE kylling brystfilet
1 spsk olie
1 løg
3 forårsløg
3-4 fed hvidløg
Et stykke ingefær (ca. 2-3 cm)
Et stykke frisk gurkemaje (ca. 1-2 cm)
1 rød chili (kan undlades, hvis det er til børn)
2 spsk karrypasta
2 tsk karry
1 tsk paprika
1 tsk gurkemaje
1 liter vand + 1 terning hønsebouillon
3-4 gulerødder
3 peberfrugter (gerne farvede)
150 g spidskål
1 ds. kokosmælk (400 ml)
2 tsk soya og lidt peber
Saft fra 2 lime – og 1/2 citron

Topping:
Bredbladet persille
Ristede cashewnøddder
Forårsløg
Chili (kun hvis man er ret hardcore 🙂 )
Limesaft
p1120910

Sådan gør du:
Start med at snitte løg, forårsløg, hvidløg, ingefær, gurkemaje og rød chili fint.
Svits det hele i olie i en stor gryde eller wok ved høj varme.
Tilsæt karrypasta og krydderier.
I en anden gryde sætter du vand og bouillon over og bringer det op til kogepunktet.
Snit gulerødder, peberfrugter og spidskål i passende stykker.
Kom grøntsagerne op i gryden med løg.
Skær kyllingen ud i mundrette stykker. Svits kyllingen på en pande med lidt olie.
Kom bouillonvandet over i gryden og lad det simre 10 minutter.
Tilsæt kokosmælk og kylling i suppen
Tilsæt soya, peber og saft fra citrusfrugterne og lad det simre yderligere 5-10 minutter.
Smag retten til.
Rist cashewnødderne på en tør pande
Server suppen med persille, ristede cashewnødder, snittet forårsløg og evt. ekstra limesaft. Hvis man elsker stærk mad, så er det også lækkert med frisk chili.
p1130071
p1130024

Maya

9 Comments
  1. Hej Maya
    Lyder rigtig lækkert. Må jeg spørge om det er gul eller rød karrypasta du bruger?
    Ps. hvor får di fat i frisk koriander og frisk gurkemeje?

  2. Hej Maya
    Det ser lækkert ud. I det hele taget ser dine opskrifter lækre ud, men jeg har et spørgsmål til antal kalorier – protein – kulhydrater – fedt – fibre – mv! Er det noget du har eller ?
    Vh

  3. Hej Maja
    Kan man bruge grøn karrypasta? Og hvor meget stødt gurkemeje skal der i, hvis man ikke har det friske? Tak for god inspiration

  4. hey rigtig velsmagende suppe. Jeg eelsker Thai mad! Jeg lavede mit eget veganske tvist til din opskrift og undlod kylling og tilføjede bambusskud snittet grøntkål, store hvide hestebønner, kikærter og friske mung bønnespirer – det bliv virkelig lækkert og med de tilføjede to slags forskellige bønner fortsat en protein rig suppe. Tak for en dejlig opskrift!

    1. Hej Stinne! 🙂

      Tak for din besked, det er altid dejligt at høre feedback og tips 🙂
      Det lyder lækkert med en vegetariske version! 🙂 Det må jeg prøve.
      KH M

Leave a Reply

Your email address will not be published.