Disse rodfrugt Rösti er lækre som tilbehør til aftensmaden. Det er også en god måde at få flere grøntsager på. De får en sødere smage end alm. kartoffel rösti.
Rodfrugt rösti
(tilbehør til 4 personer)
800 g blandede rodfrugter (gulerod,rødbede, pastinak)
200 g kartofler
2 løg
2 æg
3 spsk rismel
Krydderier: Salt, peber, chiliflager, spidskommen
Olie til stegning
Avocado dip
1 avocado
1 spsk yoghurt eller cremefraise
1 fed hvidløg
Saft fra 1/2 citron
Skræl alle rodfrugter og kartofler.
Riv rodfrugter, kartofler og løg på et rivejern.
Vrid så meget væske ud af grøntsagerne som muligt.
Tilsæt æg, mælk og krydderier.
På en pande steger du dine rösti i olie til de er lyserbrune på begge sider.
Avocado dippen laves ved at blende avocado, yoghurt, hvidløg og citronsaft sammen.