Grøntsagstærte med svampe og løg

p1140369

p1140376
Det er ved at være et stykke tid siden, at jeg sidst har lavet en tærte, hvilket da er en fejl. Jeg synes tærter er super lækkert, og man kan altid få brugt resterne fra køleskabet. Denne tærte er uden kød, men man kan sagtens tilføje noget kylling hvis man har lyst.  Men man får proteinerne fra æg og mælk uanset , så den mætter rigtig fint – også fordi bunden er meget grov.

Grøntsagstærte med svampe og løg
(4 personer)
Tærtebund: 

3 dl grahamsmel
1 dl hvedemel
Salt
Bagepulver
1 dl olie
0,5 dl vand

Fyld:
2 løg
4 forårsløg
2 porrer
100 g champignon
Krydderier fx. tandoori, chiliflager,karry, paprika.
Salt og peber

Æggemasse: 
4 æg
ca. 1 dl mælk
Salt & Peber

Topping:
Frisk persille
Evt. skovsyre.

Start med at røre tærtedejen sammen. Det er nemmest at massere det sammen med hænderne.
Kom olie i en tærteform og fordel tærtemassen i formen.
Forbag tærtebunden ca. 10 minutter.
Snit løg, forårsløg, porrer og champignon fint.  (Det ene løg skal du bruge senere!)
Svits grøntsagerne på en pande med krydderier.
Pisk æggemassen sammen.
Fordel fyldet på tærtebunden og hæld æggemassen over.
Fordel et løg over, men tryk det lidt ned i.
Bag tærten ca. 25 minutter.
Drys med frisk persille.
p11403412
Maya

4 Comments
  1. Hej Maya,
    Det lyder som en lækker tærte.

    Men har du ikke glemt at angive hvor mange grader tærten bages ved? Jeg forsøger med 180 🙂

  2. Hej Maya,
    Jeg er ikke så vild med æg, så jeg vil høre, om du har ideer til, hvordan jeg kan mindske æggemassen uden at ødelægge tærten? Denne her lyder nemlig vildt lækker.

Leave a Reply

Your email address will not be published.